Mødedato: 29.03.2001, kl. 17:30

Indretning af to fritidshjem

Indretning af to fritidshjem

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2001

 

BR 132/01

Indretning af to fritidshjem

Indretning af opholdsrum i fritidshjemmet Saxoly

Indstilling om kapitalbevilling på 170.890 kr. til indretning af et opholdsrum i fritidshjemmet Saxoly, samt at der gives kapitalbevilling på 1.100.000 kr. til etablering af juniorklub og udvidelse af eksisterende fritidshjem i Ungdomshuset Thomas P. Hejle.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at der gives kapitalbevilling på 170.890 kr. til indretning af et opholdsrum i fritidshjemmet Saxoly, Saxogade 104

at der gives kapitalbevilling på 1.100.000 kr. til etablering af juniorklub og udvidelse af eksisterende fritidshjem i Ungdomshuset Thomas P. Hejle, Nørre Voldgade 23

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. marts 2001

RESUME

Saxoly

Der søges om kapitalbevilling til indretning af et opholdsrum i et tidligere barnevognsrum, således at fritidshjemmet Saxoly fremover kan bruge bygningen til værksted/computerrum m.v.

Med henblik på at forbedre forholdene for fritidshjemmet har fritidshjemmet foreslået at ombygge en bygning, som i dag bruges af vuggestuen, i samme bygning til barnevognsrum. For at få råderet over bygningen er det aftalt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at fritidshjemmet afgiver et fritliggende skur på arealet til vuggestuen til brug for barnevogne.

Thomas P. Hejle

Der søges om kapitalbevilling til indretning og istandsættelse af nye lokaler til juniorklub og udvidelse af eksisterende fritidshjem i nyt lejemål.

Som led i udbygningen af klub og fritidshjemspladser i Indre By, ønskes der etableret en juniorklub til unge i alderen 12-15 år samt udvidelse af eksisterende fritidshjem i Ungdomshuset Thomas P. Hejle. Juniorklubben normeres til 60 pladser, og fritidshjemmet udvides med 10 pladser.

Pladserne kan indrettes i et ledigt lejemål på 1. sal i Ungdomshuset. Lejemålet er på 177,5 m2 ,og udlejeren er Thomas P. Hejles Ungdomsfond. Den årlige husleje udgør kr. 97.980, svarende til 552 kr. pr. m2. I henhold til de interne deponeringsregler skal der normalt deponeres et beløb for lejemålet. Grundet særlige forhold er det vurderingen, at de interne deponeringsregler ikke omfatter et lejemål af ovennævnte karakter.

SAGSBESKRIVELSE

Fritidshjemmet Saxoly, Saxogade 104 A, Vesterbro

Med henblik på at forbedre de pladsmæssige forhold i fritidshjemmet har forvaltningen efter forslag fra institutionen vurderet, hvilke muligheder der var for, at fritidshjemmet kunne udvides med en værkstedsfunktion indenfor de eksisterende rammer. I samarbejde med vuggestuen, som hører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, er der peget på en løsningsmulighed i den bygning, som i dag bruges af vuggestuen til opbevaring af barnevogne.

Bygningen er uhensigtsmæssigt udnyttet, og den nuværende funktionen kan ligeså godt løses i et fritliggende skur på arealet, som i dag bruges af fritidshjemmet til legeredskaber m.v.

Bygningen er en separat bygning med et enkelt rum med underliggende kælder og med forbindelse direkte til hovedbygningen og med udendørs adgang. Bygningen er uisoleret og er generelt i en dårlig stand.

Der er udarbejdet et forslag til ombygning og istandsættelse af den 16 m2 store bygning, således at bygningen fremover kan anvendes af fritidshjemmet til værksted/computerrum.

Der foretages en generel istandsættelse af bygningen, der lægges således nyt tagpap og taginddækninger udskiftes, tagrender og nedløbsrør udskiftes. Murværket på bygningen gennemgås og skader udbedres, således at bygningen sikres mod vandindtrængning. Der etableres ventilation. Vægge, loft og gulv isoleres. Der lægges nyt linoleum og lokalet maleristandsættes

Projektet er udarbejdet i samarbejde med institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har godkendt, at vuggestuen afgiver bygningen til fritidshjemmet og overtager skuret tilhørende fritidshjemmet til nyt barnevognsrum. Arbejdet påregnes igangsat primo maj 2001 og forventes afsluttet i starten af juli måned 2001.

 

Økonomi vedrørende ombygning af barnevognsrum i Saxoly

Udgifter til ombygning: 170.000 kr. Udgiften afholdes i 2001.

 

Thomas P. Hejles Ungdomshus, Nørre Voldgade 23, Indre By

På baggrund af det store pres på både fritidshjems- og fritidsklubpladser i Indre By har bestyrelsen for Thomas P. Hejles Ungdomshus ansøgt om midler til oprettelse af et juniorklubafsnit for børn i alderen 12-15 år. Oprettelsen af et juniorklubafsnit vil udover at være et nyt tilbud til børn i denne aldersgruppe frigive pladser i den eksisterende fritidsklub.

Juniorklubben kan etableres i et ledigt lejemål på 1. sal i den bygning, hvor Ungdomshuset i dag har til huse. De nye lokaler kan rumme en juniorklub med en normering på 60 pladser.

I første omgang vil der blive indskrevet 40 børn i juniorklubben, idet juniorklubben primært optager børn fra den eksisterende fritidsklub.

Samtidig vil en del af lejemålet, der støder op til det eksisterende fritidshjem kunne tilføres fritidshjemmet, således at fritidshjemmet kan udvides med 10 pladser. Fritidshjemmets normering udvides derved fra 80 til 90 pladser.

Lejemålet udgør 177,5 m2 brutto. Ejeren er Thomas P. Hejles Ungdomsfond, som også er udlejer af de øvrige lokaler i Ungdomshuset. Huslejen udgør 97.980 kr. svarende til 552 kr. pr. m2. I henhold til de interne deponeringsregler skal der normalt deponeres et beløb for lejemålet. Grundet særlige forhold er det vurderingen, at et lejemål af ovennævnte karakter ikke er omfattet af de interne deponeringsregler.

Det nye lejemål er placeret på 1. sal ud mod Nørre Voldgade, og udover almindelig istandsættelse etableres der toiletter og et mindre køkken. Adgangen til det nye juniorklubafsnit sker fra hovedindgangen i stueetagen, og der etableres derfor trappe fra stue til 1. sal, således at der bliver direkte adgang til juniorklubben.

Pladserne både til juniorklub og fritidshjem vil blive etableret inden skolestart 2001. Både institutionen og bestyrelsen har godkendt projektet.

 

Økonomi vedrørende etablering af juniorklub og udvidelse af fritidshjem i Thomas P. Hejles Ungdomshus.

Udgifter til istandsættelse: 1.100.000 kr.

 

Økonomi

De samlede udgifter til ombygningen i Saxoly og udvidelserne i Thomas P. Hejle på i alt 1.270.890 kr. afholdes i år 2001.

Kassemæssig dækning for den samlede udgift kan anvises af det på budgettet for 2001 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.15.3 afsatte rådighedsbeløb til fritidshjem.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Forslag til ombygning af lokaler i Thomas P. Hejle

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

Til top