Godkendelse af dagsordenen
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. november 2024
Fraværende med afbud
Charlotte Lund (Enhedslisten) havde afbud pga. personlige årsager.
Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet) havde afbud pga. sygdom.
Peter Bjerregaard (Det Konservative Folkeparti) havde afbud pga. arbejde.
Line Ervolder (Det Konservative Folkeparti) havde afbud pga. sygdom.
Annika Smith (SF), havde afbud pga. sygdom.
Cille Hald Egholm (Venstre) havde afbud pga. varetagelse af andet offentligt hverv.
Stedfortrædere
Som følge af, at ovenstående medlemmer var fraværende med lovligt forfald, blev nedenstående stedfortræder indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og § 3, stk. 2, i Københavns Kommunes styrelsesvedtægt:
Kaj Thelander Jessen (Enhedslisten) for Charlotte Lund (Enhedslisten).
Ulla Krag (Socialdemokratiet) for Laura Rosenvinge (Socialdemokratiet).
Andreas Petersen (Det Konservative Folkeparti) for Peter Bjerregaard (Det Konservative Folkeparti).
Ole Normann Buch (Det Konservative Folkeparti) for Line Ervolder (Det Konservative Folkeparti).
Ane Storm (Venstre) for Cille Hald Egholm (Venstre).
Det var ikke muligt at træffe rette stedfortræder for Annika Smith (SF).
Dagsorden
Der blev den 27. november 2024 udsendt 2 sager til behandling uden for dagsorden vedrørende ”Indkaldelse af stedfortræder for Jens-Kristian Lütken (Venstre)” og ”Rokering i udvalg”.
Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.
Dagsordenens punkt 23 ”Medlemsforslag om genbehandling af forslag til lokalplan Wilders Plads 9-11, Indre By” blev trukket fra dagsordenen med henblik på behandling på Borgerrepræsentationens møde den 12. december 2024.
Dagsordenen blev herefter godkendt uden afstemning.
Mødet sluttede kl. 19.18