Strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne
Strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 29. november 2007
Nr. 11 BR 544/07. Strukturtilpasning på skole- og institutionsområderne
Indstilling om,
1.
at oversigt over
økonomiske konsekvenser af forslagene godkendes, jf. bilag 5.
Det bemærkes, at
strukturtilpasningerne på institutions- og skoleområdet ifølge
Det bemærkes endvidere, at
Børne- og Ungdomsudvalget jf. indstillingen forventer at gennemføre
effektiviseringer for 23,4 mio.kr. i 200
8 og 44,4 mio.kr. i 2009. I
Strukturforliget fra den 14. august 2007 var de forventede effektiviseringer på
28,8 mio.kr. i 2008 og 52,7 mio.kr. i 2009. Den resterende effektivisering i
forhold til Strukturforliget vil Børne- og Ungdomsudvalget, jf. indstillingen i
stedet opnå via en generel besparelse ved udmøntning af budgettet eller ved
alternative forslag til sammenlægninger og lukninger.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Et forslag fra Enhedslisten om at tilbagevise sagen til Børne- og Ungdomsudvalget blev forkastet med 35 stemmer imod 12.
For stemte: C, D, O, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: A, B, F og V.
Indstillingen blev herefter godkendt med 31 stemmer imod 16.
For stemte: A, B, F og Wallait Khan (løsgænger).
Imod stemte: C, D, O, V og Ø.
CD
ønskede at videreføre deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
" CD
anerkender, at der kan være behov for at se på såvel skolestrukturen som på
daginstitutionsstrukturen i kommunen. Men CD kan ikke acceptere den proces, der
har været i denne sag. Tre partier har siddet med lukkede døre og udarbejdet et
omfattende katalog over nedlæggelser og sammenlægninger af skoler og institutioner
uden på noget tidspunkt at have inddraget de øvrige politiske partier, de
faglige organisationer og ikke mindst undladt at inddrage de direkte berørte
forældre og medarbejdere. Høringssvarene viser også en berettiget harme og
magtesløshed over denne proces. Efterfølgende har repræsentanter for de tre
partier søgt at retfærdiggøre processen og forslagene, men uden at det har
givet større forståelse og accept af de fremlagte forslag.
Det er
CDs opfattelse, at hele processen er startet som et besparelsesprojekt, der
allerede er indregnet i det vedtagne budget for 2008. Det viser sig nu, at det
ikke er muligt at opnå det fastsatte sparemål, og det giver kun anledning til
at konstatere, at der så må findes andre steder at spare, angiveligt ved udmeldingen
af ressourcer til skoler og institutioner. Hvornår har forvaltningen og de tre
partier tænkt sig, at de øvrige partier, forældre og ansatte får mulighed for
at deltage i denne proces.
CD
finder fremgangsmåden helt uacceptabel og viser den magtfuldkommenhed, som de
tre partier udøver over for forældre og ansatte. CD er tilfreds med, at det
ikke gennemtænkte forslag om sammenlægning af Hyltebjerg Skole og Vanløse Skole
opgives, men kan fortsat ikke støtte de øvrige forslag, og tager til
efterretning, at flere af de oprindelige forslag om nedlæggelser og især
sammenlægninger af institutioner heller ikke søges gennemført, og afventer
derfor høring af de alternative forslag, der nu fremsættes."
Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afgav følgende
protokolbemærkning til sagen om strukturtilpasning på skole- og
institutionsområdet:
"Først
og fremmest mener Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, at
det er vigtigt, med fokus på den økonomiske genopretning i Børne- og
Ungdomsforvaltningen.
Derudover
mener Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at de københavnske folkeskoler
og daginstitutioner har brug for en strukturændring, der kan underbygge principperne
i 'Faglighed for alle'. Det kræver bred opbakning i Borgerrepræsentationen og
stor inddragelse af forældre, medarbejdere, børn og unge.
Venstre,
Konservative og Dansk Folkeparti beklager derfor, at fremtidens skole- og
institutionsstruktur er blevet besluttet i en lukket kreds af få medlemmer af
Borgerrepræsentationen, og uden mulighed for en reel høring for forældre,
medarbejdere, børn og unge.
Venstre,
Konservative og Dansk Folkeparti mener, at en ny skole- og
institutionsstruktur, der fra starten i høj grad har været tænkt som en
besparelse på de københavnske skoler og institutioner ikke er en model vi kan
og vil støtte. Derudover er vi dybt bekymrede for, at strukturreformen vil
mindske trygheden og det sociale miljø og vil betyde en faglig svækkelse af
skoler og institutioner."