Mødedato: 28.08.2003, kl. 17:30

Udpegning til det nye Beskæftigelsesråd

Udpegning til det nye Beskæftigelsesråd

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. august 2003

 

 

BR 385/03

Udpegning til det nye Beskæftigelsesråd

Udpegning til det nye Beskæftigelsesråd

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen til Beskæftigelsesministeriet indstiller borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) samt et ligestillingsalternativ, til hvervet som Københavns og Frederiksberg kommuners fælles medlem af Beskæftigelsesrådet for perioden 1. juli 2003 til 31. maj 2006, samt at Borgerrepræsentationen meddeler Beskæftigelsesministeriet at Københavns Kommune finder det af væsentlig betydning, at det er ressortborgmesteren for beskæftigelsesområdet, der er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet og derfor ønsker at være repræsenteret ved borgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

                                            Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Borgerrepræsentationen til Beskæftigelsesministeriet indstiller borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) samt et ligestillingsalternativ, til hvervet som Københavns og Frederiksberg kommuners fælles medlem af Beskæftigelsesrådet for perioden 1. juli 2003 til 31. maj 2006. 

at Borgerrepræsentationen meddeler Beskæftigelsesministeriet at Københavns Kommune finder det af væsentlig betydning, at det er ressortborgmesteren for beskæftigelsesområdet, der er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet og derfor ønsker at være repræsenteret ved borgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

 

 

 

 

RESUME

Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 22. maj 2003 anmodet Københavns og Frederiksberg Kommuner om at indstille 1 medlem og 1 suppleant i fællesskab til det nye Beskæftigelsesråd, der nedsættes af beskæftigelsesministeren for perioden 1. juli 2003 – 31. maj 2006 jf. Lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

Københavns og Frederiksberg kommuner har aftalt, at Københavns Kommune indstiller medlem og at Frederiksberg Kommune indstiller suppleant.

 

SAGSBESKRIVELSE

Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 22. maj 2003 anmodet Københavns og Frederiksberg Kommuner om at indstille 1 medlem og 1 suppleant i fællesskab til det nye Beskæftigelsesråd, der nedsættes af beskæftigelsesministeren for perioden 1. juli 2003 – 31. maj 2006 jf. Lov om ansvaret for styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

I brevet anmodes om, at der indstilles både mænd og kvinder jf. § 9 i ligestillingsloven. Sidstnævnte gælder dog ikke for så vidt angår suppleanter.

Arbejdsmarkedstyrelsen anmoder om indstillingerne senest den 13. juni 2003.

Efter lovens § 30 udpeger beskæftigelsesministeren medlemmer af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

8 fra Dansk Arbejdsgiverforening
8 fra Landsorganisationen i Danmark
1 fra sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
1 fra Akademikernes Hovedorganisation

1 fra Ledernes Hovedorganisation
1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark
3 fra Kommunernes Landsforening
1 fra Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab

1 fra De samvirkende Invalideorganisationer

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har aftalt med Frederiksberg Kommune, at  Københavns kommune udpeger det fælles medlem til Beskæftigelsesrådet og at Frederiksberg Kommune udpeger suppleanten.

Der skal i medfør af lov om ligestilling af kvinder og mænd § 9, stk. 1, indstilles både en kvinde og en mand.  Bestemmelsen kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige grunde jf. lovens § 9, stk. 2:

"Myndigheden eller organisationen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige grunde. Myndigheden eller organisationen skal i så fald samtidig angive begrundelsen herfor."

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at Borgerrepræsentationen i henhold til ligestillingsloven indstiller en mand og en kvinde til hvervet som medlem af Beskæftigelsesrådet, men at kommunen meddeler Beskæftigelsesministeren, at kommunen finder det af væsentlig betydning, at det er ressortborgmesteren for beskæftigelsesområdet, der repræsenteres i Beskæftigelsesrådet og derfor anmoder Beskæftigelsesministeren om at blive repræsenteret ved borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, der har det overordnede overblik og ansvar for kommunens beskæftigelsesområde.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 30. juni 2003 meddelt Arbejdsmarkedsstyrelsen - med forbehold for efterfølgende godkendelse i Borgerrepræsentationen - at Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard indstilles som medlem.

 I forbindelse med oprettelsen af Beskæftigelsesrådet nedlægges Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd.  I Landsarbejdsrådet var Poul Øland(A) Københavns og Frederiksberg kommuners fælles medlem,  og i Det Sociale Råd var Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) Københavns og Frederiksberg kommuners fælles medlem.

  

ØKONOMI

Ingen bemærkninger

 

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

HØRING

Fællesudpegningen til Beskæftigelsesrådet er aftalt med Frederiksberg Kommune.

 

BILAG

·        Brev af 22. maj 2003 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 


Til top