Mødedato: 28.11.2024, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om erstatningsparkeringspladser på Islands Brygge

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen, at forelægge en sag for Teknik- og Miljøudvalget primo december 2024 om at indgå en aftale om leje af erstatningsparkeringspladser på Islands Brygge af Staten, alternativt private, i perioden december 2024 til marts 2025, hvor de 408 underjordiske, kommunale parkeringspladser i det automatiske parkeringsanlæg i Leifsgade på Islands Brygge renoveres. Sagen skal indeholde forslag til finansiering.  

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivation

Det automatiske parkeringsanlæg på Leifsgade på Islands Brygge skal i perioden fra december 2024 til marts 2025 renoveres, og de 408 underjordiske parkeringspladser lukkes midlertidigt.

For at beboerne på Islands Brygge ikke skal mangle parkering i den periode, foreslås det, at forvaltningen indgår dialog med bl.a. Sundhedsstyrelsen og øvrige statslige myndigheder om ret til at bruge deres parkeringspladser, som minimum om aftenen og om natten, så beboerne fortsat kan parkere under renoveringen.

Alternativt må forvaltningen søge private erstatningspladser.

 

Til top