Mødedato: 28.10.2004, kl. 17:30

Medlemsforslag om, at der afholdes vejledende folkeafstemning i Valby bydel om tre temaer

Medlemsforslag om, at der afholdes vejledende folkeafstemning i Valby bydel om tre temaer

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 28. oktober 2004

 

Nr. 30           BR 497/04. Medlemsforslag om, at der afholdes vejledende folkeafstemning i Valby bydel om tre temaer

(Stillet af Jens Kjær Christensen, Per Bregengaard, Bente Møller, Rikke Fog-Møller og Mikkel Warming (alle Ø)):

Enhedslisten foreslår, at der afholdes vejledende folkeafstemning i Valby bydel om følgende tre temaer:

Valby bydel som selvstændig kommune

Folkevalgt Bydelsråd i Valby bydel med klart definerede kompetencer

Valby bydel får samme status som de øvrige bydele

Folkeafstemningen finansieres af den i budget 2005 afsatte pulje til udvikling af nærdemokrati.

 

 

 

 

 

Enhedslisten foreslog, at medlemsforslaget blev henvist til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.

 

Venstre stillede ændringsforslag om, at man kun medtager tema nr. 1 ved en vejledende folkeafstemning i Valby bydel.

 

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag til medlemsforslagets afsnit om finansiering:

 

"Forvaltningen pålægges at fremlægge et forslag til finansiering."

 

 

Forslaget om udvalgshenvisning fra Enhedslisten blev forkastet med 26 stemmer imod 20.
For stemte: F, V, V 2 og Ø.
Imod stemte: A, B, C og O.

Ændringsforslaget fra Venstre blev forkastet med 26 stemmer imod 19. 1 undlod.
For stemte: F, V og Ø.
Imod stemte: A, B, C og O.
Følgende undlod at stemme: V 2.

Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev forkastet med 27 stemmer imod 14. 5 undlod.
For stemte: F, V 2 og Ø.
Imod stemte: A, B, C, O og 1 medlem af V (Wallait Khan).
Følgende undlod at stemme: V med undtagelse af 1 medlem (Wallait Khan).

Medlemsforslaget blev herefter forkastet med 32 stemmer imod 14.
For stemte: F, V 2 og Ø.
Imod stemte: A, B, C, O og V.

 

 


Til top