Udpegning af medlemmer til Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg
Udpegning af medlemmer til Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2007
BR 142/07
Udpegning af medlemmer til Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg
Udpegning af medlemmer til Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg
Indstilling om,
at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Vesterbro Lokaludvalg. Medlemmer samt suppleanter skal have folkeregisteradresse i Vesterbro-området (dvs. rodenummer: 47-48, 165-192, 203),
at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Kongens Enghave Lokaludvalg. Medlemmer samt suppleanter skal have folkeregisteradresse i Kongens Enghave-området (dvs. rodenummer 193-202, 205-206), samt
at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne til og med 1. maj 2007.
(Økonomiforvaltningen)
Borgerrepræsentatio
nen skal udpege et medlem samt to suppleanter fra hver
af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i
Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til henholdsvis Vesterbro og
Kongens Enghave Lokaludvalg.
BESLUTNING
Indstilling om, 1. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Vesterbro Lokaludvalg. Medlemmer samt suppleanter skal have folkeregisteradresse i Vesterbro-området (dvs. rodenummer: 47-48, 165-192, 203), 2. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til Kongens Enghave Lokaludvalg. Medlemmer samt suppleanter skal have folkeregisteradresse i Kongens Enghave-området (dvs. rodenummer 193-202, 205-206), samt. 3. at overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne til og med 1. maj 2007. (Økonomiforvaltningen) |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede den 13. oktober 2005 (BR 545/05), at der i perioden 2006-2009 etableres lokaludvalg i hele byen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65 d.
Der er etableret lokaludvalg for Valby, Østerbro og Vanløse bydele i 2006. I følge planen for udrulningen af de resterende lokaludvalg (se bilag) skal Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg udrulles i andet kvartal af 2007.
I forbindelse med etablering af lokaludvalg skal Borgerrepræsentationen udpege et medlem samt 2 suppleanter, fra de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i indeværende valgperiode, til henholdsvis Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg.
De udpegede medlemmer samt suppleanter må ikke være medlem af Borgerrepræsentationen og skal have folkeregisteradresse i den del af bydelen, hvor lokaludvalget er nedsat.
Løsning
I kommissoriet for lokaludvalg, som Borgerrepræsentationen vedtog den 13. oktober 2005, fastlægges bl.a. udvalgenes sammensætning, organisering og kompetencer.
Som følge af vedtagelsen af et nyt regulativ for lokaludvalgene, som
fastslår lokaludvalgenes kompetence til at administrere puljemidler, er det
nødvendigt at konsekvensrette kommissoriet for lokaludvalgene.
Det nye regulativ
samt det konsekvensrettede kommissorium forventes forelagt
Borgerrepræsentationen til godkendelse i april 2007. Med henblik på at
fremtidssikre udpegning af medlemmer til Vesterbro og Kongens Enghave
Lokaludvalg bør udpegningen ske efter de nye regler.
Ifølge de ny regler skal
lokaludvalgene have et fast antal på 23 medlemmer. Heraf skal
Borgerrepræsentationen udpege de 7 listerepræsentanter, mens det lokale
repræsentantskab skal udpege de resterende medlemmer, så lokaludvalget samlet
får 23 medlemmer.
For at være sikker på at opnå et samlet antal medlemmer på 23, er det nødvendigt at få afklaret, hvor mange politiske medlemmer, der udpeges fra Borgerrepræsentationen inden afholdelse af repræsentantskabsmøde for henholdsvis Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg. Repræsentantskabsmødet for Vesterbro Lokaludvalg afholdes den 9. maj 2007 og repræsentantskabsmødet for Kongens Enghave Lokaludvalg afholdes den 14. maj 2007. Kandidatlisterne skal derfor indmelde navne til overborgmesteren senest den 1. maj 2007.
Reglerne for de 7 udpegede listerepræsentanter og deres suppleanter er, at de ikke må være medlem af Borgerrepræsentationen, og at de skal have folkeregisteradresse i bydelen. I forhold til Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg er der den særlige omstændighed, at bydelen er den samme. I dette tilfælde er reglen derfor, at medlemmer og suppleanter skal have folkeregisteradresse i den del af bydelen, hvor lokaludvalget er nedsat. Vesterbro-området er defineret ved rodenummer: 47-48, 165-192, 203 og Kongens Enghave-området er defineret ved rodenummer 193-202, 205-206.
Økonomiforvaltningen indstiller på denne baggrund, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem samt 2 suppleanter fra hver af de 7 kandidatlister, som ved valget blev repræsenteret i Borgerrepræsentationen i indeværende valgperiode, til henholdsvis Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg. Overborgmesteren bemyndiges ti l at modtage navne til og med 1. maj 2007.
Medlemmer samt suppleanter vælges for indeværende valgperiode.
Økonomi
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
-
Bilag
-
Øvrige
bilag:
Udrulningsplan for lokaludvalg
Claus Juhl
/Henrik Plougmann Olsen