Repræsentantskabet for ATP
Repræsentantskabet for ATP
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2001
BR 137/01
Repræsentantskabet for ATP
Udpegning til repræsentantskabet for ATP
Indstilling om, at borgmester Winnie Larsen-Jensen og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen over for Arbejdsministeriet indstilles som Københavns og Frederiksberg Kommuners fælles medlem af repræsentantskabet for ATP for perioden 1. april 2001 - 31. marts 2004.
(Økonomiforvaltningen)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender,
at borgmester Winnie Larsen-Jensen og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen over for Arbejdsministeriet indstilles som Københavns og Frederiksberg Kommuners fælles medlem af repræsentantskabet for ATP for perioden 1. april 2001 - 31. marts 2004.
RESUMÉ
Forslaget indebærer, at Københavns Kommune - i overensstemmelse med aftale med Frederiksberg Kommune om at de to kommuner på skift udpeger det fælles medlem af ATPs repræsentantskab - indstiller til Arbejdsministeriet, at borgmester Winnie Larsen-Jensen og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen udpeges som Københavns og Frederiksberg Kommuners fælles medlem for perioden 1. april 2001 - 31. marts 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Det fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.
Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
Ét medlem af repræsentantskabet udpeges efter indstilling af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreskriver endvidere, at der af hensyn til en ligelig kønsfordeling i repræsentantskabet skal indstilles én repræsentant af hvert køn.
Den endelige udpegning af de indstillede repræsentantskabsmedlemmer foretages af Arbejdsministeriet, dog så vidt muligt i overensstemmelse med prioriteringen i de fremsendte indstillinger.
Forud for det nuværende medlem af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, rådmand Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune, var borgmester Winnie Larsen-Jensen medlem af repræsentantskabet.
Til grund for udpegningen af det fælles medlem for Københavns og Frederiksberg Kommuner ligger en aftale, som Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgik i april 1995 om, at retten til at indstille over for Arbejdsministeriet, går på skift.
I medfør af den indgåede aftale tilkommer retten til at indstille, hvem der ønskes udpeget for perioden 1. april 2001 - 31. marts 2004 Københavns Kommune.
Økonomi
-
Høring
-
Andre konsekvenser
-
Erik Jacobsen
/ Hans Simmelkjær