Forespørgsel til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren
Forespørgsel til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 29. marts 2007
Nr. 14 BR 150/07. Forespørgsel til Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren
(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger)):
Overborgmesteren og Teknik- og Miljøborgmesteren bedes redegøre for, om og i givet fald hvilken betydning Statsforvaltningens afgørelse om kommuners engagement i boligforsyningen har for planerne om etablering af boliger på Kløvermarken.
Herunder vil spørgerne gerne - ikke mindst af hensyn til de daglige brugere af Kløvermarken - have præciseret tidsperspektivet for et eventuelt salg af grundarealer på Kløvermarken med henblik på boligbyggeri.
Forespørgslen blev besvaret.