Mødedato: 29.03.2001, kl. 17:30

Byens fysiske planlægning

Byens fysiske planlægning

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 29. marts 2001

Nr. 14 BR 111/01. Byens fysiske planlægning

Indstilling om godkendelse af koncept for dialog med borgerne om byens fysiske planlægning, at der til delvis dækning af Bygge- og Teknikforvaltningens merudgifter gives en tillægsbevilling for 2001 på 0,7 mio. kr. finansieret af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 til uforudsete udgifter, at konceptet evalueres efter 2 år, samt at der hermed er taget stilling til det af Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) stillede forslag til beslutning (BR 125/2000) om afholdelse af borgermøder med deltagelse af politikere fra Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med alle forslag til lokalplan.

(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Søren Pind (V) stillede på vegne af Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Solidarisk Alternativ følgende ændringsforslag:

"Der ydes i forbindelse med vedtagelsen om borgermøder en tillægsbevilling til udførelse på kr. 1 mill. i 2001 på kontoen for uforudsete udgifter og efterfølgende år et rammeløft på Bygge- og Teknikudvalgets driftsramme på kr. 1 mill."

Et af Lars Engberg (S) stillet forslag om ændringsforslagets henvisning til Økonomiudvalget blev forkastet med 24 stemmer imod 23.

For stemte: A, F, B, P og D.

Imod stemte: V, Ø, O, C, L og U.

 

Et af Mikkel Warming (Ø) stillet ændringsforslag, der er lig med det tidligere af Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming (begge Ø) stillede medlemsforslag om, at der afholdes borgermøder med deltagelse af politikere fra Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med alle forslag til ny lokalplan (BR 125/2000), blev forkastet med 25 stemmer imod 22.

For stemte: F, Ø, O, B, P, L og U.

Imod stemte: A, V, C og D.

 

Økonomiudvalgets anbefaling om, at der normalt afholdes borgermøder med deltagelse af politikere i forbindelse med forslag til nye lokalplaner og kommuneplantillæg, blev godkendt med 35 stemmer imod 12.

For stemte: A, F, Ø, O, B, P, L, D og U.

Imod stemte: V og C.

Økonomiudvalgets anbefaling om, at Bygge- og Teknikudvalget ved hvert lokalplanforslag, som et selvstændigt led i behandlingen, tager konkret stilling til, om der afholdes borgermøder herom, blev godkendt med 28 stemmer imod 20.

For stemte: A, V, C, B, P og D.

Imod stemte: F, Ø, O, L og U.

 

Det ovenfor nævnte af Søren Pind (V) på vegne af flere partier stillede ændringsforslag blev godkendt med 45 stemmer imod 3.

For stemte: A, V, F, Ø, O, C, L, D og U.

Imod stemte: B og P.

 

Herefter blev indstillingen godkendt med 46 stemmer imod 0.

For stemte: A, V, F, Ø, O, C, B, L, D og U.

 

Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti og SOL udtaler, at ved lokalplansager skal borgernes mulighed for at få indsigt og et ord at skulle have sagt forbedres. Derfor støtter Dansk Folkeparti og SOL Enhedslistens forslag."

 

 

Til top