Erhvervspolitisk Strategi og Handlingsplan

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2001

Oplæg til Erhvervspolitisk Strategi og Handlingsplan

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller,

Anbefales, idet

• de to nye kvarterløftsområder inddrages i netværksarbejdet,
• der udarbejdes en bench-mark på skatte- og afgiftstryk til erhvervsbarometeret, samt
• der udarbejdes en samlet oversigt over de direkte og indirekte omkostninger, der afholdes i forbindelse med erhvervspolitikken i Københavns Kommune.

Borgerrepræsentationen godkendte på møde den 21. september 2000 Københavns Kommunes oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001. Det blev desuden besluttet, at oplægget skulle sendes i offentlig høring.

Ved fristens udløb den 31. december 2000 var der kommet 10 høringssvar/kommentarer.

Høringssvarene foreholder sig generelt positivt til oplægget til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001. På baggrund af indkomne høringssvar forslås et nyt initiativ til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 om "Kvarterløftsområder og erhvervspolitik". Ligeledes stilles der forslag om konkrete præciseringer og uddybninger i Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001.

Borgerrepræsentationen godkendte på møde den 21. september 2000 Københavns Kommunes oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001. Det blev desuden besluttet, at oplægget skulle sendes i offentlig høring, og at bemærkninger fra de enkelte partier kunne medsendes den offentlige høring. Enhedslisten afleverede et høringsbidrag "Erhvervspolitisk alternativ for København", som er trykt i Erhvervspolitisk Strategi side 33.

Efterfølgende blev de to publikationer – Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 sendt i høring, og høringsfristen blev fastsat til den 31. december 2000.

Som led i den offentlige høringsproces blev følgende iværksat:

• Der har været indrykket annoncer om høringsfasen i landsdækkende aviser den 1. november 2000 (Berlingske Tidende, Børsen, Erhvervsbladet, Politiken, JP København).

• Der har været annoncer om høringsfasen i samtlige lokale aviser i Københavns Kommune i løbet af uge 44.
• De to publikationer blev udsendt i høring til følgende organisationer, foreninger, virksomheder m.m.:

- Københavns Erhvervsråd

- Arbejdsgruppe under Erhvervsrådet

- Handelsforeninger i Københavns Kommune

- Bydelsrådene

- Copenhagen Capacity

- Wonderful Copenhagen

- Hovedstadens Udviklingsråd

- TIC København-Frederiksberg

- RAR Storkøbenhavn

- Øresundskomitéen

- Københavns Havn

- Medicon Valley Academy

- Europas Maritime Udviklingscenter

- Symbion Science Park

- Bella Centret

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

- DI Storkøbenhavn

- DA København

- LO København

- Frederiksberg Kommune

- Frederiksborg Amt

- Københavns Amt

- Roskilde Amt

- Århus Kommune

- Erhvervsministeren

- Forskningsministeren

- Arbejdsministeren

- Bolig- og Byministeren

- Malmø Stad

Ved fristens udløb den 31. december 2000 var der kommet 10 høringssvar/kommentarer fra følgende:

Høringssvarene forholder sig generelt positivt til oplægget til Erhvervspolitisk Strategi 2001-2004 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001.

Flere af høringssvarene nævner emner som den overordnede koordinering af erhvervspolitikken i Hovedstadsregionen, trafikforholdene i og omkring København, parkeringsreglerne i Københavns Kommune samt udviklingen af den kollektive trafik.

Emner som større integrering af erhvervs- og boligpolitikken, kompetenceudvikling og integration af nydanskere på det københavnske arbejdsmarked nævnes ligeledes i høringssvarene.

På baggrund af de indkomne høringssvar forslås et nyt initiativ til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 om "Kvarterløftsområder og erhvervspolitik". Ligeledes stilles der forslag om konkrete præciseringer og uddybninger i Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 på baggrund af de indsendte bemærkninger.

Høringssvarene og bemærkninger til de enkelte høringssvar er drøftet med de relevante forvaltninger.

LO-København og DA-København har stillet følgende forslag: Københavns Erhvervsråd skal aktivt følge beskæftigelses- og erhvervsudviklingsinitiativerne i kommunens Kvarterløft-områder med særlig henblik på at bidrage til en lokal erhvervsudvikling i Kvarterløft-områderne. Kvarterløft-området Nordvest, benyttes som forsøgsmodel for udvikling af en lokal erhvervspolitik.

Bestemte bydele i København er kendetegnede ved særlige virksomhedsstrukturer og arbejdskraftsammensætning eller særlige barrierer for erhvervsudviklingen, og det er derfor hensigtsmæssigt med en målrettet indsats at udvikle en model for udvikling af en lokal erhvervspolitik i tæt dialog med lokalområdets virksomheder, organisationer og beboere.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes et nyt initiativ i Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001 under kapitel 6 "Andre tiltag" med følgende ordlyd:

At opnå og udvikle erfaringer med formulering og implementering af en lokal erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik i et afgrænset byområde inden for rammerne af Københavns Kommunes overordnede erhvervspolitiske strategi.

Der skal medio 2002 være formuleret dels en lokalt forankret erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik for Nordvest-kvarteret med en tilhørende handlingsplan, som skal indgå i den samlede kvarterløftsplan.

Derudover skal der forelægge en dialogbaseret udviklingsmodel, som har til formål at skabe harmoni mellem den overordnede erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik og den lokale politik på de to områder. Denne model bør kunne anvendes i kommende kvarterkøftsplaner eller lignende lokale tiltag.

I kvarterløft arbejdes med fokus på at løfte det pågældende kvarter ved at gennemføre en helhedsorienteret indsats, som kombinerer bolig- og friarealforbedringer med en generel forbedring af kvarterets fysiske miljø, det sociale miljø, kultur- og idrætslivet m.m.

Samtidig er Kvarterløft et tilbud til lokalbefolkningen om at være med til at præge lokalområdets fornyelse. Derfor er en af de væsentligste aktiviteter i startfasen at gennemføre en debat blandt borgerne i de pågældende kvarterer om indholdet af kvarterløftet. Borgerinddragelsen skal resultere i formuleringen af en helhedsplan for indsatsen de efterfølgende år kaldet Kvarterplanen. I de tre nuværende kvarterløftsprojekter har erhvervs- og beskæftigelsesmål været højt prioriteret i kvarterplanerne.

De to kommende projekter løber over syv år, og har overordnet til formål at igangsætte og forankre en helhedsorienteret proces hvor lokale beboere, erhvervsliv, foreninger, institutioner og kommunen danner partnerskaber og deltager aktivt og ansvarligt i udvikling af området til et kvarter med gode udfoldelsesmuligheder og levevilkår.

Med udgangspunkt i Kvarterløft Nordvest starter et pilotprojekt med henblik på at skabe en model for udvikling af en lokal erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik i Københavns Kommune. Pilotprojektet vil indeholde oplæg til en lokal erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Pilotprojektet vil bl.a. evaluere de processuelle erfaringer, således at en model for lokal erhvervsudvikling kan benyttes i andre lokale områder. Der bør endvidere udarbejdes en handlingsplan.

Som grundlag for formuleringen af en lokal erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik skal det vurderes, hvilke muligheder det eksisterende erhvervsliv har, og hvorledes nye virksomheder kan tiltrækkes. Det er ligeledes væsentligt at vurdere, hvilke muligheder der er for at implementere det rummelige arbejdsmarked i kvarterløftsområderne og gennemføre en målrettet uddannelses- og aktiveringsindsats, der kan bidrage til et match mellem lokale borgere og lokale virksomheder.

Det pointeres i samarbejdsaftalen mellem By- og Boligministeriet og Københavns Kommune om kvarterløft i Nordvest, at der skal arbejdes på at udvikle en sammenhæng mellem områdets erhvervs- og boligområder. Endvidere er Erhverv og Beskæftigelse ét af de overordnede temaer for kvarterløftindsatsen.

I forbindelse med udarbejdelse af Kvarterplan for Nordvest i 2001 vil Københavns Kommune arbejde for, at forslaget om Nordvest som pilotprojekt for udvikling af en lokal erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik bliver indarbejdet i planen.

Relevante parter inddrages i arbejdet - herunder den lokale styregruppe for Kvarterløft Nordvest, Bispebjerg Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg, lokale faglige organisationer og virksomheder.

Ultimo 2001: Kvarterløft Nordvests forslag til Kvarterplan, herunder skitse til projektbeskrivelse for pilotprojekt om lokal erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik fremsendes til behandling i Borgerrepræsentationen. Inden da drøftes skitsen i Københavns Erhvervsråd."

LO-Storkøbenhavn har fremsendt et tidligere udarbejdet notat fra Hovedstadens Faglige Samarbejdsforum - HFS, som bl.a. fremhæver følgende punkter:

HFS foreslår, at der skal udvikles en regional strukturpolitik, der koordinerer såvel den erhvervspolitiske som den uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats i Hovedstadsregionen, og HFS opfordrer til en bedre koordinering af aktiviteter m.m. i Hovedstadsregionen. HFS foreslår endvidere, at samspillet mellem offentlige myndigheder/institutioner og private virksomheder og interesser skal udvikles med henblik på at sikre kvalitetsniveauet i ydelserne samt etablering af nye arbejdspladser. Ligeledes skal den offentlige transport videreudvikles, så den er konkurrencedygtig med den private bilisme.

Københavns Kommunes oplæg til Erhvervspolitisk Strategi og Handlingsplan afspejler i sin foreliggende form synspunkterne i det indsendte notat fra LO-Storkøbenhavn.

Vedrørende den regionale koordinering af erhvervspolitikken overtog Hovedstadens Udviklingsråd – HUR – den 1. juli 2000 ansvaret for den regionale erhvervspolitik. HUR har nu igangsat en proces, der skal munde ud i en erhvervspolitisk strategi og handlingsplan. Arbejdet er indledt med en erhvervspolitisk temadrøftelse på HUR-mødet den 23. januar 2001.

Opgaven for HUR vil i første omgang være at definere det erhvervspolitiske "rum", HUR skal operere i, dvs. der hvor rammebetingelser for virksomhederne går på tværs af amts- og kommunegrænser.

Temaer for HUR's erhvervspolitik kan derfor være infrastruktur/trafikplanlægning, rammer for vidensintensive virksomheder, samspil mellem private virksomheder og offentlige institutioner, international markedsføring og kvalificeret uddannelsestilbud.

Henrik Busch tilkendegiver, at en vigtig forudsætning for at erhvervslivet oplever tilfredsstillende rammebetingelser, er tilgængeligheden til byen. Henrik Busch foreslår derfor, at der skal skabes rammer for den store trafikmængde, som kun kører igennem byen fordi ringvejssystemet er nedslidt og ikke veludbygget, og at der skabes en havnetunnel, der kan tage spidsen af den store trafikmængde, som skal til og fra lufthavnen og Malmø.

Med trafikministerens aftale om udbygning af bl.a. motorvejssystemet i hovedstadsområdet er den nødvendige udvidelse af motorringvejen sikret. Dermed bliver der skabt mulighed for at aflaste gadenettet i København for en del af den gennemkørende biltrafik, der har ærinde i lufthavnen eller i Sverige.

Borgerrepræsentationen har på baggrund af resultaterne af de meget grundige undersøgelser, som Trafikministeriet i samarbejde med bl.a. Københavns Kommune gennemførte i perioden januar 1997 til juni 1999, og på baggrund af den følgende debat, besluttet at indstille alt arbejde med en østlig havnetunnel, med den begrundelse at en sådan havnetunnel vil skabe flere problemer end den løser.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilslutter sig de overvejelser og målsætninger, der er skitseret i handlingsplanens punkt 3.a. "Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik" og 3.b. "Udnytte flerkulturelle styrkepositioner". Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en sektorplan for arbejdsmarkedsområdet, som bl.a. er kommunens bidrag til arbejdet med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. I dette arbejde peges der i den kommunale arbejdsmarkedspolitiske indsats og den aktive socialpolitik bl.a. på et øget samarbejde med virksomhederne.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – AE - har genfremsendt et høringssvar, som tager udgangspunkt i et tidligere udkast af 31. august 2000. Adskillige af de nævnte bemærkninger i brevet er allerede taget til efterretning og indarbejdet i senere versioner af oplægget til Erhvervspolitisk Strategi og Handlingsplan. Blandt de indsendte bemærkninger, som ikke tidligere er indarbejdet i oplægget, er følgende punkter:

AE foreslår, at "grafisk/underholdning/medie" bør tilføjes som en styrkeposition i Hovedstadsregionen i oplægget til Erhvervspolitisk Strategi (side 8, afsnit 2.4., 3. afsnit).

AE foreslår endvidere, at følgende punkter bør tilføjes under indhold i initiativ 3.a. "Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik" i oplægget til Erhvervspolitisk Handlingsplan:

• Et udvidet samarbejde om efteruddannelse af voksne mellem de københavnske uddannelsesinstitutioner,
• Kortlægning af virksomhedernes kompetencebehov,
• Aktivering af ledige målrettes de nyetablerede virksomheders behov.

AE mener ligeledes, at fokus i initiativet 4.a. "Butiksstruktur" i oplægget til Erhvervspolitisk Handlingsplan bør udvides til også at omfatte brokvarterernes handelsstrøg samt eksisterende og kommende butikscentre.

Med hensyn til branchen grafisk/underholdning/medie er det ikke nævnt i det endelige oplæg som en styrkeposition i København/Hovedstadsregionen på linie med medico-bioteknologi, IT, turisme og transport. Det er korrekt, at mange virksomheder indenfor netop branchen grafisk/underholdning/medie blomstrer op, især i forbindelse med udviklingen og udnyttelsen af nye internetservices, og i områder som Vermundsgade og i Nordhavnen. Ligeledes vil DR's planer om et kommende mediehus i Ørestaden utvivlsomt medføre endnu større grobund for mange nye virksomheder.

I disse år sker der en stigende konvergens, hvor teknologier smelter sammen – f.eks. mellem tv og Internettet. Det medfører også nye virksomheder indenfor andre brancher, end dem vi kender i dag. Københavns Kommune vil følge udviklingstendenserne for branchen grafisk/underholdning/medie nøje, bl.a. gennem initiativ 1.b. i Handlingsplanen "Brancheforskydninger og ændret erhvervsstruktur".

Med hensyn til de foreslåede tilføjelsespunkter til initiativ 3.a. "Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik" foreslås disse indarbejdet i ny version af Erhvervspolitisk Handlingsplan under punktet "Indhold" i initiativ 3.a. "Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik".

Med hensyn til forslaget om ligeledes at inddrage f.eks. brokvarterernes handelsstrøg i initiativ 4.a. "Butiksstruktur" er dette ikke ændret i tidligere versioner. Initiativ 4.a. tager udgangspunkt i Københavns Kommunes centrale handelsstrøg – Strøget. Men det er naturligvis også interessant og vigtig at få øget viden om f.eks. brokvarterernes handelsstrøg, de eksisterende butikscentre samt de nye butikscentre – Fisketorvet og Ørestadens Citycenter. Det foreslås derfor, at Københavns Erhvervsråd, når resultatet fra dette initiativ drøftes, bl.a. vurderer behovet for en fortsat kortlægning i de kommende erhvervspolitiske handlingsplaner.

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn mener, at mange håndværksvirksomheder er trængt fra byens centrale områder og flyttet til industrikvarterer i omegnen, og at København derved berøves et synligt arbejdsliv. Der skal derfor være en integration af store institutioner, virksomhedsdomiciler, indkøbsmuligheder, værksteder, boligområder etc., foreslår Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn mener endvidere, at kommunens regler for skiltning, udstilling mv. bør lettes, og at mange håndværksvirksomheder oplever voldsomme parkeringsproblemer i byen, når de skal servicere deres kunder.

Antallet af arbejdspladser inden for industri- og håndværksbrancherne er mindsket markant i Københavns Kommune gennem en lang årrække - primært på grund af strukturudviklingen inden for erhvervslivet, men byfornyelsen m.m. har også haft betydning.

Mange små værksteder og håndværksvirksomheder er lukket i forbindelse med byfornyelsen i Københavns brokvarterer, hvor det har været målet at etablere tidssvarende boligområder med gode miljøforhold, herunder også gode friarealer for beboerne.

De gamle industri- og havneområder langs havneløbet er nu under omdannelse til integrerede byområder med en blanding af boliger og forskellig erhverv såsom hoteller, kontorer, kulturelle institutioner m.m. og forlystelser. Det har været og er et overordnet mål i planlægningen af områderne langs havnen, at de nye byområder skal styrke byen som helhed, og at de skal være attraktive for de, der kommer til at bo eller arbejde i områderne.

København rummer fortsat store områder til industri og håndværk, bl.a. i Kongens Enghave, i Valby, ved Nørrebro station og langs Rovsingsgade samt på Amager. Disse områder er fastlagt med henblik på bl.a. at opretholde et godt udbud af værksteder og håndværksvirksomheder, som kan sikre en ønskelig betjening af borgere og virksomheder i de forskellige dele af byen.

Betingelserne for udnyttelse af vejareal til ikke-vejformål såsom skiltning, vareudstillinger m.m. er afpasset efter forholdene, og således at vejenes trafikale hovedformål ikke generes. Tilladelserne gives på kommercielle vilkår og betinges af afgifter, vedtaget af Borgerrepræsentationen. Da byen hele tiden er i forandring, evalueres ordningen løbende.

Med hensyn til parkeringsregler i Københavns Kommune evalueres ordningen aktuelt, hvor erhvervsdrivende i parkeringsområdet udspørges om deres mening om ordningen. Det skal tilføjes, at med de seneste ændringer i ordningen er det nu muligt at betale både for en hel dag samt for yderligere to timer, udover de to timers gratis parkering. Haandværkerforeningens synspunkt vil imidlertid indgå i den igangværende evaluering.

Socialdemokratiet i København – SIK's - Erhvervsudvalg mener, at København aktivt skal tiltrække nye virksomheder indenfor medico, medie, IT ved fortsat udbygning af forsknings-, udviklings- og uddannelsesmiljøerne samt datainfrastrukturen. Eksisterende erhverv indenfor håndværk, service, handel, levnedsmidler og industri skal styrkes med målrettet rådgivning, netværksdannelse og en generel forbedring af rammebetingelser. Endvidere finder SIK's Erhvervsudvalg, at rammebetingelser og udviklingsmuligheder for nye iværksættere skal styrkes ved øget satsning på de eksisterende iværksættermiljøer som Garvergården og Symbion samt nye virtuelle og fysiske vækstmiljøer.

SIK's Erhvervsudvalg foreslår, at København fortsat skal udvikle turismeerhvervet i form af byturisme, krydstogtbesøg og erhvervsturisme. Endvidere skal udviklingsmuligheder for Ørestaden, Københavns Havn og Københavns Lufthavn fastholdes og styrkes ved krav om lavere brotakster for Øresundsbroen samt etablering af en nordlig placeret havnetunnel.

SIK's Erhvervsudvalg opfordrer til, at der sker en øget koordinering af regionalpolitikken - både i regi af Øresundskomitéen og HUR, hvor Københavns Kommune skal påtage sig den naturlige føretrøje.

Endvidere mener SIK's Erhvervsudvalg, at den ledige arbejdskraft i København skal opkvalificeres til nuværende og fremtidige behov. Dette skal ske i tæt samarbejde mellem AF-Storkøbenhavn, RAR og Københavns Erhvervsråd – f.eks. ved etablering af et kompetenceråd.

Flere af de nævnte punkter er allerede indarbejdet i oplægget til den Erhvervspolitiske Strategi – f.eks. i visionen (side 4) "Københavns position som vækstcenter for en dynamisk og aktiv erhvervsudvikling i Øresundsregionen skal styrkes med vægt på en forbedring af rammebetingelser for såvel eksisterende som nye virksomheder bl.a. indenfor IT- og medico/bioteknologi området".

Københavns Kommune ønsker endvidere at understøtte de innovative iværksættere. Nye virksomheder er med til at forny og udfordre det etablerede erhvervsliv, og der skabes nye forretningsområder og grundlag for nye arbejdspladser. Etablering af IT Højskolen, den kommende IT-forskerpark i Ørestaden og den kommende forskerpark for bioteknologi på Tagensvej medfører, at kommunen ser nye vækstmiljøer dukke frem. Initiativet "Brancheforskydninger og ændret erhvervsstruktur" skal ligeledes tilvejebringe et bedre vidensgrundlag om mange af de nye iværksættere, der dukker op i København indenfor medie, internetservices m.m.

Turisme er et vigtigt indsatsområde for Københavns Kommune, og derfor også ét af de fem temaområder i oplægget til den erhvervspolitiske handlingsplan med initiativer som f.eks. 2.a. "Event politik" og 2.b "Projekter i samarbejde med Wonderful Copenhagen".

Takstniveauet på Øresundsbroen tillægges i den offentlige debat stor betydning for integrationen og samspillet i Øresundsregionen. Øresundskonsortiet nedsætter flere af sine priser den 1. februar 2001, bl.a. for pendlere (fra 3.400 kr. til 2.800 kr. om måneden) og for lastbiler (mulighed for at opnå op til 20% rabat).

Med hensyn til forslaget om etablering af en havnetunnel henvises der til bemærkning til adm.dir. Henrik Busch, Royal Scandinavia Retail A/S.

Københavns Kommune har som mål, at erhvervspolitikken i Købehavns Kommune skal tage hensyn til de strategier og initiativer, der udvikles og sættes i værk af andre offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at der ikke sættes overlappende og konkurrerende aktiviteter i gang, som spreder ressourcer og forhindrer den nødvendige gennemslagskraft. Der vil derfor ske en tæt koordinering af aktiviteterne gennem Københavns Kommunes deltagelse i arbejdet i bl.a. Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Øresundskomitéen og HUR.

Den i forbindelse med initiativet "3.a. Sammenhæng mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik" nedsatte arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt arbejdsmarkedets parter, RAR Storkøbenhavn, Københavns Erhvervscenter /TIC København-Frederiksberg vil drøfte forslaget om at etablere et kompetenceråd.

Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger - SSH - mener, at Københavns Kommune bør arbejde for at bevare et fintmasket net af forretninger spredt over hele byen, og ifølge SSH vil etablering af et Ørestads City Center på 70.000 m2 medvirke til, at detailhandlen på brokvarterer og Strøget får meget vanskelige vilkår.

SSH opfordrer Københavns Kommune til at arbejde for at bevare lukkeloven.

SSH nævner ligeledes, at der er brug for, at det danske arbejdsmarked åbner døren for de nye danskere med anden etnisk baggrund. Der er brug for, at danske arbejdsgivere begynder at tage de nye danskere med i betragtning til job og ser dem som en ressource. Ifølge SSH er det en politisk opgave at ændre de nye danskeres omdømme, og SSH foreslår, at der indarbejdes en strategi for integration af nydanskere.

SSH mener endvidere, at Københavns Kommune bør arbejde for, at gøre infrastrukturen mere fremkommelig, og henviser bl.a. til at der er lange køer ved kommunens indfaldsveje hver morgen. SSH opfordrer endvidere Københavns Kommune til at opføre parkeringshuse med passende geografiske placeringer og til at styrke den kollektive trafik, herunder at udbygge metroen til stadighed.

Grundlaget for Ørestads City Center er en detailplan for Københavns Kommune, som er baseret på en grundig analyse af detailhandelsstrukturen frem til år 2013. Denne plan er afstemt med planer for den øvrige del af Hovedstadsregionen. Det er vurderet i denne analyse, at der vil blive behov for en centerdannelse af den karakter i Ørestads City Center.

Ørestads City Center får en meget god kollektiv trafikbetjening med Øresundstog og Metro, der giver direkte togforbindelse til et stort opland. Centret er også biltrafikalt velbeliggende og mange kunder vil komme til centret i bil, men der vil i stor udstrækning være tale om kunder, som ellers ville køre i bil til andre butikscentre, f.eks. i nabokommunerne.

Ét af de 24 initiativer i oplægget til erhvervspolitisk handlingsplan er "4.c. Konsekvenser ved liberalisering af lukkeloven". Da forvaltningen erfarede i efteråret 2000, at Folketinget ville fremsætte lovforslag om lukkeloven i oktober måned blev processen fremskyndet, og en redegørelse blev udarbejdet således at den kunne indgå som baggrundsmateriale for Kultur- og Fritidsudvalget, som skulle behandle lovforslaget.

Kultur- og Fritidsudvalget finder, at den trinvise liberalisering er et fornuftigt og nødvendigt tiltag for en storby som København. Fremgangsmåden vil medføre, at de forskellige typer af butikker kan tilpasse sig nye konkurrencesituationer.

Redegørelsen om lukkeloven omhandler forskellige parametre som butikkernes størrelse, udviklingstendenser for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, indkøbsmuligheder i Malmø, rekruttering af medarbejdere, konsekvenser for den offentlige service m.m.

Repræsentanter fra SSH, Københavns City Center, LO-København og DA-København deltog i arbejdet, og det blev besluttet på møde i Københavns Erhvervsråd den 1. november 2000, at diverse parametre (butikkernes størrelse, indkøbsmuligheder i Malmø m.m.) løbende følges med henblik på at det forventes, at lukkeloven atter skal revideres i Folketingsåret 2004/2005. Repræsentant fra SSH – og andre relevante organisationer - vil ligeledes blive inviteret til at følge dette arbejde.

Med hensyn til integration af de nye danskere, er det indarbejdet i oplægget til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001, hvor initiativet 3.b. "Udnytte flerkulturelle styrkepositioner" skal bidrage til at formidle viden om muligheder for at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund og eksempler på "best practise" til københavnske virksomheder

Handlingsplanen for trafikafviklingen i København 2000 – 2005 indeholder en delplan om kapacitetstilpasning ved indfaldsvejene i København. Her beskrives planerne for at fremme en mere glidende trafikafvikling, for den trafik der er kommet ind i byen, eller kører på tværs. Københavns Borgerrepræsentation tiltrådte Handlingsplanen den 8. november 2000.

Dansk Industri - DI - Storkøbenhavn mener, at udformningen af den Erhvervspolitiske Strategi bør afvente HUR's formulering af den overordnede erhvervspolitik for hele Hovedstadsregionen. Ligeledes bør initiativ 6.e. "Erhvervsrådets sammensætning" tage hensyn til sammenhængen med HUR's organisation. Endvidere finder DI Storkøbenhavn, at initiativ 1.b. om "Brancheforskydninger og ændret erhvervsstruktur" bør overlades til HUR, da der bør sættes fokus på hele Hovedstadsregionen. DI Storkøbenhavn foreslår, at initiativ 6.a. "Erhvervsbarometer" skal rumme en opgørelse over de takster, skatter og afgifter som besluttes lokalt/regionalt, og at HUR bør inddrages i initiativet.

DI Storkøbenhavn opfordrer til, at initiativerne 1.a. "Kortlægge eksport" og 6.c. "Profil på københavnske virksomheder" gennemføres i regi af Copenhagen Capacity. Der bør endvidere ikke fokuseres på virksomheder i Københavns Kommune i initiativ 1.d. "Indkøbspolitik i samarbejde med Malmø".

DI Storkøbenhavn anbefaler endvidere, at der udarbejdes en samlet oversigt over de direkte og indirekte omkostninger, der afholdes i forbindelse med erhvervspolitikken i Københavns Kommune.

I erhvervspolitik er der både rammebetingelser af lokal karakter – f.eks. trafikforhold, rådgivning og myndighedsfunktioner - og rammebetingelser som går på tværs af amts- og kommunegrænser. Der er således flere forskellige niveauer i erhvervspolitikken, og som det fremgår af oplægget til Erhvervspolitisk Strategi, er det vigtigt at koordinere de forskellige aktiviteter (se f.eks. side 5). Udformningen af den overordnede erhvervspolitik i Hovedstadens Udviklingsråd – HUR – sker i tæt dialog og løbende koordinering med de fem amtskommunale enheder – herunder Københavns Kommune.

HUR planlægger at drøfte videreudviklingen af den regionale erhvervspolitik på en konference den 2. maj 2001 i regi af Hovedstadens Erhvervsforum.

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i forbindelse med vedtagelsen af den Erhvervspolitiske Handlingsplan den 1. december 1994, at det erhvervspolitiske arbejde skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Pr. 1. januar 2001 udløb det daværende "Erhvervspolitisk program og handlingsplan – Københavns Kommune 1997-2000", som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 20. februar 1997.

Udpegningen til Københavns Erhvervsråd følger den kommunale valgperiode. Derfor skal evt. ændringer i Erhvervsrådets størrelse, sammensætning og arbejdsform afklares med henblik på, at de kan træde i kraft fra den næste valgperiode, 1. januar 2002.

Da HUR ikke har truffet beslutning om sin erhvervspolitik kan Københavns Kommunes erhvervspolitik ikke afspejle det detaljerede indhold i HUR's erhvervspolitik. Når HUR's erhvervspolitik foreligger, vil Københavns Kommune vurdere behovet for evt. justeringer i sin erhvervspolitiske strategi.

Med hensyn til initiativ 1.b. "Brancheforskydninger og ændret erhvervsstruktur" er der tale om et mindre udredningsarbejde, som København Kommune vil forestå. Relevante organisationer vil blive inddraget i arbejdet – herunder også HUR.

Initiativ 1.d. "Indkøbspolitik med Malmø" tager afsæt i Københavns Kommunes muligheder for at samarbejde med Malmø Kommune. Virksomheder i Københavns Kommune vil løbende blive holdt orienteret om dette samarbejde – f.eks. gennem bladet "VirksomNyhed", som Københavns Erhvervscenter udgiver.

Vesterbro Handelsforening - VH - mener, at en erhvervspolitik skal tage udgangspunkt i erhvervs- og boligmiljøer på det lokale plan med plads til bydelens borgere og erhvervsliv.

VH foreslår, at infrastrukturen skal sikre, at bydelens borgere og erhvervsliv uhindret kan bevæge sig i sin bydel, og at pendlere bør anvises til indfaldsveje med tilstrækkelige parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til offentlige trafikmidler. VH opfordrer endvidere til, at de nye parkeringsregler skal ændres og til at den kollektive trafik skal styrkes.

VH ytrer endvidere utilfredshed med sammensætning i arbejdsgruppen, som har udarbejdet oplæg til erhvervspolitikken, da der ikke er nogen repræsentant fra detailhandelen i arbejdsgruppen.

Oplægget til erhvervspolitikken lægger op til større koordinering mellem kommunens erhvervs- og boligpolitik. Københavns Kommune oplæg til strategiplan "Boliger for alle" rummer ligeledes bl.a. partnerskab mellem kommunen og lokale initiativer, der integrerer bolig- og erhvervsmiljøer.

VH's synspunkt på lokal trafik og pendlere stemmer godt overens med kommunens planlægning, som den kommer til udtryk i parkeringsreglerne og trafikplanen for Vesterbro.

Parkeringsordningen har løbende været under ændring og må i dag betegnes som meget fleksibel. Der arbejdes for tiden på en evaluering af ordningen, hvor det lokale erhvervsliv også bliver hørt, ligesom organisationernes synspunkter bliver inddraget.

Med hensyn til den kollektive trafik henvises til bemærkning til Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger.

Da arbejdsgruppen, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til Erhvervspolitisk Strategi og Erhvervspolitisk Handlingsplan blev nedsat, tog udpegningen udgangspunkt i Københavns Erhvervsråd. Københavns Erhvervsråd skal på møde den 21. februar 2001 behandle indstilling om, hvorledes en arbejdsgruppe til udarbejdelse af oplæg til Erhvervspolitisk Handlingsplan 2002 kan sammensættes. Her vil forvaltningen foreslå, at den tidligere arbejdsgruppe anmodes om at fortsætte arbejdet, og at arbejdsgruppen udvides med en repræsentant fra Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger.

-

De beskrevne ændringsforslag og aktiviteter kan gennemføres indenfor de i budgettet for 2001 afsatte midler og budgetoverslagene de kommende år.

Arbejdsgruppen under Københavns Erhvervsråd var indkaldt til møde den 25. januar 2001 med henblik på at drøfte de indsendte høringssvar og udkast til indstilling.

Arbejdsgruppen tiltrådte det fremsendte udkast til indstilling på baggrund af den offentlige høring af erhvervspolitikken.

-

Erhvervspolitisk Strategi 2001-2002

Erhvervspolitisk Handlingsplan 2001

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller