Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur"
Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur"
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 29. marts 2007
Nr. 24 BR 124/07. Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur"
Indstilling om,
at Puljen til integrationsfremmende tiltag i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen nedlægges, og at 960.000 kr. af de frigivne midler overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Socialudvalgets driftsramme fra budget 2007 og fremover,
at Socialforvaltningen indgår en samarbejdsaftale med Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske om videreførelse af Salon Oriental, projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur, samt
at evalueringen af projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" tages til efterretning.
Det præciseres, at
der i forbindelse med udmøntningen af indstillingen fra budget 2007 og fremover
overføres 960.000 kr. (2007 p/l) fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
bevilling nationale foreninger, funktion 6.45.51.1 til Socialudvalgets
bevilling voksne med særlige behov, funktion 5.35.40.1.
De resterende midler
efter nedlæggelsen af Puljen til integrationsfremmende tiltag vil i 2007 udgøre
125.000 kr. Der er ikke truffet beslutning om udmøntningen af de resterende
midler, hvorfor der med denne indstilling ikke sker en omplacering af disse.
Omplaceringerne sker indenfor det rammebelagte driftsområde.
(Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Indstillingen blev godkendt, henholdsvis taget til efterretning uden afstemning.