Rammeplan for sundhedsberedskabet

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. november 2001

Rammeplan for sundhedsberedskabet

Indstilling om godkendelse af rammeplanen for sundhedsberedskabet i Københavns Kommune 2001.

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende rammeplanen for sundhedsberedskabet i Københavns Kommune 2001.

Tiltrådte indstillingen.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring;

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at de økonomiske konsekvenser af implementeringen af sundhedsberedskabet afholdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme".

Københavns Kommune skal ifølge sygesikringsloven udarbejde en samlet plan for sundhedsberedskabet i København. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, det primære sundhedsberedskab og lægemiddelberedskabet.

I Københavns Kommune påhviler ansvaret for sygehusberedskabet H:S. Sundhedsforvaltningen har ansvaret for det primære sundhedsberedskab, som omfatter praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger og psykologer), plejehjemmene og hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen har også ansvaret for lægemiddelberedskabet, hvor hovedaktørerne er apotekerne i praksissektoren, hospitalsapotekerne og leverandører og producenter af lægemidler og lægemiddelartikler.

Sundhedsberedskabet indgår lovmæssigt som en del af både sundhedsplanlægningen og i planlægningen af det civile beredskab.

Sundhedsforvaltningen har med bidrag fra H:S udarbejdet en overordnet ramme for Københavns Kommunes sundhedsberedskab 2001, som har været til høring hos relevante interessenter og samarbejdspartnere.

Når rammeplanen for sundhedsberedskabet er politisk godkendt i Borgerrepræsentationen vil Sundhedsforvaltningen påbegynde den videre tilrettelæggelse og implementering af forslagene i rammeplanen. Det er forventningen, at implementeringen vil være afsluttet før sommeren 2002. Sundhedsforvaltningen vil i begyndelsen af 2002 over for Sundheds- og Omsorgsudvalget fremkomme med et overslag over de økonomiske udgifter forbundet med implementeringen.

Sundhedsforvaltningen vil med henvisning til svar på sundhedsministerens forespørgsel af 18. september 2001om status for sundhedsberedskabet i København tage højde for det nye trusselsbillede i implementeringen af sundhedsberedskabet.

Københavns Kommune skal ifølge sygesikringsloven udarbejde en samlet plan for sundhedsberedskabet i København. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, det primære sundhedsberedskab og lægemiddelberedskabet (bilag 1).

I Københavns Kommune påhviler ansvaret for sygehusberedskabet H:S. Sundhedsforvaltningen har ansvaret for det primære sundhedsberedskab, som omfatter praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger og psykologer), plejehjemmene og hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen har også ansvaret for lægemiddelberedskabet, hvor hovedaktørerne er apotekerne i praksissektoren, hospitalsapotekerne og leverandører og producenter af lægemidler og lægemiddelartikler.

Sundhedsberedskabet indgår lovmæssigt som en del af både sundhedsplanlægningen og i planlægningen af det civile beredskab.

Sundhedsforvaltningen har med bidrag fra H:S udarbejdet en overordnet ramme for Københavns Kommunes sundhedsberedskab 2001.

Når rammeplanen for sundhedsberedskabet er politisk godkendt i Borgerrepræsentationen vil Sundhedsforvaltningen påbegynde den videre tilrettelæggelse og implementering af forslagene i rammeplanen. Implementeringen forventes afsluttet før sommeren 2002.

I rammeplanen for sundhedsberedskabet forlader Sundhedsforvaltningen den hidtidige sondring mellem fred, krise og krig. Der argumenteres for, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation i verden stiller krav til det moderne samfund om at omstille sig fra krigsberedskab og krigsplanlægning til nye risici og risikosituationer, hvor mange typer katastrofer skal kunne håndteres. Beredskabet må derfor handle om langt mere end krig - f.eks. terror, sammenbrud i informationsteknologien, giftudslip, forøget radioaktivitet, voldsomt vejr eller epidemier. Og sundhedsberedskabet skal være så fleksibelt, at det både kan imødegå såvel varslede som uvarslede hændelser.

De seneste uvarslede terrorangreb i USA har sat beredskabet øverst på den politiske dagsorden herhjemme. Og de centrale beredskabsmyndigheder overvejer nu behovet for ændringer i beredskabet set i lyset af den aktuelle trusselssituation.

Sundhedsforvaltningen vil med henvisning til svar på sundhedsministerens forespørgsel af 18. september 2001om status for sundhedsberedskabet tage højde for det nye trusselsbillede i implementeringen af sundhedsberedskabet (bilag 3 og 4).

Sundhedsforvaltningen foreslår med henvisning til Beredskabsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskabet og Beredskabsplan Naturkatastrofe for Københavns og Frederiksberg Politi, at formålet med det samlede sundhedsberedskab skal være,

• at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, dyr, ejendom og miljø ved et fælles koordineret samarbejde i tilfælde af ulykker, akut opstået sygdom og tilskadekomst, katastrofer, krise eller krig.
• at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse og samarbejde mellem involverede parter.

For at opfylde formålet med sundhedsberedskabsplanen er det forudsætningen,

• at der sikres en klar og entydig opgave- og ansvarsfordeling
• at der sker en koordineret og samordnet indsats
• at der herunder sikres en klar og entydig kommunikation mellem interessenterne i sundhedsberedskabet
• at borgerne sikres hurtig og fyldestgørende information
• og at der sikres en afslutning på den koordinerede og samordnede indsats i forbindelse med såvel varslede som uvarslede hændelser.

I rammeplanen for sundhedsberedskabet er der formuleret forslag til implementeringen i forhold til lægemiddelberedskabet, praksissektoren (praktiserende læger, speciallæger og psykologer), plejehjemmene og hjemmeplejen. Et samlet overblik over forslagene til den videre implementering kan man finde i resumeet i rammeplanen for sundhedsberedskabet (bilag 1).

Der skal nu laves konkrete aftaler og handleplaner for gennemførelsen af forslagene.

Forslagene vedrørende sundhedsberedskabet er bl.a.:

• At opbygge særlige beredskabszoner i København, som kan aktiveres efter behov alt efter hændelsens omfang og karakter.

• At udpege en række plejehjem til i særlige situationer at modtage og indkvartere udskrevne patienter fra hospitalerne.

• At sikre overførsel af senge fra sygehusberedskabets depoter på Sjælland til plejehjemmene.

• At oprette nødskadestuer hvor de praktiserende læger kan behandle lettere tilskadekomne.

Som optakt til processen med at implementere sundhedsberedskabsplanen foreslår Sundhedsforvaltningen, at der afholdes et temamøde for at give interessenterne en fælles indføring i problemstillingerne omkring sundhedsberedskabsplanlægning, ulykkes- og katastrofescenarier, risikovurdering og krisestyring m.v. Der vil på temadagen blive behov for at inddrage konsulentbistand fra Københavns Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen, Beredskabskorpset eller H:S m.v.

Sundhedsberedskabsplanen har været til høring hos Sundhedsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Københavns Politi, Lederrådets Forretningsudvalg i Sundhedsforvaltningen, Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), Københavns Lægeforening, Lægemiddelstyrelsen, Beredskab Storkøbenhavn, og Københavns Apotekerforening.

Sundhedsforvaltningen har modtaget høringssvar fra H:S Direktionen, Lederrådets Forretningsudvalg i Sundhedsforvaltningen, Beredskab Storkøbenhavn, Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Lægeforening og Københavns Politi.

Høringsparterne giver indledningsvis udtryk for, at rammeplanen er et godt grundlag for det videre arbejde med beredskabet i Kommunen og samtidig lovgivningsmæssigt dækkende.

I høringssvarene er også en række tekniske bemærkninger til rammeplanen, som Sundhedsforvaltningen har indarbejdet i det vedlagte bilag 1.

Derudover fremhæver Lægeforeningen bl.a., at det vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge sundhedsberedskabet som en samlet rammeplan for hele Storkøbenhavn, dvs. Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns Amt.

Sundhedsforvaltningen skal hertil bemærke, at der på sygehusområdet allerede sker en koordineret og samordnet indsats mellem Københavns Amt og Hovedstadens Syghusfællesskab.

Derudover vil sammenhængen med Frederiksberg Kommune i forhold til beredskabet i den primære sundhedstjeneste blive en vigtig del af den videre implementering af rammeplanen.

Lægeforeningen nævner også, at sundhedsberedskabet skal have sammenhængende strukturer, som sikrer ledelse og kommunikation i en katastrofesituation.

Sundhedsforvaltningen skal i den forbindelse henvise til, at en klar og entydig kommunikation mellem interessenterne er et væsentligt udgangspunkt for hele sundhedsberedskabsplanen og en af forudsætningerne for at indfri det overordnede formål med sundhedsberedskabsplanen.

Lederrådets Forretningsudvalg i Sundhedsforvaltningen fremhæver forslaget i rammeplanen om at understøtte plejehjemmene, Pensions- og Omsorgskontorerne og hjemmeplejen i at udarbejde sammenhængende, ensartede og handlingsrettede beredskabsplaner. Derudover gøres opmærksom på hele ressourcesiden i forbindelse med udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af beredskabsplaner.

I det fremadrettede arbejde beder Lederrådets Forretningsudvalg også Kommunen overveje, hvilke konsekvenser aktiveringen af beredskabsplanen vil få for institutionernes borgere, og hvordan man i disse situationer skal tackle omgivelserne.

Embedslægeinstitutionen fremhæver det særlige epidemiberedskab, som nu også er indarbejdet i rammeplanen. Embedslægeinstitutionen er desuden en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med implementeringen af sundhedsberedskabet.

Sagen om sundhedsberedskabsplanen giver ikke anledning til bemærkninger. Håndtering af miljøberedskabet er behandlet i den civile beredskabsplan.

Det er forventningen, at implementeringen vil være afsluttet før sommeren 2002.

Sundhedsforvaltningen vil i begyndelsen af 2002 over for Sundheds- og Omsorgsudvalget fremkomme med et overslag over de økonomiske udgifter forbundet med implementeringen.

Bilag 1: Rammeplan for sundhedsberedskabet i Københavns Kommune 2001.

Bilag 2: Høringssvar vedrørende rammeplan for sundhedsberedskabet.

Bilag 3: Københavns Kommunes svar på sundhedsministerens forespørgsel af 18. september 2001 om status på sundhedsberedskabet.

Bilag 4: Notat om Sundhedsforvaltningens beredskab (blev også omdelt til Sundheds- og Omsorgsudvalget mandag den 17. september 2001).

Ib Haurum

/Jens Egsgaard