2. etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset
2. etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 29. november 2001
BR 494/01
2. etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset
2.. etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset
Indstilling om at der gives en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. til iværksættelse af anden etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset, samt at der anvises kassemæssig dækning for 4,2 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling, konto 6.50.3., Administrationsbygninger.
(Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. til iværksættelse af anden etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset,
at der anvises kassemæssig dækning for 4,2 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling, konto 6.50.3., Administrationsbygninger.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiudvalgets behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
RESUME
Den 13. juni 2001 besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med overførsel af midler til budget 2001 at afsætte en rådighedsbevilling på 4,2 mio. kr. til iværksættelse af anden etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset.
Første etape af projektet med etablering af forbedret adgang for handicappede på Rådhuset blev udført og tilendebragt i 2000.
SAGSBESKRIVELSE
Adgangsforholdene for handicappede og handicappedes muligheder for at komme rundt på Rådhuset er længe søgt forbedret. Ejendomsdrift udførte i samarbejde med RIA i 2000 første etape af etablering af handicapelevator.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 19. april 2001 i forbindelse med behandlingen af indstillingen om overførsel af bevillinger fra budget 2000 til budget 2001, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der afsættes 4,2 mio. kr. til iværksættelse af anden etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset. Borgerrepræsentationen tiltrådte indstillingen på sit møde den 13. juni 2001, således at der blev afsat en rådighedsbevilling på 4,2 mio. kr. til formålet.
Ejendomsdrift og RIA har i fællesskab udarbejdet projekt til fuldførelse af etableringen af handicapelevator. Projektet tager hensyn til fredningen af Rådhuset ligesom det har været drøftet med handicaporganisationerne.
Projektet er særdeles omfattende, da det på grund af pladsforholdene også bliver nødvendigt at ombygge et antal toiletter. Det forventes derfor, at alene detailprojekteringen kan færdiggøres i 2001. Den overvejende del af byggeriet ventes udført i 2002, hvorfor en del af udgifterne på et senere tidspunkt må søges overført til 2002.
Det bemærkes, at arbejdet med forbedrede adgangsmuligheder for handicappede ved Rådhusets bagindgang ligeledes forventes iværksat i indeværende år.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger.
ØKONOMI
Udgifterne, der udgør 4,2 mio. kr. foreslås finansieret af Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling, konto 6.50.3., Administrationsbygninger.
Da året er langt fremskredent må det forudses, at en del af bevillingen på et senere tidspunkt må søges overført til 2002.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger.
BILAG
- Fotokopier af projekt for anden etape af etablering af handicapelevator på Rådhuset.
Ida Munk
/Olga Brüniche-Olsen