Behandling af personoplysninger
Behandling af personoplysninger
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 29. marts 2001
Nr. 20 BR 124/01. Behandling af personoplysninger
Indstilling om, at der i forbindelse med ikrafttræden af Persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000) fortsat kan ske behandling af personoplysninger i medfør af denne lov for så vidt angår de i bilagene omtalte registre, at der kan ske anmeldelse af disse behandlinger til Datatilsynet, samt at Københavns Kommune tilslutter sig fællesanmeldelser i det omfang disse eksisterer og er dækkende vedrørende de enkelte behandlinger.
(Økonomiudvalget) (Standsningsret)
Morten Kabell (Ø) stillede følgende ændringsforslag:
"I samtlige anmeldelser til datatilsynet fjernes
- seksuelle forhold
- racemæssig eller etnisk baggrund
- religiøs overbevisning
- politisk overbevisning"
I henhold til Forretningsordenens § 10, stk. 1, begærede Enhedslistens medlemmer afstemning om ændringsforslaget foretaget ved navneopråb.
Ændringsforslaget blev forkastet med 27 stemmer imod 21.
For stemte: Per Bregengaard (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø), Rikke Fog – Møller (Ø), Martin Günter (F), Preben Møller Hansen (P), Hellen Hedemann (F), Lars Hutters (L), Kaja Jacobsen (F), Marie Jeppesen (Ø), Jens Johansen (F), Morten Kabell (Ø), Bo Asmus Kjeldgaard (F), Marlene Krogh (F), Bente Møller (Ø), Poul Nielsen (O), Birthe Nødgaard (O), Aage Pedersen (U), Peter Skaarup (O), Karin Storgaard (O), Mikkel Warming (Ø) og Charlotte Wieth – Klitgaard (F).
Imod stemte: Leslie Arentoft (V), Jette Bergenholz Bautrup (A), Ben Haddou (D), Winnie Berndtson (A), Lars Engberg (A), Bente Frost (V), Martin Geertsen (V), H. Thustrup Hansen (C), Mona Heiberg (A), Lise Helweg (V), Grete Henius (C), Ole Hentzen (C), Wallait Khan (V), Winnie Larsen – Jensen (A), Peter Martinussen (A), Henrik Morgen (B), Hanne Nielsen (A), Johannes Nymark (A), Bo Hindkjær Pedersen (V), Vagn Hindkjær Pedersen (V), Søren Pind (V), Finn Rudaizky (A), Manja Sand (A), Karen A. Hækkerup (A), Helle Sjelle (C), Monica Thon (B) og Erik Winding (A).
Herefter blev indstillingen godkendt med 31 stemmer imod 14.
For stemte: A med undtagelse af 1 medlem (Mona Heiberg), V med undtagelse af 1 medlem (Vagn Hindkjær Pedersen), F, C, B og D.
Imod stemte: Ø, O, P, L og U.
Undlod at stemme: 1 medlem af A (Mona Heiberg) og 1 medlem af V (Vagn Hindkjær Pedersen).