Mødedato: 29.10.2020, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Medlemsforslag om såning af blomsterstriber

Medlemsforslag

Det foreslås, 

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling, der redegør for mulighederne for at fremme biodiversitet ved såning af blomsterstriber på kommunens arealer herunder finansiering af tiltaget.  

(Stillet af Venstre) 

Motivering

Rundt omkring i Københavns Kommune ved kommunens institutioner og andre ejendomme er der flere steder uudnyttet eller græsanlagte jordstykker. Det kan f.eks. være en stribe jord langs fortovet foran en daginstitution. Venstre mener, at mange af de steder med fordel kan udnyttes til at fremme mere natur og biodiversitet. Derfor forslår Venstre, at der sås blomsterstriber med vilde blomster på kommunens arealer, hvor det er muligt.   

Bier, sommerfugle og mange andre insekter mangler fødekilder. De vilde blomster vil være til stor glæde for insekter og særligt gavnligt for de vilde bier, der ellers har mistet levebetingelser mange steder i dag. De vilde bier mangler vilde blomster. Derudover vil blomsterne og livet omkring dem være mere spændende at se på end klippet græs eller jord med tilfældigt ukrudt.  

Såning af blomsterstriber på kommunens arealer vil gå fint i spænd med kommunens andre tiltag for at fremme natur i byen herunder også det nyeste grønne partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening.  

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 29. oktober 2020

Et forslag fra Enhedslisten om at henvise medlemsforslaget til Teknik- og Miljøudvalget blev vedtaget med 36 stemmer imod 19. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, V, B, F, C, O, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Kåre Traberg Smith (Løsgænger).
Imod stemte: A og Å.

 

Til top