Forespørgsel om muligt modecenter i København
Indstilling og beslutning
Overborgmesteren bedes redegøre for forløbet og Københavns Kommunes ageren i sagen om et muligt innovationscenter for guldsmede-, smykke- og pelsbranchen i Øksnehallen i København.
(Stillet af Liberal Alliance)
Problemstilling
Løsning
Økonomi
Videre proces
MOTIVERING
Af Københavns Kommunes erhvervspolitik fremgår det, at de kreative erhverv spiller en helt afgørende rolle for Københavns udvikling, og at ”Erhvervspolitikken skal tilrettelægges, så netop de kreative erhverv kan fastholdes og blive tiltrukket af udviklingen i Købehavn som et kreativt kraftcenter”. Billedet går igen i Copenhagen Business Taskforces arbejde fra under ét år siden.
Liberal Alliance er helt enig heri. Vejen ud af krisen og vejen til vækst er grundlæggende afhængig af oprigtig fokus på erhvervslivets vilkår. Det gælder ikke mindst de kreative erhverv – et erhvervsområde, hvor hovedstaden allerede er stærk. Af samme grund undrer det derfor, når man i Business.dk 21. februar 2012 (”København kan gå glip af modecenter”) kan læse, at København står i fare for at blive valgt fra til placering af et 6.000 m2 stort innovationscenter for guldsmede-, smykke og pelsbranchen pga. manglende opbakning fra Københavns Kommunes side. Det harmonerer dårligt med kommunens erhvervspolitik og den erklærede fokus på de kreative erhverv, hvorfor der ønskes en redegørelse sagen.
Beslutning
Forespørgslen blev besvaret.