Mødedato: 29.03.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om tilbud til ramte borgere om køb af ejendom ved metrobyggerier

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

1.       at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen inden 1. juni 2012 at fremlægge et forslag til og en model for, hvordan Københavns Kommune og/eller Metroselskabet og/eller By og Havn kan tilbyde de borgere, der er alvorligt berørte af de store metrobyggepladser, på frivillig basis og til markedspris at sælge deres lejlighed eller ejendom til kommunen eller et af selskaberne, således at de på denne måde opkøbte lejligheder sættes til salg igen efter åbningen af Metrocityringen.

 (Stillet af Enhedslisten)

 

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

MOTIVERING

Mange tusinde københavnere er alvorligt ramt af støj og møg fra byggepladserne til Metrocityringen. Mange har plader sat op for sine vinduer, maskiner uden for døre, altaner og vinduer eller får sine rekreative arealer fyldt op af en byggeplads.

Det er ofte umuligt at sælge sin lejlighed i byggeperioden, hvilket forslaget kan afhjælpe, samtidig med, at det vil give de berørte et reelt tilbud om et alternativ til at bo i støjen i disse år.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 29. marts 2012

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at henvise forslaget til Økonomiudvalget blev forkastet med 37 stemmer imod 8.

 

For stemte: O, 1 medlem af V (Leslie Arentoft) og Ø.

Imod stemte: A, B, C, F, I og 1 medlem af V (Flemming Steen Munch).

 

 

Medlemsforslaget blev derefter forkastet med 38 stemmer imod 5. 2 undlod.

 

For stemte: Ø.

Imod stemte: A, B, C, F, I og V.

Følgende undlod at stemme: O.

Til top