Udpegning til Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber-fritidshjem, KKFO, fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune
Udpegning til Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber-fritidshjem, KKFO, fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. oktober 2004
BR 487/04
Udpegning til Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber-fritidshjem, KKFO, fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune
Udpegning til Fællesrådet for Fritidsinstitutioner
og Klubber-fritidshjem, KKFO, fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune
Indstilling om, at der udpeges 2 medlemmer fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt 2 suppleanter og 1 medlem fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt 1 suppleant til Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber jf. § 3 i Vedtægt for Fritidsinstitutioner og Klubber.
(Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen,
at der udpeges 2 medlemmer fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt 2 suppleanter og 1 medlem fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt 1 suppleant til Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber jf. § 3 i Vedtægt for Fritidsinstitutioner og Klubber
RESUME
Den 11. marts 2004 godkendte Borgerrepræsentationen vedtægt for oprettelse af et Fællesråd for Fritidsinstitutioner og Klubber. Fællesrådet er et rådgivende organ, som er oprettet i henhold til § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse. Fællesrådet består af 21 medlemmer, hvoraf Borgerrepræsentationen vælger henholdsvis to repræsentanter og to suppleanter fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget og en repræsentant og en suppleant fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Valgperioden er den kommunale valgperiode.
Valg af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter sker ved de faglige organisationer foranstaltning, mens Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestår valg af unge- og forældrerepræsentanter. Det første møde i Fællesrådet forventes afholdt sidst på året 2004 eller januar 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber er et rådgivende organ og består af 21 medlemmer.
Fællesrådet skal sikre en dialog mellem politikere fra Borgerrepræsentationen og forældre, unge, medarbejdere og ledere. Rådet skal drøfte emner, som angår fritidshjem, Københavns Kommunes Fritidsordning (KKFO) og fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune. Fællesrådet skal således drøfte overordnede spørgsmål af betydning for fritidstilbuddene f. eks. målsætninger, udviklingsplaner, samtænkning, forældreindflydelse og det tværfaglige samarbejde.
I henhold til § 3 i Vedtægt for Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber af 11. marts 2004 skal Borgerrepræsentationen udpege tre medlemmer til Fællesrådet foruden suppleanter: to medlemmer valgt blandt medlemmerne af Uddannelses- og Ungdomsudvalget og et medlem af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Valgperioden er den kommunale valgperiode.
Borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsudvalget er født medlem og formand for Fællesrådet. Derudover skal der vælges 5 medarbejder- og 3 ledelsesrepræsentanter og 4 unge- og 5 forældrerepræsentanter. De faglige organisationer står for valg af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter, hvilket vil ske i oktober måned 2004. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestår valg af forældrerepræsentanter, som vil ske i november måned 2004 efter der har været valg til forældrebestyrelserne.
Det første møde i Fællesrådet vil derfor tidligst finde sted i december måned 2004. I vedlagte Vedtægt for Fritidsinstitutioner og Klubber fremgår Fællesrådets opgaver og sammensætning.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Forslaget har
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Vedtægt for Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber
Peter Rasmussen
TIL
Borgerrepræsentationen