Status på implementering af kontanthjælpsreformen

Indstilling om,

1.       at Borgerrepræsentationen godkender forvaltningens orientering om status vedrørende centrale reformenheder,

2.       at Borgerrepræsentationen pålægger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at undersøge på hvilken måde der fremadrettet kan sikres et enkelt og tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for udbetaling af kontanthjælp til samlevende, således at kommunens refusionshjemtagelse sikres.

3.       at Borgerrepræsentationen godkender, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget retter henvendelse til Beskæftigelsesministeriet med henblik på at få den fornødne vejledning om hvilke principper kommunen skal lægge til grund for administrationen af de nye kontanthjælpsregler for samlevende.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

(Initiativret)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tiltrådte på udvalgsmødet den 16. september 2013, med en række ændringsforslag, forvaltningens forslag til tilrettelæggelse og organisering af brobygning samt nytte- og mentorindsats. På baggrund heraf er forvaltningen gået igang med den konkrete implementering og konkretisering af indhold i indsatserne. Der gøres i denne indstilling status for fremdriften i forhold til: mentor, brobygning, nytteindsats, revisitering af unge, koordinerende sagsbehandler og gensidig forsørgerpligt.

Forvaltningen har efter ønske fra udvalget udarbejdet særskilt notat (bilag 2) om håndtering af den gensidige forsørgerpligt for samlevende.

Implementeringen af kontanthjælpsreformen skrider planmæssigt frem. Der er etableret en række arbejdsgrupper med bred deltagelse fra forvaltningen.

Mentor
BIU besluttede på mødet den 16. september 2013 (2013-95312) rammerne for mentorindsatsen i forvaltningen i 2014, herunder oprettelse af et internt mentorkorps. Forvaltningen har på baggrund af BIUs beslutning arbejdet videre med forberedelse af de nye mentorindsatser. Forvaltningen er bl.a. igang med at planlægge et fælles kompetenceudviklingsforløb for interne mentorer. 

I nedenstående fremlægges forvaltningens fastlæggelse af serviceniveau. I bilag 1 uddybes mentortyper, kompetenceudvikling samt de nye mentorforpligtelser, som forvaltningen er pålagt med reformen.

I kontanthjælpsreformen er der forudsat en række nye målgrupper for mentorindsatsen. Disse er som udgangspunkt finansieret gennem reformen. Der er i 2014 udmeldt et budget på ca. 110 mio. kr. til brug af mentorer svarende til en tilvækst fra 2013 til 2014 på 46 mio. kr. som forvaltningen primært vil anvende på de målgrupper, der med reformen får ret og pligt til mentor. De øvrige målgrupper fastholder i vid udstrækning det nuværende serviceniveau for mentorstøtte, dvs. omfanget af støtten og andelen af målgruppen, der tildeles mentor.   

Målgruppe	Ret og pligt	Mentortype	Serviceniveau	Serviceniveau budget mio. kr.	Andel der får mentor	Aktivitet
Aktivitetsparate	Nej	Social mentor eller virksomhedsmentor	Op til 5 timer ugentligt i tilknytning til tilbud (gennemsnitligt 9 uger svarende til gennemsnitslængde for aktiveringsforløb)	24	20%	Supplement til aktivering
Aktivitetsparate, der ikke kan deltage i tilbud	Ja	Social mentor	Op til 20 timer i et 26-ugers forløb	54	100%	Mentor alene
Mentor ved udskrivning fra psykiatrien	Nej, alene ret	Udskrivnings-koordinator	0,5 timer ugentlig – skal omsættes til forløb	7	100%	Mentor alene
Mentor ved udslusning fra fængsel	Nej	Udslusnings-koordinator	Gennemsnit: 1,1 time ugentligt	4	20%	Mentor alene eller supplement
Mentor ved brobygning	Nej	Uddannelsesmentor	Gennemsnit: 1,5 timer ugentligt	11	40%	Supplement til aktivering
Mentor jobparate*	Nej	Virksomhedsmentor	Gennemsnit: 2,6 timer ugentligt	5	1%	Supplement til aktivering
Mentor Nytteindsats	Nej	Virksomhedsmentor/ seniormentor	Gennemsnit: 1,0 time ugentlig	7	100%	Supplement til aktivering

*Den virksomhedsvendte mentorstøtte til jobparate ledige er nedskaleret, jf. BIU-beslutning den 16. september 2013, hvor udvalget besluttede, at der skulle overføres 7 mio. kr. til ledige, der deltager i nytteindsatsen.

Mentorstøtten vil efter omstændighederne kunne ydes af en medarbejder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, en medarbejder fra én af vores leverandører eller en frivillig organisation m.v.

Der vil således bl.a. være mulighed for, inden for rammen, at afsætte penge til frivilligt samarbejde, hvor der afprøves samarbejde om særgrupper for mentorindsats fx veteraner med posttraumatisk stresslidelse (PTSD), flygtninge med PTSD og aktive misbrugere.

De medarbejdere, der fremadrettet vil skulle varetage mentoropgaven i de interne mentorkorps i forvaltningen, vil på grundlag af deres nuværende og/eller nyerhvervede kompetencer blive certificeret som mentorer inden for en af mentortyperne. Certificeringen vil ikke nødvendigvis være erhvervet via egentlig uddannelse, men kan baseres på eksisterende kompetencer og gives af den nærmeste chef. Med certifikatet følger også en handlingsorienteret beskrivelse af den pågældende mentors opgaver fx motiverende samtaler, understøttelse af borgeren i aktivt tilbud, bisidder i retten, koordinering med Kriminalforsorgen, læge m.v. Forvaltningen er p.t. ved at udarbejde handlingsorienterede beskrivelser for de enkelte mentortyper.

I det nedenstående uddybes serviceniveauet for de målgrupper, der fremover har ret og pligt til mentor, samt den nye mentorfunktion ved udskrivning fra psykiatrien.

Aktivitetsparate, der ikke kan deltage i tilbud: Forvaltningen har i fastlæggelsen af serviceniveau for målgruppen taget afsæt i serviceniveauet for sammenlignelige indsatser fx støtte-kontakt-personordning i Socialforvaltningen, der dog har nogle andre målsætninger og kræver en højere grad af opsøgende arbejde og omsorgsarbejde og dermed større tidsforbrug. I budgettet tages udgangspunkt i et 26-ugers forløb med i alt 20 timers mentorstøtte (konfrontationstid). Det fremhæves af eksisterende mentorprojekter, at det er væsentligt at indtænke en fleksibilitet i placering af timer i forløbet, da der ofte er behov for en intensiv fase i starten. Dog er der et lovmæssigt krav om ugentlig kontakt fx telefonisk.

Mentor ved udskrivning fra psykiatrien: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen står over for en særlig udfordring i forhold til den nye forpligtelse til udskrivningskoordination, når en borger omfattet af LAB-lovens målgrupper udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse. Dette er en ny opgave for forvaltningen, der p.t. er i dialog med Regionen og Socialforvaltningen om en hensigtsmæssig løsning af opgaven. Der er fra Regionens side et ønske om en fælles regional løsning på udskrivningskoordinationen, og forvaltningen bakker op om dette. Forvaltningen vil således tilstræbe i samarbejde med Socialforvaltningen at sikre én indgang for Regionen til Københavns Kommune.

Brobygning
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 16. september 2013 bl.a., at indsatsen for unge ”tæt” på uddannelse fra 2014 varetages af Ungecentret i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, mens indsatsen for unge ”længere” fra uddannelse varetages af beskæftigelsescentrene via etablering af et uddannelsesmiljø.

Beskæftigelsescentrene er nu ved at udarbejde løsningsbeskrivelser for opgaven. Uddannelsesmiljøet vil blive forankret på Center for Kompetence og Beskæftigelse (CKB), mens Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) vil varetage tilbud til en mindre gruppe af unge med manglende danskkundskaber.

Den nærmere konkretisering af indholdet i brobygningsforløbene afventer bekendtgørelse/ vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om brobygning. Det betyder bl.a., at varigheden af vejledning og opkvalificering som led i et brobygningsforløb for en uddannelsesparat ung p.t. er ukendt.

Forvaltningen har indkaldt uddannelsesinstitutionerne til møde primo november 2013 med henblik på at drøfte mulige samarbejder i forhold til henholdsvis kontanthjælpsreform og erhvervsuddannelsesreform (EUD-reform).

Nytteindsats
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde d. 16. september 2013 stillede og besluttede udvalget et ændringsforslag til forvaltningens indstilling om håndtering af nytteindsatsen. Ændringsforslaget indebærer, at der allokeres ekstra jobkonsulenter og mentorer til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i nytteindsatsforløb med henblik på at sikre kontinuerlig formidling til ordinære job.

I praksis betyder forslaget, at den enkelte ledige får en merindsats som ligger udover deres ret- og pligt tilbud, som i dette tilfælde vil være nytteindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen har sagt god for modellen, herunder at forvaltningen kan rejse fremmødekrav.

I forhold til etablering af nytteindsatsopgaver er forvaltningen i gang med at indgå rammeaftaler med forvaltninger i kommunen. Der er pt. indgået aftale med Teknik- og Miljøforvaltningen, og det forventes, at der snart foreligger en tilsvarende aftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen. Med rammeaftalerne sikrer forvaltningen, at nytteindsatsen bygger på formaliserede aftaler, som lever op til gældende lovgivning, herunder regler om arbejdsmiljø og konkurrenceforvridning, og som sikrer løbende inddragelse af relevante samarbejdsorganer og Det lokale Beskæftigelsesråd.

Arbejdsmarkedets parter har fået tilbud om at indgå en paraplyaftale med Københavns Kommune. Aftalen omhandler principperne for samspillet mellem kommunen og parterne om etablering af nytteindsats i Københavns Kommune. Det Lokale Beskæftigelsesråd har fortsat den formelle kompetence i forhold til at give dispensation fra rimelighedskravet.

Københavns Kommune skal som konsekvens af den valgte projektorganisering af nytteindsatsen have dispensation fra rimelighedskravet, som indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ledige i nytteindsats. Forvaltningen vil fortløbende ansøge Det lokale Beskæftigelsesråd om at dispensere fra kravet. Det vil ske ved, at forvaltningen løbende fremlægger nye projektbeskrivelser med henblik på dispensation fra rimelighedskravet i Det lokale Beskæftigelsesråd.

Revisitering af unge under 30 år
I perioden 1. oktober til medio december 2013 skal alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år have en revisitationssamtale som led i deres individuelle kontaktforløb. Gruppen af unge under 30 år udgør ca. 8.000 borgere. Det er unge i den nuværende matchkategori 1, som forventes at blive berørt af ydelsesnedsættelserne svarende til 3.500 unge. Heraf vil de 25-29-årige unge mærke den største ydelsesnedsættelse. Denne gruppe udgør 1.500 unge og dermed 20 pct. af den samlede ungepopulation på kontanthjælp.

Forvaltningen har iværksat forskellige tiltag for at informere og forberede målgruppen på en kommende ydelsesnedsættelse:

• I forbindelse med revisitationssamtalen udleverer jobcentermedarbejderen et oplysningsark til borgeren. I oplysningsarkene er angivet en netadresse (www.kk.dk/kontanthjaelpsreform) med yderligere oplysninger samt en mailadresse, man kan skrive til med spørgsmål, som man ikke synes at kunne få svar på via nettet. Endvidere udleveres postkort med QR-kode til de unge, der har været til samtale. Koden leder dem hen til (www.kk.dk/kontanthjaelpsreform).
• Der er nedsat en beredskabsgruppe på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen som har fokus på borgere, som vurderes at være i risikozonen for nedsættelse i ydelse. Her er særligt fokus på borgere som udebliver fra visitaionssamtale, og som automatisk får nedsat ydelse.

Stikprøver viser, at revisiteringen forløber planmæssigt, herunder at arbejdsgange og procedurer bliver fulgt, registreringer og journalføring er i orden og vurderinger i forhold til revisiteringerne er velbeskrevet.

Koordinerende sagsbehandler
Med reformen får aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Forvaltningen er p.t. i gang med at indholdsbestemme funktionen, herunder den meropgave, som adskiller funktionen som koordinerende sagsbehandler fra funktionen som beskæftigelseskonsulent.

Grundmodellen for alle aktivitetsparate borgere er, at beskæftigelseskonsulenten har fokus på og understøtter borgerens beskæftigelses- eller uddannelsesperspektiv. Som overbygning på basisopgaverne skal en koordinerende sagsbehandler levere en tværfaglig koordinering med øvrige forvaltninger, fx Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt eksterne instanser fx psykiatrien, Kriminalforsorgen og praktiserende læger. Koordineringsopgaven består i forlængelse heraf også i at sikre, at de involverede parter inddrages på de rigtige tidspunkter.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at borgeren i videst muligt omfang har en gennemgående koordinerende sagsbehandler. Forvaltningen arbejder pt. med en model, hvor borgere med koordineringsbehov i flere forvaltninger/sektorer får en primær koordinerede sagsbehandler forankret i et mindre team med fælles ansvar for en afgrænset gruppe borgere.

Gruppen af aktivitetsparate borgere spænder over et kontinuum fra borgere med få barriere for jobparathed til borgere med komplekse problemstillinger, som involverer indsatser i flere forvaltninger/sektorer.

På baggrund heraf har forvaltningen inddelt målgruppen i 3 undergrupper med henblik på at synliggøre deres behov for en koordinerede sagsbehandler:

1. Ingen koordinering: Borgere som overvejende får en jobrettet indsats, og som ikke har særlige helbredsmæssige- eller sociale problemstillinger. Denne gruppe vil i vid udstrækning svare til de borgere, som placerer sig øverst i forvaltningens udviklingsværktøj - det vil sige borgere som ikke har nogle eller ganske få barrierer for en jobrettet indsats og dermed ikke et koordineringsbehov.

2. Koordinering via BIF-tilbud: Borgere som får en kombinationsindsats i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen rettet mod både beskæftigelse/uddannelse samt håndtering af fx sundhedsmæssige og sociale problemstillinger. Det kan være via forvaltningens basis/kombinationsforløb eller tilbud hos leverandørerne. Hos sidstnævnte er der i nogle af tilbuddene indbygget krav om koordinering af borgerens deltagelse/fremmøde med sundhedssektoren, forebyggelsescentre/sundhedshuse, misbrugsbehandlingstilbud og/eller andre behandlingstilbud samt ved deltagelse i ordinær uddannelse

3.  Koordinering på tværs: Borgere som har en sag i både Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen. Denne gruppe borgere har et konkret koordineringsbehov på tværs af forvaltninger, som allerede håndteres i et tæt samarbejde mellem forvaltningen baseret på bl.a. en fælles strategi og arbejdsgang.

Det er forvaltningens vurdering, at gruppen af fælles borgere mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen vil være den primære målgruppe for en koordinerede sagsbehandler. Forvaltningen bestræber sig på, at borgere i denne målgruppe fra 1. januar 2014 får tildelt en gennemgående koordinerende sagsbehandler forankret i et mindre team med fælles ansvar for en afgrænset gruppe borgere.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen arbejder pt. for, at myndighedsansvaret for en del af målgruppen overflyttes til Socialforvaltningen via den såkaldte kontaktmodel. Kontaktmodellen er blevet afprøvet i pilotprojektet for borgere i matchgruppe 3, hvor den har givet gode resultater for borgerne. Kontaktmodellen har også gjort det enklere for forvaltningerne at arbejde koordineret med sagerne. En evt. overflytning af kontaktforløbet til Socialforvaltningen vil mindske koordineringsopgaven i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Der er med reformen ikke tildelt ekstra midler til opgaven som koordinerende sagsbehandler, som derfor søges løst inden for de givne økonomiske rammer. Det er forvaltningens foreløbige vurdering, at dette med den beskrevne model vil være muligt. Forvaltningen vil dog løbende følge den generelle efterspørgsel efter en koordinerende sagsbehandler i 2014 med henblik på at genoverveje behovet for at tilføre ekstra midler til opgaven. Et eventuelt behov for ekstra midler vil blive søgt håndteret i overførselssagen for 2013-2014.

Gensidig forsørgerpligt for samlevende
Samboende over 25 år, der lever sammen under ægteskabslignende vilkår skal fra 1. januar 2014 ydelsesmæssigt behandles som gifte. 2014 er et overgangsår, og det indebærer, at ydelsesmodtageren (kontanthjælp/uddannelseshjælp) maksimalt kan miste halvdelen af den ydelse, der ville være kommet til udbetaling uden samliv. I beregningen i 2014 indgår alene indtægter, mens formue først bliver medinddraget i beregningerne fra 2015.

Ifølge Folkeregisteroplysninger var der i Københavns Kommune ved udgangen af september 2013 i alt 5.700 kontanthjælpsmodtagere over 25 år, der delte adresse med andre over 25 år. Forvaltningen udsendte medio oktober 2013 oplysningsbreve til berørte borgere – i visse tilfælde bilagt en erklæring om samliv/ej samliv. I bilag 2 beskrives de processkridt, som forvaltningen foretager som opfølgning på brevene, ligesom målgruppen for brevene beskrives nærmere.

Udsendelse af potentielt over 10.000 partshøringsbreve med tilhørende reaktioner fra de partshørte og derefter følgende afgørelsesbreve med deraf følgende klager i  januar måned, rummer en betydelig risiko for forsinkelser i udbetalingen til et betydeligt antal borgere ved udgangen af januar måned 2014.

Dertil kommer, at op til 3.000 borgere i målgruppen forventeligt er berettiget til supplerende kontanthjælp. Det vil medføre et yderligere ressourcetræk i forhold til månedlig beregning af supplerende hjælp og ikke mindst i forhold til løbende vedligeholdelse af data omkring samlivsforhold og ændringer deri.

Kontanthjælpsreformen sætter nye rammer for brugen af mentorer. Der kan ikke længere hjemtages refusion til mentor til jobparate ledige, mens refusionen for de aktivitetsparate ledige er uændret. Ledige længst fra arbejdsmarkedet skal have en mentor tilknyttet hele tiden, hvor de tidligere var fritaget for aktivering. På grund af de nye regler for de svageste ledige er der tilført ca. 46 mio. kr. i DUT-kompensation, som i udgangspunktet skal anvendes til at løse de nye mentoropgaver. Der er derfor taget udgangspunkt i, at den nuværende mentorindsats på ca. 64 mio. kr. som udgangspunkt fastholdes, mens budgettilførslen anvendes på de nye grupper, som skal have mentor som aktiveringstilbud.

Der er tale om en ny mentor indsats, som forvaltningen først vil få erfaringer med i løbet af 2014.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede den 16. september 2013, at der skulle prioriteres 10 mio. kr. til mentorer til jobklare ledige. 5 af disse mio. kr. er prioriteret til ledige i nytteindsatsen og ca. 2 mio. kr. til uddannelsesklare i nytteindsats. Det betyder, at jobcentrenes mentorbudget til jobparate ledige er reduceret med 5 mio. kr., mens mentorbudgettet til uddannelsesparate ledige er blevet reduceret med 2 mio. kr. Beskæftigelsescentrenes mentorbudgetter er herefter opjusteret med ca. 7 mio. kr. Prioriteringen af mentorer til nytteindsatsen betyder, at der i tilknytning til hver nytteindsatsplads automatisk er tilknyttet en times mentor om ugen. 

Det skal bemærkes, at kontanthjælpsreformen først bliver DUT-behandlet medio 2014. Men da kontanthjælpsreformen træder ikraft den 1. januar 2014, er der indgået en aftale om, at forvaltningen kan budgettere svarende til den forventede DUT-kompensation. Såfremt der i øvrigt opstår uforudsete budgetbehov i 2014 affødt af kontanthjælpereformen, vil dette blive søgt håndteret i overførselssagen for 2013-2014.

 

Bilag:

Bilag 1: Mentorindsatsen i 2014
Bilag 2: Status på implementering af nye regler for samlevende ugifte over 25 år

Morten Binder            Kaj Ove Christiansen

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager forvaltningens orientering om status vedrørende centrale reformelementer til efterretning

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den  11. november 2013
Ø og Signe Goldmann (løsgænger) stillede følgende ændringsforslag:

At udvalget henvender sig til regeringen og beder dem ændre lovgivningen om gensidig forsørgerpligt for kærestepar, i en erkendelse af, at loven er dybt problematisk at implementere i kommunerne.

For stemte: Ø og Signe Goldmann (løsgænger)
Imod stemte: A, F, B, Ø
Blankt stemte:

Forslaget blev ikke vedtaget


Ø, F og Signe Goldmann (løsgænger)
stillede følgende ændringsforslag:

At forvaltningen ifht de borgere, der ikke får besvaret det udsendte brev, ikke foretager sig yderligere. Således at ingen borgere fratages deres kontanthjælp, hvis ikke de har givet tilsagn om, at de er omfattet af reglerne.

For stemte: F, Ø og Signe Goldmann (løsgænger)  
Imod stemte: A, B og V
Blankt stemte:

Forslaget blev ikke vedtaget

Ø, F og Signe Goldmann (løsgænger)  stillede følgende ændringsforslag:

At udvalget pålægger forvaltningen at bruge færrest mulige ressourcer på at kontrollere de indførte regler om gensidig forsørgerpligt, således at der fx ikke foretages kontrolbesøg, kontrolopringninger eller lignende.

For stemte: F, Ø og Signe Goldmann (løsgænger)  
Imod stemte: A, B og V
Blankt stemte:

Forslaget blev ikke vedtaget

A stillede følgende ændringsforslag:

At det pålægges forvaltningen at undersøge på hvilken måde der fremadrettet kan sikres et enkelt og tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for udbetaling af kontanthjælp til samlevende, således at kommunens refusionshjemtagelse sikres. Vi er af den opfattelse, at det forvaltningen har iværksat er tilstrækkelig til at indfri lovens bestemmelser.

For stemte: A og V
Imod stemte:
Blankt stemte: F, B, Ø og Signe Goldmann (løsgænger)

Forslaget blev dermed vedtaget

A havde følgende ændringsforslag:

At der rettes henvendelse til Beskæftigelsesministeriet med henblik på at få den fornødne vejledning om hvilke principper kommunen skal lægge til grund for administrationen af de nye kontanthjælpsregler for samlevende.

For stemte: A, B og V
Imod stemte: Ø og Signe Goldmann (løsgænger)
Blankt stemte: F

Forslaget blev dermed vedtaget

Der var enstemmighed om at løfte det oprindelige efteretningspunkt til et godkendelsespunkt.

Der var herefter afstemning om indstillingen med de vedtagede ændringsforslag.

For stemte: A, F, B og V
Imod stemte: Ø
Blankt stemte: Signe Goldmann (løsgænger)

Indstillingen med ændringsforslag blev dermed godkendt. 

Ø valgte på mødet at bruge sin initiativret efter kommunestyrelseslovens § 11 med henblik på at indbringe sagen for Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. november 2013

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF1-3):

 

ÆF1:

”At udvalget henvender sig til regeringen og beder dem ændre lovgivningen om gensidig forsørgerpligt for kærestepar, i en erkendelse af, at loven er dybt problematisk at implementere i kommunerne.”

 

ÆF2:

”At forvaltningen i forhold til de borgere, der ikke får besvaret det udsendte brev, ikke foretager sig yderligere. Således at ingen borgere fratages deres kontanthjælp, hvis ikke de har givet tilsagn om, at de er omfattet af reglerne.”

 

ÆF3:

”At udvalget pålægger forvaltningen at bruge færrest mulige ressourcer på at kontrollere de indførte regler om gensidig forsørgerpligt, således at der fx ikke foretages kontrolbesøg, kontrolopringninger eller lignende.”

 

 

Ændringsforslag ÆF1 blev forkastet med 44 stemmer imod 4.

 

For stemte: Ø.

Imod stemte: A, B, C, F, I, O, V, Signe Goldmann (løsgænger) og Sofie K. Led (løsgænger).

 

 

Ændringsforslag ÆF2 blev forkastet med 33 stemmer imod 16.

 

For stemte: 11 medlemmer af F (Pernille Gaarde Bendix, Peter Thiele, Sisse Marie Berendt Welling, Iben Wiene Rathje, Trine Schaltz, Klaus Mygind, Ayfer Baykal, Ninna Thomsen, Claus Staal, Marialise Rømer og Bjarne Fey), Signe Goldmann (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B, C, 1 medlem af F (Bjarne P. Nielsen), I, O, V og Sofie K. Led (løsgænger).

 

 

Ændringsforslag ÆF3 blev forkastet med 32 stemmer imod 17.

 

For stemte: F, Signe Goldmann (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B, C, I, O, V og Sofie K. Led (løsgænger).

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 45 stemmer imod 4.

 

For stemte: A, B, C, F, I, O, V, Signe Goldmann (løsgænger) og Sofie K. Led (løsgænger).

Imod stemte: Ø.