Godkendelse af høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om ændring af færdselslov mv.
Transportministeriet har sendt lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje mv. og lov om private fællesveje i høring Teknik- og Miljøudvalget skal tages stilling til høringssvar til Transportministeriet. Lovforslaget betyder, at kommunens muligheder for at indrette og planlægge byens veje begrænses væsentligt, idet den motoriserede kørsel på vejene vægtes, samt at en række anlægsprojekter må tilpasses eller annulleres. I høringssvaret er der bl.a. fokus på den afledte begrænsning af det kommunale selvstyre, bekymringen for at trafiksikkerhed nedprioriteres samt eksempler på projekter, som ikke vil kunne gennemføre, hvis lovforslaget vedtages.
Indstilling
Indstilling om,
- at Københavns Kommunes sender høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje mv. og lov om private fællesveje (bilag 2).
(Teknik- og Miljøudvalget)
(Standsningssag)
Problemstilling
Transportministeriet sendte den 20. december 2024 et lovforslag i høring om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje mv. og lov om private fællesveje. Med forslaget vil kommunerne fremadrettet kunne træffe beslutninger om vejes udnyttelse og indretning samt hastighedsgrænser, uden politiets godkendelse. Beslutninger skal dog baseres på nye objektive kriterier for bl.a. ensretning, afspærring, hastighedsnedsættelser m.m. i stedet for på en helhedsvurdering, som det er praksis i dag. De objektive kriterier handler alene om mængden af motoriseret færdsel på vejene, dvs. primært biler, og lovforslaget indeholder ingen muligheder for dispensation fra kriterierne.
Forslaget vil, hvis det vedtages i sin nuværende form, have konsekvenser for en lang række af anlægsprojekterne i byen, der enten vil skulle tilpasses eller helt annulleres. Det betyder, at en evt. lovændring også udfordrer kommunens indsatser og planer for bl.a. trafiksikkerhed, sundhedsfremme og klimatilpasning.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et høringssvar på vegne af Københavns Kommune. Høringssvaret er vedlagt som bilag 2. I høringssvaret gennemgås de udfordringer, som forvaltningen har identificeret. Blandt de vigtigste udfordringer vurderer forvaltningen, at lovforslaget nedprioriterer trafiksikkerhed og går imod internationale tendenser inden for byudvikling samt Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling om at sænke hastigheden i byerne. Derudover påvirker eller forhindrer det i høj grad muligheden for at imødekomme borgeres ønsker, at implementere allerede vedtagne indsatser og handleplaner, ligesom det begrænser det kommunale handlerum til bl.a. byplanlægning og byudvikling.
Høringssvaret indeholder også eksempler på aktuelle projekter, der ikke kan gennemføres, hvis det nye lovforslag vedtages, samt på afsluttede projekter, som har opnået samtykke fra politiet, men som ikke ville kunne gennemføres under de nye rammer. Bilag B indeholder øvrige bemærkninger af mere tekstnær karakter (se bilag A og B under selve høringssvaret i bilag 2). Forvaltningen har udarbejdet et notat, der orienterer om gennemførte projekter, der ikke havde været mulige under lovforslagets rammer (bilag 4). Pointerne er også indarbejdet i høringssvaret.
I bilag 3 ses et oversigtskort, hvor det københavnske vejnet er afmærket ift. de nye objektive grænser for årsdøgnstrafik.
Nogle projekter må annulleres, såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form. Disse projekter sættes i bero, indtil der er afklaring, hvilket kan have afledte konsekvenser for projekternes økonomi og tidsplan. Der er bl.a. tale om store dele af hastighedsprojektet samt Vesterbro Passage og Trafikø Skt. Kjelds Kvarter (Klimakvarteret). Derudover vil mange projekter skulle omprojekteres, og det vurderes konkret fra sag til sag, hvordan disse sager håndteres. Der udarbejdes en samlet oversigt over påvirkede projekter, som forelægges udvalget snarest muligt.
Politisk handlerum
Det kan politisk besluttes, at der skal tilføjes eller fjernes pointer eller eksempler fra høringssvaret.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Ud fra en foreløbig vurdering skønner forvaltningen, at lovforslaget har konsekvenser for 19 anlægsprojekter med en samlet anlægsramme på ca. 474 mio. kr., hvoraf der allerede er forbrugt 80 mio. kr. Dertil kommer et enkelt aktuelt budgetforslag til Overførselssagen 2024-2025.
Mange af de 19 anlægsprojekter vil skulle omprojekteres for at blive lovliggjort, og forvaltningen skønner foreløbigt en merudgift hertil på ca. 10,8 mio. kr. Af de 80 mio. kr., der er forbrugt, er en stor del brugt på projektering.
Annullering af hele eller dele af projekter forventes at give et mindreforbrug på ca. 67,1 mio. kr. ud af rammen på 474 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser m.m. vil blive kvalificeret i den projektoversigt, der er under udarbejdelse og forelægges udvalget snarest muligt.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, fremsender Teknik- og Miljøforvaltningen høringssvaret til Transportministeriet inden for fristen den 27. januar 2025 med eventuelle forbehold i forbindelse med den politiske behandling.
Søren Wille / Peter Højer
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at Københavns Kommunes sender høringssvar til Transportministeriet om lovforslag om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje mv. og lov om private fællesveje (bilag 2).
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 27. januar 2025
Venstre stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt:
“dog således at afsnittet med overskriften “går imod borgernes ønsker” udgår.”
Ændringsforslaget blev forkastet med 2 stemmer mod 9. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C og V
Imod stemte: A, B, F, Ø og Å
Indstillingen blev godkendt med 9 stemmer mod 2. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, Ø og Å
Imod stemte: C og V
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Megen trængsel i København er selvskabt ved at nedlægge kørebaner, indskrænke veje og gøre veje ensrettede. Vi kan frygte, at den selv påførte trængsel vil ende i en anmodning om indførelse af vejskat/roadpricing, der vil gøre mobilitet og fremkommelighed dyrere, og netop fremkommelighed og mobilitet har gennem århundrede skabt Danmarks velstand".
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre er altid bekymret for enhver indskrænkning af det kommunale selvstyre. I det konkrete tilfælde er det imidlertid Venstres opfattelse, at lovforslaget kan sikre ensartede regler på tværs af landets kommuner, en hurtigere sagsbehandling og at uhensigtsmæssige indskrænkninger for bilister undgås. Vi finder det dog uhensigtsmæssigt, at lovforslaget skal træde i kraft med tilbagevirkende kraft.”
Indstillingen blev standset af Morten Melchiors (C), jf. kommunestyrelseslovens § 23, og indstillingen indbringes dermed i sin helhed til afgørelse i Borgerrepræsentationen.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 29. januar 2025
Venstre genfremsatte følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt:
“dog således at afsnittet med overskriften “går imod borgernes ønsker” udgår.”
Det af Venstre fremsatte ændringsforslag blev forkastet efter afstemning med 41 mod 13. Ingen undlod at stemme.
For: C og V
Imod: Ø, A, F, B, Å, I, O og Helle Jønch (løsgænger)
Indstillingen blev godkendt efter afstemning med 41 stemmer mod 13.
For: Ø, A, F, B, Å, I, O og Helle Jønch (løsgænger)
Imod: C og V
Venstre videreførte følgende protokolbemærkning:
”Venstre er altid bekymret for enhver indskrænkning af det kommunale selvstyre. I det konkrete tilfælde er det imidlertid Venstres opfattelse, at lovforslaget kan sikre ensartede regler på tværs af landets kommuner, en hurtigere sagsbehandling og at uhensigtsmæssige indskrænkninger for bilister undgås. Vi finder det dog uhensigtsmæssigt, at lovforslaget skal træde i kraft med tilbagevirkende kraft.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Det Konservative Folkeparti har denne mindretalsudtalelse: Megen trængsel i København er selvskabt ved at nedlægge kørebaner, indskrænke veje og gøre veje ensrettede. Vi kan frygte, at den selv påførte trængsel vil ende i en anmodning om indførelse af vejskat/roadpricing, der vil gøre mobilitet og fremkommelighed dyrere, og netop fremkommelighed og mobilitet har gennem århundrede skabt Danmarks velstand".