Ekstraordinær generalforsamling i KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S Takstfastsættelse i datterselskaber
Ekstraordinær generalforsamling i KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S Takstfastsættelse i datterselskaber
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 29. november 2007
BR 562/07
Ekstraordinær generalforsamling i KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S Takstfastsættelse i datterselskaber
Ekstraordinær generalforsamling i KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S Takstfastsættelse i datterselskaber
Indstilling om,
1.
at vedtægterne i KE
Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S ændres, således at
generalforsamlingen (Københavns Kommune) ikke længere skal godkende takstfastsættelsen
i datterselskaberne.
(Økonomiudvalget)
Det foreslås, at der holdes ekstraordinær generalforsamling mhp. en
ændring af vedtægterne, således at bestyrelsen fremover fastsætter taksterne i
datterselskaberne. Sager af overordnet principiel betydning skal forelægges
Borgerrepræsentationen.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 1. at vedtægterne i KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S ændres, således at generalforsamlingen (Københavns Kommune) ikke længere skal godkende takstfastsættelsen i datterselskaberne. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
I dag skal Københavns Kommune, som ejer af KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S, på en generalforsamling godkende takstfastsættelsen i datterselskaberne. Takstfastsættelse er imidlertid et naturligt bestyrelsesanliggende. Hertil kommer, at kommunen både er ejer og myndighed på vand og afløbsområdet.
I forbindelse med behandlingen af taksterne for 2007 sidste efterår bad Økonomiudvalget forvaltningen om at overveje ændringer i denne rollefordeling.
Hertil kommer, at folketingets partier, bortset fra Det Radikale Venstre, den 1. februar 2007 indgik en aftale for en mere effektiv vandsektor bl.a. med henblik på en mere klar adskillelse og større gennemsigtighed mellem kommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder.
Løsning
Borgerrepræsentationen har
delegeret generalforsamlingskompetencen i selskaberne til Økonomiudvalget, men
sager af overordnet principiel og økonomisk betydning skal dog forelægges
Borgerrepræsentationen (jf. BR 604/04, BR 22/06, BR 359/06 og BR 154/07).
Hvis Borgerrepræsentationen kan tiltræde indstillingen,
foreslås det, at der bliver afholdt "papirgeneralforsamlinger" den 29. november
2007. Ved en papirgeneralforsamling forstås en generalforsamling, hvor
aktionærerne ikke møder personligt frem, men på forhånd har besluttet, hvordan
der skal stemmes.
Der foreslås en ændring af vedtægterne for KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S, således at Københavns Kommune ikke længere - som generalforsamling - skal godkende takstfastsættelsen i datterselskaberne (KE Varme A/S, KE Bygas A/S, KE Vand A/S eller KE Afløb A/S). Det betyder, at bestemmelsen i henholdsvis § 4.1.e og § 4.1.f i vedtægterne "… fastsættelse af forsyningstakster og betalingsterminer." udgår, og at bestyrelsen fremover fastsætter taksterne.
Det bemærkes i den forbindelse:
· At Københavns Kommune (Teknik- og Miljøudvalget) fortsat skal godkende taksterne på vand- og afløbsområdet som myndighed.
· At KE Varme A/S og KE Bygas A/S fortsat skal anmelde takster til Energitilsynet, som fører tilsyn med selskaberne.
·<
span style='font:7.0pt "Times New Roman"'>
At der er 8 personer i selskabernes bestyrelse.
5 bestyrelsesmedlemmer er valgt af Københavns Kommune, hvoraf 2 skal være
medlemmer af Borgerrepræsentation (p.t.
· At KE's direktion og bestyrelsesformand løbende holder møder med Økonomiforvaltningen, hvor der er en gensidig orientering, herunder om rammerne for takstudviklingen.
I 2008 forventes der takststigninger i størrelsesorden 2,4 – 5,3 % for de fire forsyningsarter (vand, afløb, varme og bygas) i alt. Det betyder, at en gennemsnitlig husstand i en lejlighed og et parcelhus skal forvente en årlig stigning på henholdsvis 325 – 723 kr. og 523 – 1.159 kr. Til sammenligning kan det oplyses, at kommunen i budget 2008 og i budgetoverslagsårene anvender et samvejet skøn for pris- og lønfremskrivning på 3,2 %. Som bilag 1 er vedlagt et notat fra KE om den forventede udvikling i taksterne i de næste 3 år samt sammenligninger med taksterne i andre kommuner.
Det skal bemærkes, at forbrugerne i en årrække ikke har betalt den pris som vand og afløb koster (underdækning = kommunen har et tilgodehavende hos forbrugerne). Det er problematisk, dels fordi det ikke vil være lovligt at fortsætte hermed i en længere periode, dels fordi det formentlig har givet anledning til et større forbrug, end der ellers ville have været. Erfaringen viser, at der er en sammenhæng mellem takstniveauet og forbruget.
Som bilag 2 og 3 er vedlagt udkast til protokollater for ekstraordinære generalforsamlinger for KE Varmeforsyning Holding P/S og KE Forsyning Holding P/S. Der vil på "papirgeneralforsamlingen" den 29. november 2007 blive protokolleret i overensstemmelse med bilagene, hvis indstillingen tiltrædes. Udkast til nye vedtægter er vedlagt som bilag 4 og 5.
Videre proces
-
Bilag
- Oversigt over politisk bilag
1. KE's notat af 20. september 2007 om takster med bilag.
2. Udkast til protokollat for ekstraordinær generalforsamling i KE Varmeforsyning Holding P/S den 29. november 2007.
3. Udkast til protokollat for ekstraordinær generalforsamling i KE Forsyning Holding P/S den 29. november 2007.
4. Udkast til nye vedtægter for KE Varmeforsyning Holding P/S.
5. Udkast til nye vedtægter for KE Forsyning Holding P/S.
Claus Juhl /