Refinansiering af langfristet gæld for 200 mio. kr.
Refinansiering af langfristet gæld for 200 mio. kr.
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2007
BR 122/07
Refinansiering af langfristet gæld for 200 mio. kr.
Refinansiering af langfristet gæld for 200 mio. kr.
Indstilling om,
at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage et nyt 25-årigt serielån på 200 mio. kr., til refinansiering af afdrag på den langfristede gæld.
(Økonomiudvalget)
Der foreslås refinansiering af afdrag på den langfristede gæld ved
optagelse af et nyt 25-årigt serielån på 200 mio. kr.
Beslutning
Indstilling om, 1. at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage et nyt 25-årigt serielån på 200 mio. kr., til refinansiering af afdrag på den langfristede gæld. (Økonomiudvalget) |
Problemstilling
Udisponeret låneramme for 2006 skal anvendes senest 31/3 2007. Den
udisponerede låneramme for 2006 og lånerammen for 2007 forventes at udgøre 230
mio. kr. Den udisponerede låneramme kan anvendes til at refinansiere afdrag på
den langfristede gæld. En anvendelse af den udisponerede låneramme, som beskrevet
i løsningsmodellen vil alt andet lige ikke give nogen effekt på
renteudgifterne, men kommunen vil opnå længere tid til afdrag, og dermed et
forøget tidsmæssigt råderum.
Løsning
Kommunens budgetterede nettoafdrag for 2007 udgør 179,272 mio. kr. Det budgetterede nettoafdrag for 2007 påvirkes ikke af indstillingen. Refinansieringen medfører udelukkende en ændret afdragsprofil på eksisterende lån (længere afdragsperiode).
Udisponeret låneramme for 2006 og 2007 anbefales anvendt til refinansiering af afdrag på den eksisterende langfristede gæld. Frem til 2014 skal kommunen afdrage ca. 1,9 mia. kr. på den eksisterende langfristede gæld.
Med henblik på at opnå en længere tilbagebetalingstid anbefales det at optage et nyt 25-årigt serielån med fast rente på 200 mio. kr.
Det anbefales, at lånet udstedes som en offentligt noteret obligation, via udbud hvor 2-3 finansielle institutioner byder på at etablere lånet til den laveste rente.
Lånets provenu anvendes til indfrielse af eksisterende langfristet gæld, med kortere restløbetid.
Økonomi
Refinansiering af afdragene på den langfristede gæld påvirker ikke det budgetterede nettoafdrag for 2007 på 179,272 mio. kr.
Der sker følgende bevillingsmæssige ændringer på Økonomiudvalgtes bevilling Finansposter;
8.55.70.7 – 8.55.75.7 Forskydning i langfristet gæld (lånoptagelse) -200 mio. kr.
8.55.70.6 – 8.55.75.6 Forskydning i langfristet gæld (afdrag) 200 mio. kr.
Videre proces
Til behandling i Borgerrepræsentationen.
Bilag:
Oversigt over politisk behandling
Claus Juhl
/ Bjarne Winge