Undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd

Indstilling

Indstilling om,

1. at godkende en selvstændig undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på Københavns Kommunes arbejdspladser (model 2),
2. at der udarbejdes budgetnotat for den valgte model frem mod overførselssagen.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

På Borgerrepræsentationens (BR) møde den 17. september 2020 blev bl.a. følgende ændringsforslag vedtaget: ”At borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med andre relevante forvaltninger at udarbejde en undersøgelse, der skal afdække hvor udbredt sexistisk kultur og adfærd er på Københavns Kommunes arbejdspladser. Undersøgelsen skal omfatte alle medarbejdere i Københavns kommune, herunder timelønnede, ansatte på midlertidige kontrakter og studentermedhjælpere. Modellerne skal forelægges til politisk behandling inden udgangen af oktober 2020.”

Løsning

Model 1: Håndtering af undersøgelse i forbindelse med den tværgående trivselsundersøgelse 2021 (TU21)

I Københavns Kommunes (KK) tværgående trivselsundersøgelse, som gennemføres hvert andet år (næste gang 24. februar-16. marts 2021), spørges der til seksuel chikane med spørgsmålet ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane i forbindelse med dit nuværende arbejde?”. 

Dette spørgsmål er dog ikke umiddelbart dækkende ift. at undersøge sexistisk kultur. Sexistisk kultur forstås i denne sammenhæng som noget, der for eksempel kommer til udtryk gennem sproget eller i mere indirekte handlinger, som er med til at synliggøre et ulige forhold mellem kønnene, hvor seksuel chikane ofte forbindes med en aktiv handling.

Med afsæt i § 1, stk. 6, i ligebehandlingsloven kan en undersøgelse af sexistisk kultur belyse, om der fx er en verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd i relation til personens køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. 

Med dette afsæt kan der formuleres 4-5 spørgsmål, der adresserer sexistisk kultur og adfærd. Konkret vil det optræde som en form for ”særtema” i den ellers almindelige trivselsundersøgelse i KK.

Den planlagte trivselsundersøgelse TU21 sendes udelukkende til fastansatte medarbejdere i KK, og ikke til medarbejdere med løsere tilknytning til kommunens arbejdspladser. Trivselsundersøgelsen omfatter en bred gruppe af alle fastansatte ledere og medarbejdere. Ved trivselsundersøgelsen 2019 svarede det til ca. 38.000 ansatte.

Der er imidlertid store grupper, der ikke indgår i trivselsundersøgelsen. Her er der tale om timelønnede medarbejdere, elever m fl. I 2019 svarede det til, at ca. 18.000 medarbejdernumre blev sorteret fra, inden trivselsundersøgelsen blev udsendt. Disse vil således ikke indgå i en undersøgelse af sexistisk kultur, hvis denne gennemføres som en del af trivselsundersøgelsen.

Hvis Økonomiudvalget (ØU)/BR vælger denne løsningsmodel, vil Økonomiforvaltningen (ØKF) forestå det videre arbejde med at udarbejde en konkret spørgeramme, som efterfølgende kan drøftes i CSO. Det bemærkes i den forbindelse, at trivselsundersøgelsen indgår under ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne” som et emne, hvor organisationerne har medbestemmelse. Der er således praksis for, at spørgerammen til trivselsundersøgelsen er et konsensusområde, men BR kan naturligvis beslutte, at man ønsker at undersøge et bestemt forhold.

Model 2: Selvstændig undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd på KK’s arbejdspladser

En anden model er en selvstændig undersøgelse af sexistisk kultur og adfærd. En sådan løsning kan indebære følgende trin:

1. 2020: Arbejdet sættes i gang, herunder præcisering af undersøgelses-setup, spørgsmål og respondenter. Der inddrages ekstern ekspertise i forhold til den konkrete udformning af undersøgelsesspørgsmål mv.
2. Januar-marts 2021: Inddragelse af relevante interessenter herunder forvaltninger, samarbejdsudvalg og kommunens arbejdsmiljørådgiver, Arbejdsmiljø København.
3. April-maj: 2021: Gennemførelse af undersøgelse om sexistisk kultur og adfærd.
4. Juni 2021: Afrapportering og opfølgning på undersøgelsens resultater lokalt og centralt.

En selvstændig undersøgelse vil kunne omfatte flere medarbejdergrupper end det sædvanligvis er tilfældet for trivselsundersøgelsen i KK. Denne model kan således bedre afgrænses, så undersøgelsen omfatter de medarbejdergrupper, der er nævnt i ændringsforslaget fra BR.

Det bemærkes i den forbindelse, at af de i alt 18.000 medarbejdere, som blev sorteret fra ved Trivselsundersøgelsen i 2019, tilhørte omkring 12.000 medarbejdere en gruppe, der primært består af tilkaldevikarer i de tre store velfærdsforvaltninger. Tilkaldevikarer dækker både over personer, der ikke har været ”aktive” i en lang periode, men også vikarer, der har hyppig tilknytning til en af kommunens arbejdspladser. Hvis denne gruppe – tilkaldevikarer - skal omfattes af en undersøgelse, kan det således overvejes at opstille yderligere kriterier for deltagelse, fx mindst én lønudbetaling de seneste 3 måneder.

Vurdering af de to modeller

En selvstændig undersøgelse indebærer en række fordele sammenholdt med en model, hvor undersøgelsen er et undertema i TU21:

• Ved en selvstændig undersøgelse kommer tydeligt fokus på netop sexistisk kultur og adfærd, uden at der samtidig spørges til andre områder.
• Der vil være tilstrækkelig tid til en inkluderende proces ift. forvaltninger og MED-udvalg.
• Der er tilstrækkelig tid til at konsolidere undersøgelses-setuppet, herunder fx ved at afgrænse medarbejdergruppen og dermed målrette undersøgelsen bedst muligt i forhold til formålet, inddrage ekstern bistand ift. formulering af de rette spørgsmål mv.
• Undersøgelsen kan nå en bredere målgruppe, end det er tilfældet med trivselsundersøgelsen. En selvstændig undersøgelse kan således bedre efterkomme BRs beslutning ift. målgruppe.

Heroverfor står, at medarbejderne ved en særskilt undersøgelse vil skulle svare på to spørgeskemaer i 2021, hvilket vil kunne opleves som besværligt og dermed også vil kunne påvirke svarprocenten.

Kredsen af administrerende direktører har drøftet de to modeller og er opmærksomme på fordele og ulemper ved begge modeller, idet det samlet vurderes, at der er flest fordele ved at gennemføre en selvstændig undersøgelse (model 2), herunder særligt hensynet til at kunne sætte det fornødne fokus på både sexistisk adfærd og øvrige trivselsudfordringer.

Økonomi

Hvis der ønskes en selvstændig undersøgelse, forventes udgifter i størrelsesordenen 0,5-1. mio. kr., blandt andet afhængigt af, om man er nødt til at kontakte respondenter postalt, hvilket allerede i dag er tilfældet for ca. 10.000 respondenter i den almindelige trivselsundersøgelse. Præcise udgifter skal undersøges nærmere. Hvis undersøgelsen integreres i TU21 forventes kun begrænsede merudgifter.

Hvis den særskilte undersøgelse vælges, udarbejdes et budgetnotat til overførselssagen mhp., at forberedelsen af undersøgelsen kan igangsættes allerede nu og gennemføres, når der foreligger finansiering.

Videre proces

ØKF følger op på ØU/BR’s beslutning, og igangsætter det videre arbejde.