Mødedato: 28.08.2003, kl. 17:30

Forslag til kommuneplantillæg ved Grøndalsvænge Allé

Forslag til kommuneplantillæg ved Grøndalsvænge Allé

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. august 2003

 

 

BR 344/03

Forslag til kommuneplantillæg ved Grøndalsvænge Allé

Forslag til kommuneplantillæg ved Grøndalsvænge Allé

 

 

Indstilling om, at forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område ved Grøndalsvænge Allé vedtages med henblik på offentliggørelse, at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder samt at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse.

(Økonomiudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsenta­tio­nen anbefaler,

 

at forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område ved Grøndalsvænge Allé

     vedtages med henblik på offentliggørelse

 

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

 

at offentliggørelse annonceres i områdets lokalpresse

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. juni 2003

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af den af Borger­repræ­sentationen den 11. juni 2003 tiltrådte udbygningsplan for daginstitutionsområdet.

 

I planens 1. etape forudsættes der bl.a. etableret en pavilloninstitution med 60 vuggestuepladser i 2004 på en del af skolehavearealerne ved Grøndalsparken. Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at pavillonbyggeriet ikke kræver lokalplan.

 

I Kommuneplan 2001 indgår den udpegede ca. 4.000 m² store del af skolehavearealerne i et O1-område, som omfatter skolehavearealerne og en del af Grøndalsparken. Etableringen af den planlagte vuggestue forudsætter en ændring af kommuneplanens rammer, og det foreslås, at det udpegede areal til institutioner ved Grøndalsvænge Allé udtages af O1-området, og fastlægges som til offentlige formål - O2-område.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen har i mødet den 11. juni 2003 tiltrådte en udbygningsplan for daginstitutionsområdet, hvori det forventes, at der er behov for at etablere ca. 2.100 institutionspladser inden 2005 og yderligere ca. 700 pladser frem til 2008.

I udbygningsplanens 1. etape er der forudsat etableret 10 institutioner i pavil­lon­byggeri, herunder en institution med 60 vuggestuepladser på en del af skolehavearealerne ved Grøndalsparken. Institutionen påregnes taget i brug i april-maj 2004.

 

Ved ud­arbejdelsen af udbygningsplanen blev det vur­deret, at der var mulighed for at anvende en mindre del af skolehavearealerne ved Grøndals­parken på de kommunale ejendomme matr.nr.ne. 12 og 11 b Utterslev til institutioner. Skolehavearealerne, som er udlejet til foreningen Københavns Skolehaver, er ikke omfattet af den i 1959 nedlagte fredningspåstand vedrørende en række parkarealer i Københavns Kommune, herunder Grøndalsparken.

 

Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen har sammen med Ejendomsdrift i Kultur- og Fritidsforvaltningen udpeget en grund i den nordvestlige del af skolehave­area­lerne på ejendommen matr.nr. 12 Utterslev, og vurderer, at en denne placering vil være mindst indgribende for skole­haverne.

 

Det udpegede ca. 4.000 m² store areal ved G røndalsvænge Allé kan rumme den planlagte pavillon­insti­tution og giver mulighed for senere at indpasse en insti­tution mere i området. Der foreligger endnu ikke projekt for pavillonbyggeriet, og den endelige pla­cering er heller ikke fastlagt.

 

Ejendomsdrift har efterfølgende - med henvisning til den af Borgerrepræsentationens tiltrådte udbygningsplan for daginstitutionsområdet – fremsendt varsel om op­sigelse af lejemålet for det udpegede areal til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, og anmodet om at varslet videregives til foreningen Københavns Skolehaver.

 

Skolehavearealerne og Grøndalsparken er i Kommuneplan 2001 fastlagt til O1-område. De generelle ramme­be­stemmelser for O1-områder muliggør ikke etablering af daginstitutioner. Den planlagte daginstitution kan derfor først etableres, når der er tilveje­bragt et kommuneplantillæg som tillader denne anvendelse.

 

Forslag til kommuneplantillæg

Det vurderes, at det udpegede ca. 4.000 m² store areal til institu­tioner på ejendom­men matr.nr. 12 Utterslev er en naturlig og attrak­­tiv placering for institutioner i Vanløse, og at institutionerne kan få et godt samspil med skolehaverne og Grøndalsparken.    

 

I forslaget til Kommuneplantillæg foreslås det udpegede areal til institutioner derfor udtaget af O1-området med Grøndalsparken m.m. og fastlagt til et nyt O2-område til offentlige formål og institutioner m.m. af almen karakter, som naturligt kan indpasses i det pågældende område.

 

Økonomi

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen, udover de der er forudset i den netop tiltrådte udbygningsplan for daginstitutionsområdet.

 

 

Høring

Der er ikke foretaget høring af andre forvaltninger m.v. om forslaget til kommune­plantillæg, der har baggrund i udbygningsplanen for daginstitutionsområdet og drøftelserne om mulig institutionsplaceringer i forbindelse med planens udarbejdelse. Bygge- og Teknikforvaltningen har i denne forbindelse vurderet, at pavillonbyggeriet ikke kræver lokalplan.

 

Økonomiforvaltningen vurderer, at der er tale om en mindre væsentlig ændring af rammerne i Kommuneplan 2001, der ikke strider mod planens hovedprincipper, hvorfor der ikke forudgående er indkaldt ideer og forslag til planlægningsarbejdet, jf. bestemmelsen i planlovens § 23 c, stk. 1.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Forslag til kommuneplantillæg

 

 

 

Erik Jacobsen

                                                                                       Holger Bisgaard

 

 


Til top