Anbefaling af indstilling om ændring af styrelsesvedtægt
Anbefaling af indstilling om ændring af styrelsesvedtægt
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 29. november 2001
BR 507/01
Anbefaling af indstilling om ændring af styrelsesvedtægt
Anbefaling af indstilling om ændring af styrelsesvedtægt
Overflytning af social- og sundhedsuddannelserne.
INDSTILLING
Til Borgerrepræsentationen |
||
Dato: |
J.nr.: U 175/01 & SOU 354/2001 |
|
Anbefaling af indstilling om ændring af styrelsesvedtægt |
I enslydende indstillinger har Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget anbefalet Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at overflytte social- og sundhedsuddannelserne fra det ene udvalgsområde til det andet pr. 1. januar 2002.
En forudsætning for overflytningen er, at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune ændres, så ordene "med undtagelse af social- og sundhedsuddannelserne" udgår af § 16, stk. 2, 4. punkt og ordene "social- og sundhedsuddannelserne" udgår af § 17, stk. 2, sidste punkt.
Ændringer af styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Borgerrepræsentationen med mindst 6 dages mellemrum. Efter vedtagelsen skal ændringen indsendes til Indenrigsministeriet.
Da det er overborgmesteren, der skal indstille ændringer i styrelsesvedtægten til Borgerrepræsentationen, anbefaler jeg hermed,
at styrelsesvedtægten ændres som foreslået af Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget.
at styrelsesvedtægtens § 26, stk.1 om ikrafttrædelse som konsekvens heraf ændres til: "Styrelsesvedtægten træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 4 og stk. 5.", idet der som nyt stk. 5 samtidig tilføjes: "Stk. 5. Den af Borgerrepræsentationen den 6. december 2001 vedtagne ændring af § 16, stk. 2 og § 17, stk. 2 træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2002."
at forslaget til ændring af styrelsesvedtægten i form af indstillingen fra de to udvalg oversendes direkte til 2. behandling i Borgerrepræsentationen den 6. december 2001 uden mellemliggende udvalgsbehandling.
Med venlig hilsen
Jens Kramer Mikkelsen