Fredning af Ryvangens Naturpark

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. november 2001

Fredning af Ryvangens Naturpark

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at godkende:

at forvaltningen fremsender vedlagte forslag til fredningsdeklaration for Ryvangens Naturpark til Fredningsnævnet for København i medfør af naturbeskyttelseslovens § 36 med anmodning om, at det omhandlede areal fredes med de i deklarationsforslaget angivne bestemmelser. Fredningsområdet omfatter samme areal som plejeplanen for Ryvangens Naturpark, dvs. selve naturparkområdet samt en mindre del af Ryparken Idrætsanlæg, som er inden for samme matrikel som naturparkområdet.

Anbefalet.

I 1997 overtog Københavns Kommune Ryvangens Naturpark fra Staten. Kommunen startede med at udarbejde en plejeplan for området, og i den forbindelse opfordrede Danmarks Naturfredningsforening til, at der skulle rejses fredningssag på området. Det indgik herefter i Kommuneplan 1997, at Københavns Kommune ville udarbejde et fredningsforslag for Ryvangens Naturpark, når fredningen af Utterslev Mose var afsluttet. Utterslev Mose blev endeligt fredet den 16. juni 2001.

Fredningen bygger videre på plejeplanen for området, og formålet med fredningen er at sikre området som naturområde på en måde, der tager hensyn til de kulturhistoriske interesser, samtidig med at anvendelsen til fritidsformål og mulighederne for færdsel i området kan fastholdes og reguleres. Fredningsforslaget afgrænses på samme måde som plejeplanen for Ryvangens Naturpark, dvs det omfatter ud over parkarealet en del af en boldbane i Ryparkens Idrætsanlæg, som er inden for samme matrikel og skal overgå til parkformål, hvis idrætsanvendelsen ophører.

Det indgår i fredningsbestemmelserne, at området skal plejes efter en samlet plejeplan, og den disponering af området, som fremgår af "Ryvangens Naturpark, plejeplan 1997-2002" - herunder søens og bakkens form og hovedtrækkene i beplantningen – forslås bibeholdt. Skov- og Naturstyrelsen har udmeldt en del elementer fra den militære anvendelse som bevaringsværdige, og det indgår i fredningsbestemmelserne, at de skal bevares efter Skov- og Naturstyrelsens nærmere anvisninger. To af de "grønne cykelruter", der er indeholdt i Københavns Kommunes "Forslag til grønne cykelruter", "Ryvangsruten" og "Utterslevruten", passerer gennem fredningsområdet, og fredningen rummer mulighed for, at de kan realiseres.

Ryvangens Naturpark er et tidligere militærareal, som i 1997 blev overdraget fra Staten til Københavns Kommune. Allerede i begyndelsen af 1990erne var der forhandlinger med staten om at erhverve arealet og gøre det til et kommunalt parkområde efter at staten i en årrække havde tilladt, at det blev anvendt som et offentligt tilgængeligt naturområde.

Københavns Kommune gik i gang med at udarbejde en plejeplan for området, da det blev aktuelt for kommunen at overtage det, og under forhandlingerne om plejeplanen henvendte Danmarks Naturfredningsforening sig til parkafdelingen for at få rejst fredningssag på området. Ryvangens Naturpark adskiller sig fra stort set alle de andre københavnske parkområder ved ikke at være omfattet af den fredningssag for de københavnske parker, som Naturfredningsnævnet for København rejste i 1959 med baggrund i en henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening. Fredningssagen omfattede en lang række parker – hvoraf de fleste efterhånden er fredet - men ikke Ryvangens Naturpark, som på det tidspunkt endnu var et militært øvelsesområde.

Københavns Kommune tog efter Danmarks Naturfredningsforenings opfordring Ryvangens Naturpark med i rækken af planlagte fredningsforslag, og det indgik i Kommuneplan 1997, at kommunen sigtede mod, at udarbejde fredningsforslag for Ryvangens Naturpark, når fredningssagen for Utterslev Mose var gennemført. Fredningsforslaget for Utterslev Mose blev fremsendt fra Københavns Kommune til fredningsnævnet i juni 1998, og fredningen blev endeligt gennemført den 16. juni 2001.

Fredningsforslaget bygger på plejeplanen for Ryvangens Naturpark, som blev udarbejdet i 1997 for perioden 1997-2002, og området er siden 1997 blevet plejet af Københavns Kommune i overensstemmelse med plejeplanen.

Fredningsområdet indgår i et større grønt strøg, som strækker sig langs Frederiksbergbanen fra Tuborgvej til Tagensvej, og som omfatter Mindelunden, Ryparkens Idrætsanlæg, Kolonihaveparken og Lersøparken. Hele dette grønne strøg er fastlagt til rekreative formål, O1-område, i kommuneplanen. På den anden side af Frederiksbergbanen danner boldbanerne på Svanemøllens Kaserne et andet grønt felt, som i et vist omfang er knyttet til Ryparken Idrætsanlæg via en stiunderføring under banen.

Området omfatter Ryvangens Naturpark, som er er et ca. 12 ha stort grønt område, der ligger mellem Frederiksbergbanen og kommunegrænsen til Gentofte Kommune, samt en mindre del af Ryparken Idrætsanlæg, der er inden for samme matrikel som Ryvangens Naturpark. Det indgår i fredningsbestemmelserne, at denne del af arealet skal overgå til parkformål, hvis idrætsanvendelsen ophører. Hele området ejes af Københavns Kommune, og derfor kan fredningen gennemføres, uden at der skal ydes erstatning.

Ryvangens Naturpark har trods sin beskedne størrelse en væsentlig rekreativ betydning og bruges af mange mennesker på mange forskellige måder. Området består af en blanding af skov og krat omkring en ca. 1,6 ha kunstig sø, og i den nordlige del er der anlagt en ca. 6 m høj kælkebakke. Bevoksningen er afbrudt af lysninger, og der er et net af stier. Plejeplanen sigter mod at bevare områdets naturpræg og samtidig give mulighed for at anvende arealerne til fritidsformål. Muligheden for at føre disse intentioner ud i livet ønskes bevaret med fredningsforslaget.

Ryvangens Naturpark indeholder nogle anlæg, som omfattes af plejeplanens retningslinier. Det er dels rester fra den tidligere militære anvendelse – bunkers, bygningsfundamenter, rester af kanaler og broer mv. - dels civile anlæg, som en HNG-regulatorstation i tilknytning til en HNG-gasledning, en kloakpumpestation ejet af Gentofte Kommune, et klubhus til klubben FC Ryvang og et "værested" i to skurvogne, som bruges af nogle af bydelens beboere.

Arealet henlå oprindeligt som et ret øde, sumpet område, men i 1893 tog Staten det i brug og anlagde et militært øvelsesterræn. Søen blev udgravet, resten blev tilplantet, og der blev etableret militære anlæg. Anvendelsen som militærterræn fortsatte indtil militæret forlod området i 1972 efter forinden at have revet bygningerne ned. I begyndelsen af 1980erne lejede Staten Ryvangens Naturpark ud til den lokalt forankrede forening "Ryvangens Naturparks Venner", som anlagde kælkebakken, men i øvrigt lod arealet ligge som et spændende naturområde. I midten af 1990erne fik Københavns Kommune EU-midler til naturpleje af området, bl.a. genplantning efter elmesyge, og efter at kommunen overtog arealet i 1997 blev EU-midlerne brugt til arbejder på grundlag af plejeplanen, som i alt væsentligt er gennemført i dag.

Ryvangens Naturpark præges af skov og krat, især mange karakteristiske bevaringsværdige 100 år gamle træer, der blev plantet, da stedet blev etableret som øvelsesplads. Der er et rigt fugleliv og en stor artsrigdom af både urter, træer og buske, som er undersøgt af Dansk Ornitologisk Forening og Feltbotanisk Klub. Vandet i den kunstige sø er derimod fattigt på plante- og dyreliv, dels fordi der er meget skyggefuldt på grund af de store træer, dels fordi søen mangler tilløb og der er dannet en del dynd på bunden.

Plejeplanen deler området ind i fem forskellige naturtyper, der plejes på hver sin måde: skoven, krattet, overdrevet, bakken og søen.

Fundamenterne fra militærets barakker og broer er – på enkelte nær, der ikke er bevaringsværdige – bevaret som kulturspor. Flere er af Skov- og Naturstyrelsen udpeget som fortidsminder. Det samme gælder søen og et gammelt jernbanetracé med læsserampe. Der er ikke beskyttelseslinier omkring de udpegede fortidsminder. Søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, og skoven er noteret som fredskov og afkaster skovbyggelinie. Store dele af Ryvangens Naturpark er således allerede beskyttet på forskellige måder, men først med fredningsdeklarationen vil de mange elementer blive samlet i en helhed.

Efter at plejeplanen er udarbejdet, har Københavns Kommune udarbejdet "Forslag til grønne Cykelruter", som er godkendt som udgangspunkt for det videre planlægningsarbejde af Bygge- og Teknikudvalget i 1999. En af disse ruter, Ryvangsruten, forslås anlagt i kanten af Ryvangens Naturpark, og en anden, Utterslevruten forslås anlagt gennem den sydlige del af området. Forslaget til fredningsbestemmelser er udformet, så de giver mulighed for, at begge disse cykelruter kan etableres, selvom tidshorizonten for realisering af cykelruterne er lang. Ruterne foreslås anlagt i 4 m bredde, dvs. smallere end det profil, man normalt arbejder med for cykelruterne.

Det er fredningens formål at sikre området som naturområde på en måde, der tager hensyn til de kulturhistoriske interesser, samtidig med at anvendelsen til fritidsformål og mulighederne for færdsel i området kan fastholdes og reguleres.

Københavns Kommune er plejemyndighed i området og skal udføre plejen på grundlag af en plejeplan. Der må ikke uden fredningsnævnets tilladelse foretages ændringer i terræn eller vegetation, som ikke indgår i plejeplanen, og heller ikke opføres bebyggelse eller andre anlæg. Søen og bakken skal bevares med den form, de har i dag, med mindre fredningsnævnet beslutter noget andet.

Grusfodboldbanen i den sydlige del af området kan bibeholdes, men hvis den ikke længere skal bruges som fodboldbane, skal arealet være park ligesom resten af området.

De fortidsminder og andre bevaringsværdige elementer fra den militære anvendelse, der er vist på fredningskortet, skal bevares efter Skov- og Naturstyrelsens anvisninger.

En række eksisterende bygninger – en HNG-regulatorstation, en kloakpumpestation, en toiletbygning, et klubhus for Ryvang FC og et "værested" i form af to skurvogne - kan bevares uanset fredningen.

Fredningsforslaget regulerer færdslen i området, som i princippet skal være åbent for færdsel til fods overalt med forbehold for særlige områder, der kan lukkes af plejemyndigheden af hensyn til plante- og dyrelivet. Ridning og cykling tillades på særligt afmærkede stier. De eksisterende veje og stier kan opretholdes og nye anlægges i overensstemmelse med plejeplanen.

Fredningen er ikke til hinder for, at de to "grønne cykelruter", "Ryvangsruten" og "Utterslevruten", kan føres gennem fredningsområdet i overensstemmelse med Københavns Kommunes "Forslag til grønne cykelruter". Ruternes konkrete udformning fastlægges i plejeplanen og godkendes af fredningsnævnet.

Der skal/kan ikke ydes erstatning for fredning af offentligt ejede arealer (en fredningserstatning skulle i givet fald primært afholdes af Københavns Kommune). Vej & Park er allerede i dag ansvarlig for områdets pleje, og kommende plejeomkostninger forventes at kunne afholdes inden for Vej & Parks budget.

Fredningsforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, 8. kontor, og Vej & Park i Bygge- og Teknikforvaltningen. Da der udelukkende er tale om arealer, der i kommuneplanen er udlagt til rekreative formål, og som i forvejen administreres af Vej & Park, er der ikke foretaget høring af andre forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.

Der er ikke afholdt offentligt møde i forbindelse med udarbejdelsen af fredningsforslaget, da der er afholdt en række møder med offentligheden og organisationer og foreninger med interesse i sagen i forbindelse med udarbejdelsen af plejeplanen i 1997, og fredningsforslaget nøje følger retningslinierne i plejeplanen bortset fra, at fredningsbestemmelserne åbner mulighed for at gennemføre de to "grønne cykelruter", som først indgår i kommunens planlægning efter at plejeplanen er udarbejdet.

Fredningsforslaget forelå i udkast den 13. oktober 2000, og blev forelagt "Det grønne Råd" ved mødet den 24. oktober 2000. "Det grønne Råd" modtog udkastet positivt. Repræsentanterne i Rådet fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet anmodede dog om, at udkastet blev sendt til høring i deres hovedorganistioner. Friluftsrådet svarede, at man var tilfreds med forslaget, og kun havde en bemærkning om, at der burde tilføjes en bestemmelse om at ridning er tilladt på de dertil afmærkede ridestier. Denne bestemmelse er efterfølgende indføjet i forslaget.

Danmarks Naturfredningsforening skrev, at foreningen ønsker at være medrekvirent af fredningen og understreger sin rolle i forbindelse med rejsningen af fredningssag for en lang række københavnske parker i 1959 og i at få nærværende fredning igangsat. Danmarks Naturfredningsforening ønsker fredningsområdet udvidet til også at omfatte Ryparkens Idrætsanlæg og er betænkelig ved at anlægge cykelruter igennem området. Foreningen foreslår en alternativ placering af Ryvangsruten, som forløber vest for naturpark-området. Herudover fremfører foreningen en række redaktionelle kommentarer, som er taget til følge i det nu fremsendte fredningsforslag. Danmarks Naturfredningsforenings brev er vedlagt fredningsforslaget sammen med Økonomiforvaltningens svar.

Efter Borgerrepræsentationens eventuelle vedtagelse sendes fredningsforslaget og de to ovennævnte breve til Fredningsnævnet for København, som vil offentliggøre forslaget efter naturbeskyttelseslovens regler. Nævnet skal i forbindelse hermed sende forslaget til de berørte ejere og brugere, de statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Når fredningsforslaget er offentligt bekendtgjort, må der ikke foretages noget, som strider mod forslagets bestemmelser. Nævnet skal herefter afholde mindst et offentligt møde om sagen og desuden besigtige området. På dette grundlag beslutter nævnet, om området skal fredes og i givet fald den endelige formulering af fredningsbestemmelserne. Fredningsnævnets afgørelse kan af Danmarks Naturfredningsforening og andre, der har involveret sig direkt e i sagen, påklages til Naturklagenævnet.

• Fredningsforslag for Ryvangens Naturpark , som indeholder redegørelse for baggrunden for forslaget, forslag til fredningsbestemmelser og fredningskort.
• Kopi af brev fra Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingen for København, vedrørende udkast til fredningsforslag fra november 2000.
• Svar fra Økonomiforvaltningen, 8. kontor, til Danmarks Naturfredningsforening, Afdelingen for København.

Erik Jacobsen

/Holger Bisgaard