Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2007

 

 

BR 127/07

Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune

Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune

 

 

Indstilling om,

at sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune godkendes.

 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets henholdsvis Socialudvalgets del af sagen afholdes indenfor de to udvalgs egne rammer.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget)

 

 

 

 

 

BESLUTNING

 

 

Indstilling om, 1. at sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune godkendes.   Det forudsættes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets henholdsvis Socialudvalgets del af sagen afholdes indenfor de to udvalgs egne rammer. (Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget)

 

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltingens indstilling:

Problemstilling

 

Med Sundhedslovens ikrafttræden den 1. januar 2007 er kommunerne forpligtet til inden 1. april 2007 at indgå sundhedsaftaler med regionen om samarbejde på lovens seks obligatoriske indsatsområder. Formålet med sundhedsaftalerne er at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndigheder.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret for aftalen på de fem somatiske indsatsområder vedr. udskrivningsforløb for svage, ældre patienter, indskrivningsforløb, genoptræning, hjælpemidler og forebyggelse. Indsatsområdet vedrørende sindslidende hører under Socialudvalgets ressort, jf. bilag 1.

 

Løsning

Københavns Kommune og Region Hovedstaden indgår en sundhedsaftale, som gælder fra april 2007 til og med 2009. Sundhedsaftalen består af to dele:

·        en generel ramme for de individuelle sundhedsaftaler mellem alle kommunerne i regionen og Region Hovedstaden, jf. bilag 2.

·        en allonge (tillæg) til den generelle ramme for sundhedsaftaler, indgået mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden, jf. bilag 3.

 

Sundhedsaftalen sætter fokus på en række brændpunkter i samarbejdet mellem regionen og kommunen, hvor følgende skal fremhæves:

 

Genoptræningsområdet, hvor der nedsættes et samarbejdsforum specifikt for træningsområdet med fokus på kapacitetsstyring, dokumentation og udvikling af arbejdsdeling. Københavns Kommune og regionen har aftalt at indføre elektroniske genoptræningsplaner fra medio 2007. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har implementeret en ny styringsenhed, Genoptræning København, som modtager alle genoptræningsplaner og visiterer borgerne til det rette træningscenter.

 

Forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser og genindlæggelser skal styrkes ved at fokusere på generelle undersøgelser af indlæggelsesmønstre og mulige tiltag på tværs af sektorer.

 

Omkring patientrettet forebyggelse er der på baggrund af evalueringen af projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge (SIKS) mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, de praktiserende læger og Bispebjerg Hospital enighed om at drøfte den fremtidige arbejdsdeling mellem region og kommune. Der er endvidere enighed om at styrke indsatsen over for kronisk syge borgere i et samarbejde med Hvidovre og Amager hospitaler. Samtidig åbnes der op for en drøftelse af mulighederne for samfinansiering af konkrete forebyggelsesaktiviteter, som fx sundhedscentre og motion på recept.

 

Patienter skal udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter at de er færdigbehandlet. Der er aftalt et fælles fokus på analyse af eventuelle mangler i kommunale tilbud og/eller udskrivning fra hospital, hvis der sker en stigning i antallet af færdigbehandlede patienter, der afventer et kommunalt tilbud. Et velfungerende samarbejde er en forudsætning for, at forvaltningen kan reducere udgifterne til betaling pr. sengedag for disse patienter.

 

Det gælder generelt for de ovenstående punkter, at sundhedsaftalen ikke forpligter kommunen til et bestemt serviceniveau.

 

Varslingstider for udskrivning af patienter, som allerede modtager eller skal have en kommunal ydelse, varierer meget mellem de enkelte hospitaler i Region Hovedstaden. Sundhedsaftalen formår at fastsætte et fælles niveau i regionen.  

 

Kommunerne og Region Hovedstaden har aftalt en samarbejdsstruktur med et samordningsudvalg på hvert hospital med kommunal repræsentation. Desuden har regionen imødekommet forvaltningens ønske om at have et supplerende koordinerende udvalg for Københavns Kommune. I Det Koordinerende Samordningsudvalg sidder repræsentanter fra alle hospitaler med optageområde i kommunen, almen praksis, regionens centralforvaltning og kommunen. Udvalget drøfter tværgående problematikker i samarbejdet for samtlige bydele.

 

Kommunerne og regionen har aftalt at følge op på sundhedsaftalen i 2008. Dels fordi processen er ny for begge parter og dels fordi der i 2008 på landsplan gøres status på genoptræningsområdet, hvilket kan have konsekvenser for tilrettelæggelsen af samarbejdet.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at udvalget godkender forslag til sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune. Sundhedsaftalen er udtryk for opstarten på en positiv dialog med den nye region og tegner nogle gode udviklingsspor. Viden fra arbejdet med disse udviklingsspor vil i den næste generation af sundhedsaftaler muliggøre fastsættelse af mere konkrete mål og målepunkter for sammenhængen i patientforløb, der går på tværs af region og kommune.

 

Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har været involveret i at udarbejde aftaleindholdet på det somatiske område og har ingen bemærkninger til allongen.

 

Sundhedsaftalen bliver styrende for samarbejdet på de seks obligatoriske indsatsområder frem til udgangen af 2009, hvorefter der skal indgås en ny sundhedsaftale.

 

Økonomi

Sundhedsaftalen er udarbejdet på grundlag af det eksisterende serviceniveau og aftalen lægger ikke op til ændringer i serviceniveauet.

 

Der er derfor ingen direkte økonomiske konsekvenser i forbindelse med indstillingen, da aftalen hviler på de tilførte midler i budgettet som følge af kommunalreformen.

 

Herudover har sundhedsaftalen indirekte økonomiske konsekvenser for kommunen.

Samarbejdet med regionen er en væsentlig forudsætning for kommunens muligheder for at påvirke den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af regionens sundhedsudgifter (i 2007 ca. 0,8 mia. kr.) og betaling for sengepladser til færdigbehandlede patienter i hospitalsregi (40 mio. kr. ved uændret forbrug i forhold til 2006).

 

Videre proces

Sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune skal fremlægges til godkendelse i Borgerrepræsentationen og Regionsrådet for Region Hovedstaden. Senest 1. april 2007 skal Region Hovedstaden indsende aftalen til godkendelse i Sundhedsstyrelsen.

 

 

Socialforvaltningens indstilling:

I forbindelse med kommunalreformen er det besluttet, at der skal indgås sundhedsaftaler på 6 indsatsområder mellem hver enkelt kommune og regionen. Formålet med sundhedsaftalen er at sikre samordning og sammenhængende patientforløb mellem Regionen og den enkelte kommune.

 

I Københavns Kommune er Socialforvaltningen ansvarlig for området vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er ansvarlig for de øvrige 5 indsatsområder.

 

Der vedlægges et aftaleudkast (i form af en generel aftale og en allonge) for Københavns Kommune vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser, der er forhandlet med Region Hovedstaden. Det generelle udkast for Region Hovedstaden har været forelagt Socialudvalget til orientering den 6. december 2006.

 

Løsning

Københavns Kommune og Region Hovedstaden skal indgå en sundhedsaftale, som gælder fra april 2007 til og med 2009. Sundhedsaftalen består af to dele:

·        en generel ramme for de individuelle sundhedsaftaler mellem alle kommunerne i regionen og Region Hovedstaden, jf. bilag 1.

·        en allonge (tillæg) til den generelle ramme for sundhedsaftaler, indgået mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden, jf. bilag 2.

 

Den generelle ramme vedr. mennesker med sindslidelser har været forelagt Socialudvalget til orientering på Socialudvalgsmødet den 6. december 2006. Indsatsen vedr. mennesker med sindslidelser er omtalt i den generelle aftale (side 3 til og med 8), samt i kapitlet vedr. mennesker med sindslidelser (side 45 og frem).

 

I allongen er indsatsen for mennesker med sindslidelser omtalt i følgende afsnit:

·        Afsnit 1.1. (side 1 og 2) omtaler samarbejdsstrukturen for henholdsvis det somatiske område og det psykiatriske område.

·        Afsnit 1.2.2.B. (side 4) opremser de gældende aftaler på det psykiatriske område.

·        Afsnit 2.6. (side 11 til og med 15) er aftalen om indsatsen specifikt for mennesker med sindslidelser.

 

Det er i allongen vedr. mennesker med sindslidelser understreget at Københavns Kommune har en meget stor andel af psykisk syge i Danmark, og at dette betyder at København har en række særlige problemstillinger, der skal tages højde for. Det har været centralt for Socialforvaltningen at Regionen har medtaget denne hovedstadsproblematik.

 

Derudover bygger allongen for en stor dels vedkommende på allerede igangværende samarbejdsaftaler som videreføres.

 

Ved indgåelse af Sundhedsaftalen på psykiatriområdet påtager Socialforvaltningen sig følgende forpligtigelser:

·        Aftaler, projekter og samarbejder sektorerne i mellem videreføres indtil, at der eksempelvis som følge af ændret organisering, lovgivning eller økonomi på området bliver truffet anden aftale mellem parterne. Aftalerne kan opsiges ensidigt, dog må et rimeligt opsigelsesvarsel tilstræbes.

·        Region Hovedstaden og Københavns Kommune vil arbejde for at, at der én gang årligt foretages en gennemgang af behandling og medicinstatus for beboere på de socialpsykiatriske bocentre/steder. Det skal også ske ved indflytninger disse steder. Dette afsnit er en opfølgning på embedslægens rapport om dødsfald på de socialpsykiatriske bocentre/steder under Københavns Kommune.

·        Der udarbejdes en procedure for udpegning af kontaktpersoner i de to sektorer.

·        Der udvikles et PSP samarbejde (politi, socialvæsen og psykiatri).

·        Der afholdes halvårlige møder mellem Socialforvaltningens direktion og Psykiatrivirksomhedens direktion om den overordnede udvikling, kapacitet og samarbejde.

 

Ifm. Sundhedsaftalen gennemføres en ny, og på en række områder forstærket, samarbejdsstruktur mellem behandlingspsykiatrien (i Regionen) og socialpsykiatrien (i kommunerne). Samarbejdsstrukturen vil have følgende udseende:

·        Sundhedskoordinationsudvalget – Det overordnede politiske samarbejdsudvalg mellem Region og kommunerne i hovedstaden, både på det somatiske område og det psykiatriske område. Mona Heiberg sidder for Københavns Kommune.

·        Administrativ styregruppe – Det overordnede administrative samarbejdsorgan mellem Regionen og kommunerne i hovedstaden, både på det somatiske og det psykiatriske område. Direktør i Sundhedsforvaltningen Jesper Fisker er Københavns Kommunes repræsentant.

·        Følgegrupper – For hvert af de obligatoriske indsatsområder, samt vedr. udveksling af data om økonomi/ aktivitet og IT, nedsættes følgegrupper under den administrative styregruppe. Repræsentanter i disse følgegrupper er kommuner, regionen, hospitaler og praksisområdet.

·        Fælles samordningsudvalg – Det overordnede samarbejdsorgan specifikt for det psykiatriske område i regionen. Medlemmerne i dette udvalg er Regionens Psykiatrivirksomhed, praksissektoren og repræsentanter fra de 29 kommuner.

·        Lokale samordningsudvalg for voksenpsykiatrien – Samordningsudvalg der nedsættes omkring det enkelte hospital. Repræsentanter er fra den enkelte psykiatriske afdeling, praksissektoren, psykiatrivirksomheden og Københavns Kommune.

·        Lokalt samordningsudvalg for børnepsykiatrien – Samordningsudvalg der nedsættes omkring det enkelte hospital. Københavns Kommune indgår i samordningsudvalget for Bispebjerg Hospital.

·        Halvårlige direktionsmøder (særordning for Københavns Kommune) – På disse møder diskuteres den overordnede udvikling, kapacitet og samarbejde.

 

Økonomi

Sundhedsaftalen er udarbejdet på grundlag af det eksisterende serviceniveau og aftalen lægger ikke op til ændringer i serviceniveauet. Der er derfor ingen direkte økonomiske konsekvenser i forbindelse med indstillingen, da aftalen hviler på de tilførte midler i budgettet som følge af kommunalreformen.

 

Herudover har sundhedsaftalen en række mulige indirekte økonomiske konsekvenser for kommunen. Samarbejdet med regionen er en væsentlig forudsætning for kommunens muligheder for at påvirke den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af regionens sundhedsudgifter og betaling for sengepladser til færdigbehandlede patienter. 

 

Bilag

1.      Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune

2.      Generel ramme for de individuelle sundhedsaftaler mellem Region Hovedstaden og  kommunerne i regionen for perioden 1. januar 2007 – 31. december 2009.

3.      Allonge til den generelle ramme for sundhedsaftaler, indgået mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden

4.      Høringssvar fra Ældresagen

5.      Høringssvar fra Ældrerådene

6.      Oversigt over politisk behandling