Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2023 (Socialudvalgets område)

Indstilling

Indstilling om,

1. at tage danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2023 til efterretning,
2. at godkende, at de igangværende initiativer er dækkende i forhold til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og der derfor ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan.  

(Socialudvalget)

Problemstilling

Hvert år udgiver Social- og Boligministeriet et kommuneopdelt danmarkskort, som indeholder statistik over antallet af sager, hvor en borger har klaget over kommunens afgørelse, som efterfølgende er omgjort af Ankestyrelsen. At en sag omgøres af Ankestyrelsen betyder, at en afgørelse enten hjemvises til fornyet behandling i kommunen, ændres eller ophæves (dvs. at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse). Når en omgjort sag hjemvises til fornyet behandling – f.eks. fordi den ikke er oplyst tilstrækkeligt, er det ikke ensbetydende med, at sagen får et andet udfald.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen træffer også afgørelser, der kan indgå i opgørelsen. En sag herom fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil blive behandlet parallelt i deres eget udvalg. I nærværende indstilling er der således kun fokus på de forhold, der er relevante for Socialforvaltningen.

I 2023 traf Socialforvaltningen mere end 46.000 afgørelser (indeholder ikke Den Sociale Hjemmeplejevisitationens afgørelser). Det skal holdes op imod det antal af klagesager, som Ankestyrelsen afgjorde i 2023, nemlig i alt 596 sager i Københavns Kommune, hvilket svarer til ca. 1 pct. Danmarkskortene viser dermed ikke kommunens samlede antal afgørelser, og omgørelsesprocenten kan derfor ikke tages som udtryk for den generelle kvalitet i kommunernes sagsbehandling.

I overensstemmelse med lovgivningen forelægges danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet og initiativerne for Socialudvalget til orientering med henblik på, at udvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen efterfølgende tager sagen til efterretning.

Løsning

Danmarkskortet består af tre kort, der viser omgørelsesprocenterne for henholdsvis:

1. Børnehandicapområdet vedr. omgørelsesprocenterne for afgørelser om
   • Pasningstilbud, hjemmetræning m.m., jf. servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40
   • Merudgifter, jf. servicelovens § 41
   • Tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens §§ 42-43
   • Personlig hjælp og ledsagelse, jf. servicelovens §§ 44-45
2. Voksenhandicapområdet vedr. omgørelsesprocenterne for afgørelser om
   • Kontante tilskud, jf. servicelovens § 95
   • Borgerstyret personlig assistance, jf. servicelovens § 96
   • Ledsageordning, jf. servicelovens § 97
   • Merudgifter, jf. servicelovens § 100
3. Socialområdet generelt vedrører alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang til Ankestyrelsen. Kortet indeholder de bestemmelser, der indgår i de specifikke danmarkskort for hhv. voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet, men også en række andre bestemmelser på tværs af børne- og voksenområdet.

Danmarkskortet for 2023

Ifølge danmarkskortet for 2023 er Københavns Kommunes omgørelsesprocent på socialområdet generelt på 31 pct., mens den er 38 pct. på børnehandicapområdet og 35 pct. på voksenhandicapområdet. Som det fremgår af tabel 1, ligger Københavns Kommunes omgørelsesprocent i 2023 på alle tre kortområder under landsgennemsnittet.

Tabel 1. Omgørelsesprocenten på landsplan og Københavns Kommune for 2022 og 2023

På socialområdet generelt afgjorde Ankestyrelsen i 2023 596 klagesager for Københavns Kommune, heraf udgjorde børnehandicapområdet 126 klagesager og voksenhandicapområdet 46 klagesager. På landsplan afgjorde Ankestyrelsen 7.887 klagesager i 2023.  

I gennemsnit blev 31 pct. af sagerne fra Københavns Kommune på socialområdet generelt omgjort af Ankestyrelsen. Heraf blev:

• 7 pct. ændret, fordi kommunens afgørelse efter styrelsens opfattelse var forkert.
• 24 pct. hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Hvis Ankestyrelsen finder, at der mangler yderligere oplysninger i en sag, eller hvis der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen, vil sagen blive hjemvist til fornyet behandling i kommunen. En hjemvisning er således ikke ensbetydende med, at en afgørelse er materielt forkert. Når kommunen har indhentet nye oplysninger eller rettet sagsbehandlingsfejlene, kan kommunen nå frem til samme resultat som i den oprindelige afgørelse.

Københavns Kommunes omgørelsesprocent er faldet i forhold til 2022 på alle tre områder. Nedgangen i omgørelsesprocent skyldes primært, at antallet af hjemviste sager er faldet i 2023. Færre hjemvisninger kan hænge sammen med, at handicapområdet fik tilført midler til flere sagsbehandlere i forbindelse med budgetaftale 2021 for perioden 2021-2024 (servicekultur). Dette har medført, at der i forvaltningen er arbejdet mere intensivt med at højne kvaliteten af sagsbehandlingen. Samtidig har forvaltningen iværksat en række både generelle og konkrete initiativer, der sigter mod at optimere effektiviteten og kvaliteten i sagsbehandlingen, hvilket samlet set vurderes at have bidraget til den lavere omgørelsesprocent.

Vedr. handlingsplaner og initiativer, der kan mindske antallet af hjemviste og ændrede afgørelser

Den 1. juli 2022 blev der indført skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet. Kommunalbestyrelsen skal på den baggrund tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet. Hvis udvalgene og Borgerrepræsentationen godkender, at der ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan, orienterer Socialforvaltningen Ankestyrelsen om beslutningen. Ankestyrelsen kan dog pålægge Københavns Kommune at udarbejde en handlingsplan, hvis de er uenige i Borgerrepræsentationens beslutning, og omgørelsesprocenterne eller deres kendskab til kommunens sagsbehandling tilsiger det.

I juni 2024 sendte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerie et lovforslag i høring med henblik på at ændre loven om retssikkerhed og administration på det sociale område. Forslaget har bl.a. til formål at tilbagerulle de skærpede krav fra 2022, som pålagde kommunalbestyrelserne at vurdere, om der skulle udarbejdes en handlingsplan. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det dog først træde i kraft fra 2025.

Det er Socialforvaltningens vurdering, at der allerede er iværksat generelle og konkrete initiativer (f.eks. opnormering af antal sagsbehandlere, onboarding af nye sagsbehandlere, løbende undervisning, skrive-cafeer etc.), som er dækkende i forhold til at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at der er behov for at udarbejde særskilte handlingsplaner.

Socialforvaltningen følger Ankestyrelsens afgørelser tæt, da afgørelserne indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på i sine afgørelser, herunder ændringer af kommunens afgørelser og hjemvisninger. Derudover arbejder forvaltningen løbende med indsatser, der kan øge kvaliteten i afgørelser og dermed nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning og styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne. Forvaltningens indsatser bliver løbende revideret for at højne kvaliteten af sagsbehandlingen.

Det kan også nævnes, at forvaltningen i forbindelse med budget 2023 har fået varige midler (30 mio. kr. fra 2025 og frem (2023 p/l)) til at nedbringe sagsstammer hos sagsbehandlerne på børnehandicapområdet, hvilket forventes at styrke kvaliteten yderligere. I budgettet for 2025 er der også afsat midler (33,6 mio. kr. fra 2025 og frem (2025 p/l)) til at fortsætte bevillingen til 'det gode borgermøde` (tidligere kaldet 'servicekultur') med henblik på at fastholde antallet af sagsbehandlere på socialområdet samt til kompetenceudvikling og implementering af nye metoder til borgerinddragelse for at sikre en bedre overholdelse af sagsbehandlingstiderne.

I forbindelse med sidste års sag til Socialudvalget om Danmarkskortet blev det besluttet, at forvaltningen skulle drøfte mulighederne for en alternativ model til Danmarkskortet, i samarbejde med de øvrige 6-byer, med henblik på eventuelt at rette henvendelse til ministeriet. Socialforvaltningen har kontaktet Social- og Boligministeriet, da ministeriet, KL og Ankestyrelsen selv har fået en opgave med at udvikle et nyt Danmarkskort. Med økonomiaftalen for 2020 blev det aftalt at igangsætte et arbejde med at tilvejebringe et forbedret datagrundlag, som fremadrettet skal sikre mere nuancerede danmarkskort og mere viden om kvaliteten af kommunernes sagsbehandling. Arbejdet skal bl.a. sikre et mere retvisende nøgletal for kvaliteten af kommunernes sagsbehandling ved at sammenholde afgørelser i kommunen inden for servicelovens område med antallet af afgørelser i kommunerne, som omgøres af Ankestyrelsen. Status fra ministeriet er, at arbejdet fortsat pågår, og forvaltningen afventer det nye Danmarkskort.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Udvalget kan beslutte, at der skal udarbejdes en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af Danmarkskortet. Forvaltningen skal dog gøre opmærksom på den positive udvikling i resultaterne, og at Københavns Kommunes resultater ligger bedre end landsgennemsnittet. Samtidig henviser forvaltningen til det nævnte lovforslag fra juni 2024, hvor de skærpede krav om vurdering og udarbejdelse af handlingsplaner, tilbagerulles. Lovforslaget forventes at træde i kraft i 2025.

Videre proces

Tiltrædes indstillingen i Socialudvalget, vil sagen blive forelagt Borgerrepræsentationen den 18. november 2024.

Hvis Borgerrepræsentationen godkender, at der ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan, vil forvaltningen orientere Ankestyrelsen herom.

Mikkel Boje                      

                            / Eva Stokbro Jensen