Anden anvendelse af almene ældreboligblokke
Anden anvendelse af almene ældreboligblokke
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 28. oktober 2004
Nr. 16 BR 476/04. Anden anvendelse af almene ældreboligblokke
Indstilling om, at ældreboligkapaciteten i fremtiden tilpasses det reelle behov med udgangspunkt i den i indstillingen beskrevne løsningsmodel for udvælgelse og anvendelse af ældreboligblokke til andre målgrupper. Løsningsmodellen vil tage afsæt i en undersøgelse af ældreboligkomplekserne finansieret og styret af det af Borgerrepræsentationen nedsatte Samarbejdsorgan vedrørende boliganvisning, at de almene boligorganisationer fremover kan udleje ældreboliger, der har været ledige over 3 måneder, til personer på 60 år og derover fra deres egne ventelister. Dermed nedsættes aldersgrænsen fra 67 år til 60 år i den gældende procedure for udlejning af ledige ældreboliger, samt at
et kommissorium også afdækker i hvilket omfang prisniveauet er en hindring for de unge, ældre og særlige grupper, som ønsker at flytte ind i de ledige ældreboliger.
Der anvises kassemæssig dækning for undersøgelsen af anden anvendelse af almene ældreboligblokke på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget, bevilling Voksne med særlige behov, funktion 0.11.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og
Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Venstre stillede følgende ændringsforslag:
"Der tilføjes følgende at-punkter til indstillingen:
at der udformes en langsigtet handlingsplan, der iagttager det fremtidige behov for ældreboliger i forhold til befolkningsunderlaget i aldersgruppen 65-69, 70-79, 80-89 og over 90-årige,
at der udformes en retableringsplan, der til enhver tid kan
dække det prognosticerede ældreboligbehov."
Ændringsforslaget blev forkastet
med 26 stemmer imod 17. 5 undlod.
For stemte: C, O, V og V 2.
Imod stemte: A, B og F.
Følgende undlod at stemme: Ø.
Indstillingen – som anbefalet af Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget – blev herefter godkendt med 48
stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, V, V 2 og Ø.
Venstre ønskede følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen:
"Venstre finder det utilfredsstillende, at de af Sundheds- og Omsorgsudvalget efterspurgte høringssvar fra ældrerådene først foreligger på bordene i dag – og ikke i fuldt antal. Bl.a. mangler Fællesrådets høringssvar.
Generelt bør høringssvar foreligge så betids, at de kan indgå i ens overvejelser i konkrete sager."
Dansk Folkeparti og Venstre 2
tilsluttede sig denne protokolbemærkning.