Medlemsforslag om grundvandssikring gennem skovrejsning

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der beskriver mulighederne for, at Københavns Kommune i samarbejde med eksempelvis HOFOR kan igangsætte grundvandssikringsprojekter gennem biodiversitetsvenlig skovrejsning på Sjælland,
2. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af øvrige relevante forvaltninger, at undersøger erfaringer med skovrejsningsprojekter fra bl.a. Aarhus Kommune og Naturstyrelsen, Klimaskovfonden, Hedeselskabet og WWF,
3. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen, at undersøger bæredygtige finansieringsmodeller for jordpriserne i de følsomme indvindingsområder med inddragelse af øget medfinansiering fra det private erhvervsliv.

(Stillet af Radikale Venstre)

Motivering

Vi ved fra vores indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Københavns Kommune, at der er betydelige forurening af vores drikkevand, herunder klorerede opløsningsmidler, arsen, nikkel, klorid og sågar cyanid. En ny analyse fra National Geologisk Undersøgelse (GEUS) viser tilsvarende, at der sidste år blev fundet pesticider i over halvdelen af de 2000 testede grundvandsboringer. Samtidig viser analysen, at grænseværdierne stiger fra år til år (bilag 1).

I de seneste år er man begyndt at måle for ”nye” stoffer, som ikke tidligere har indgået i måleprogrammerne for drikkevandsforsyninger, herunder PFAS og DMS, som er anderledes end de øvrige forureningskilder, ved at de ikke kan fjernes ved kulfiltrering, og som findes i både nye og ældre vandprøver (bilag 2).

I København får vi vores drikkevand fra andre kommuner, herunder et endnu større indvindingsopland til drikkevandsboringerne, og vi skal derfor sætte vores lid til, at andre har sat initiativer i gang, som kan sikre, at vi også om 5, 10 og 100 år har rent drikkevand i hanerne.
Vi er samtidig begrænset af lokalitetsprincippet, når det kommer til indsatser på tværs af kommunegrænser, som tilsigter en direkte og interesserelateret tilknytning til kommunen. Det fremgår eksempelvis af et tidligere medlemsforslag fra SF i februar 2023 om skovrejsning uden for kommunegrænsen (bilag 3).

I dag udfører HOFOR opgaver med at opføre og drifte skovområder uden for kommunegrænsen for at beskytte grundvandsressourcerne. Den primære årsag hertil er, at HOFOR varetager sine grundvandsinteresser på Sjælland, som er interessemæssigt direkte knyttet til de københavnske borgeres drikkevandsinteresser.

Det åbner op for, at Københavns Kommune i samarbejde med f.eks. HOFOR kan igangsætte et strategisk arbejde om yderligere beskyttelse af drikkevandsressourcen på Sjælland gennem skovrejsningsprojekter, med det formål at nedbringe pesticidanvendelsen over sårbare grundvandsmagasiner. Det er afgørende nødvendigt med nye initiativer, hvis vi skal sikre rent drikkevand til de fremtidige generationer.

Med sagen skal det derfor undersøges, hvordan nye samarbejder kan tilvejebringes, så der kan udtages jord fra den traditionelle landbrugsdrift i følsomme indvindingsområder, for derved at indfri målsætninger om grundvandssikring gennem skovrejsning. Det flugter desuden med Regeringens ambitioner om at etablere 250.000 hektar ny skov, eller knap 40 procent mere end det skovareal, der er i Danmark i dag (bilag 4).

Den strategiske skovrejsning bør anlægges som biodiversitetsvenlig skovrejsning (også kaldet blågrønne parker, grundvandsparker eller skovlandskaber), og i modsætningen til væg-til-væg skovrejsning et blandede skovområder med lysåbne arealer og plads til hydrologiske/vandets naturlige processer, der både styrker landskabets robusthed over for klimaforandringer, fremmer biodiversitet, klima (kulstofbinding) og fjerner behovet for pesticider, som i forlængelse beskytter grundvandsreserverne.

Der skal derudover undersøges, om der kan skabes nye finansieringsmuligheder baseret på de nye ESG-krav omkring biodiversitet, som fra og med 2024 stilles til virksomheder. I den forbindelse bør der hentes inspiration fra eksempelvis Naturstyrelsen, Klimaskovfonden, Hedeselskabet og WWF, samt andre kommuner som Aarhus Kommune (bilag 5), som lige nu afsøger mulighederne for forskellige samarbejdsaftaler om biodiversitetsvenlig skovrejsning, og hvordan ESG-kravene kan være driver for øget medfinansiering fra det private erhvervsliv.