Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune
Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. august 2003
BR 345/03
Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune
Indgåelse af aftale om tilskud til Københavns Kommune
Indstilling om, at tiltrædelse af aftalen om tilskud fra Socialministeriets satspulje må afvente drøftelserne om budget 2004 med henblik på tilvejebringelse af finansiering af de 10 mill. kr. til hjemløseområdet.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at den forhandlede aftale med Socialministeriet om satspuljetilskud til Københavns Kommune til gennemførelse og forankring af en række forebyggende og understøttende aktiviteter samt forskellige former for boliger til socialt udsatte tiltrædes.
at implementering af de aftalte aktiviteter indebærer etableringsudgifter på 7,2 mill. kr. i 2003 og 12,0 mill. kr. i 2004 . Anlægsudgifter finansieres ved 100 pct. tilskud fra Socialministeriets satspulje til indsats overfor socialt udsatte.
at implementering af de aftalte aktiviteter indebærer nettodriftsudgifter på 12,0 mill. kr. i 2003, 32,5 mill. kr. i 2004 og 46,7 mill.kr. i 2005 og fra 2006 nettodriftsudgifter på i alt 47,4 mill. kr. Nettodriftsudgifterne finansieres ved 100 pct. tilskud fra Socialministeriets Pulje til indsats overfor socialt udsatte i de to første projektår. Fra 3. projektår aftrappes satspuljens tilskudsprocent med 20 pct. årligt , og det beløb tilskuddet nedsættes med, overføres direkte til Københavns Kommunes bloktilskud. Fra 7. projektår overføres det fulde tilskudsbeløb til bloktilskudspuljen. Aftalen sikrer således reelt varig, 100 pct. finansiering af de omhandlede aktiviteter, som muliggør aktiviteternes videførelse og forankring i Københavns Kommune efter den 6-årige projektperiodens ophør.
at tiltrædelse af aftalen sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at der løbende, i takt ved satspuljetilskuddenes udløb og overførsel til Københavns Kommunes bloktilskud, sker en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, som muliggør aktiviteternes forankring og videreførelse under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
at tiltrædelse af aftalen sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at hjemløseområdet tilføres de 10 mill. kr., som opstår ved bortfald af Socialministeriets særtilskud til gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet fra 2004. Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov er anført på ønskelisten for 2004.
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i møde den 14. maj 2003
Sagen blev udsat.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 28. maj 2003
Fuldmægtig Bodil Vedel deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"At tiltrædelse af aftalen om tilskud fra Socialministeriets satspulje må afvente drøftelserne om budget 2004 med henblik på tilvejebringelse af finansiering af de 10 mill. kr. til hjemløseområdet".
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. juni 2003
Anbefalet.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i februar-marts 2003 været i forhandlinger med Socialministeriet om tilskud fra satspuljen til indsats overfor socialt udsatte til Københavns Kommune.
Resultatet af forhandlingerne fremgår af vedlagte rapport fra Socialministeriet "Rapport om udmøntning af Pulje til socialt udsatte grupper". Rapporten forelægges Folketingspartierne bag satspuljeforliget til godkendelse. Forligspartierne og Socialministeren mødes til forhandlinger den 25. april 2003.
Resultatet svarer i det store hele til, hvad der tidligere er redegjort for i notat "Orientering om forhandlinger i Socialministeriet om tilskud til Københavns Kommune fra Satspuljen til indsats overfor socialt udsatte " , som er givet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer ved omdeling i "dueslaget" den 4. marts 2003.
Aftalen indebærer tilskud til anlæg og etablering og efterfølgende varig finansiering af en række forskellige aktiviteter, som vil styrke indsatsen overfor de socialt mest udsatte.
Til forebyggende og understøttende aktiviteter gives tilskud til forankring af det opsøgende gadeplansarbejde blandt hjemløse m.fl. , til en natcafé med 30 pladser samt i alt 96 pladser i væresteder og idrætshus til psykisk syge.
Til varige og midlertidige boliger til socialt udsatte gives tilskud til i alt 68 boliger i forskellige former for botilbud: kollegielignende boliger til unge psykisk syge, plejekollektiv til alkoholdemente, botilbud til psykisk syge stofmisbrugere, plejekollektiv til ældre, selvhjulpne stofmisbrugere samt bofællesskaber/skæve boliger til forskellige grupper, herunder socialt udsatte grønlændere.
Aftalen indebærer desuden varige tilskud til aktiviteter - forebyggende og understøttende såvel samt botilbud (16 boliger) - udført i regi af en række private organisationer. Tilskud til de private, udbetales til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som efterfølgende forankrer de omhandlede aktiviteter gennem tilskud til de respektive organisationer i henhold til en driftsaftale.
Et led i aftalen er et krav om tilvækstgaranti , dvs. at Københavns Kommune skal kunne dokumentere en reel meraktivitet i forbindelse med anvendelse af satspuljemidlerne
Finansieringsformen for aktiviteterne er, at der gives 100 pct. statsligt tilskud til etableringsudgifter og 100 pct. statsligt tilskud til drift i de to første driftsår. Derefter reduceres driftstilskuddet med 20 pct. årligt. Det beløb, som aftrapningen udgør , overføres direkte til Københavns Kommunes bloktilskud. Fra 7. projektår er det fulde satspuljetilskud svarende til 100 pct. finansiering af driftsudgiften overført til Københavns Kommunes bloktilskud. Hensigten hermed er at sikre Københavns Kommune det finansielle grundlag for at forankre og videreføre de omhandlede aktiviteter.
Tiltrædelse af aftalen forudsætter således Borgerrepræsentationens godkendelse af, at aftrappede satspuljemidler, som overføres til Københavns Kommunes bloktilskud, udmøntes i en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets samlede budgetramme.
I tilknytning hertil henledes opmærksomheden på, at det må anses som en forudsætning for tildeling af satspuljetilskud til Københavns Kommune, at der i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2004, opnås en løsning på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udækkede finansieringsbehov på hjemløseområdet på 10 mill. kr. Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov tilføres ønskelisten for 2004
Det udækkede finansieringsbehov opstår i forbindelse med at Socialministeriets særtilskud til gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet i 1999-2003 bortfalder fra 2004. Et vigtigt element i den forhandlede satspuljeaftale er, at der skal kunne dokumenteres en reel meraktivitet (tilvækstgaranti) i forbindelse med anvendelse af satspuljemidler. Lukning af pladser på hjemløseområdet, til dækning af dette finansieringsgab, vil sandsynligvis blive tolket således, at satspuljeaftalen ikke opfyldes fra Københavns Kommunes side. Det er således en forudsætning Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov tilføres ønskelisten for 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Som led i Regeringens satspuljeforlig for 2002 og 2003 reserveredes en særlig pulje til indsats overfor socialt udsatte i de 6 største byer (København, Frederiksberg, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg)
Efter invitation fra Socialministeriet har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i februar-marts 2003 været i forhandlinger med Socialministeriet om tilskud fra Puljen til indsats overfor socialt udsatte til Københavns Kommune. Resultatet af forhandlingerne fremgår af vedlagte rapport fra Socialministeriet "Rapport om udmøntning af Pulje til socialt udsatte grupper". Rapporten forelægges Folketingspartierne bag satspuljeforliget til godkendelse. Forligspartierne og Socialministeren mødes til forhandlinger den 25. april 2003.
Resultatet svarer i det store hele til, hvad der tidligere er redegjort for i notat "Orientering om forhandlinger i Socialministeriet om tilskud til Københavns Kommune fra Satspuljen til indsats overfor socialt udsatte " , som er givet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer ved omdeling i "dueslaget" den 4. marts 2003.
Aftalen indebærer tilskud til Københavns Kommune til etablering og efterfølgende varig finansiering af en række forskellige forebyggende og understøttende aktiviteter samt af en række forskellige botilbud, som vil styrke indsatsen overfor de socialt mest udsatte. Aftalen indebærer desuden varige tilskud til aktiviteter - udført i regi af en række private organisationer. Et led i aftalen er et krav om tilvækstgaranti , dvs. at Københavns Kommune skal kunne dokumentere en reel meraktivitet i forbindelse med anvendelse af satspuljemidlerne
Finansieringsformen for aktiviteterne er, at der gives 100 pct. statsligt tilskud til etableringsudgifter og 100 pct. statsligt tilskud til drift i de to første driftsår. Derefter aftrappes driftstilskuddet med 20 pct. årligt. Det beløb, som aftrapningen udgør , overføres
direkte til Københavns Kommunes bloktilskud. Fra 7. projektår er det fulde satspuljetilskud svarende til 100 pct. finansiering af driftsudgiften overført til Københavns Kommunes bloktilskud. Hensigten hermed er at sikre Københavns Kommune det finansielle grundlag for at forankre og videreføre de omhandlede aktiviteter.
Københavns Kommunes tiltrædelse af aftalen forudsætter således Borgerrepræsentationens godkendelse af, at aftrappede satspuljemidler, som overføres til Københavns Kommunes bloktilskud, udmøntes i en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets samlede budgetramme.
1. Socialministeriets Rapport om udmøntning af Pulje til Socialt udsatte grupper.
Rapporten beskriver baggrunden for Puljen til Socialt udsatte grupper, finansieringsformen, reglerne for udmøntning af Puljen til Socialt udsatte grupper, skitse til aftalerne med de store Kommuner samt reglerne for dokumentation af tilvækstgaranti og evaluering .
2. Baggrunden for Puljen til Socialt udsatte grupper og aftalen med
Københavns Kommune
Med udgangspunkt i, at Københavns Kommune i de senere år kun i begrænset omfang havde ansøgt om tilskud fra Socialministeriets forskellige puljer, afholdtes i februar 2002 møde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren og Socialminister Henriette Kjær. Dette blev indledning til forhandlinger om ændringer i finansieringsregler for satspuljetilskud, med sigte på fuld og varig finansiering af godkendte aktiviteter, subsidiært en mere langvarig finansiering end de hidtidige tilskud i 3 projektår.
Ved satspuljeforhandlingerne for året 2002 (forlig i februar 2002) blev der afsat i alt 479,5 mill. kr. i perioden 2002-2005 til en Pulje til Socialt udsatte gruppe. Ved satspuljeforliget for 2003 (oktober 2002) blev der yderligere afsat i alt 50,6 mill. kr. til forøgelse af puljen i perioden 2003-2005.
Af disse midler er til aktiviteter i de 6 største byer reserveret 315 mill. kr. Udmøntning af denne pulje er sket efter særskilte forhandlinger med Kommunerne.
3. Krav om tilvækstgaranti
I forbindelse med satspuljeforliget i februar 2002 blev det aftalt, at der skulle dokumenteres en reel meraktivitet (tilvækstgaranti) i forbindelse med anvendelse af satspuljemidler.
Amter og Kommuner skal derfor på ansøgningstidspunktet gøre rede for, hvorledes tilskuddet vil medføre en meraktivitet i forhold til den øvrige planlagte virksomhed.
Socialministeriet fremhæver i en fortolkning at begrebet tilvækstgaranti, at denne ikke skal blokere for effektiviseringer, herunder strukturomlægninger, metodeudvikling mv. Tilvækstgarantien kan således godt være opfyldt, selv om den økonomiske ramme er reduceret.
4. Finansieringsformen
Begrundet i, at der i Københavns Kommune er over 3 gange så mange stofmisbrugere og hjemløse pr. indbygger som i resten af landet, har Socialministeren med samtykke fra satspuljepartierne besluttet, at der for Københavns Kommune gælder en særlig finansieringsform. Hensigten hermed er at sikre aktiviteternes forankring og videreførelse, når projektperioden og satspuljetilskud bortfalder.
Finansieringsmodellen er, at der gives 100 pct. statsligt tilskud til etableringsudgifter og 100 pct. statsligt tilskud til drift i de to første driftsår. Fra det tredje driftsår nedsættes støtten med 20 pct. årligt, og det beløb, som aftrapningen udgør, overføres direkte til Københavns Kommunes bloktilskud.
Finansieringsformen indbærer således, at Københavns Kommune reelt opnår 100 pct. varig finansiering af de omhandlede aktiviteter, jf. nedenstående oversigt.
Tabel 1.
Tilskudsprocent |
1.proj.år |
2.proj.år |
3.proj.år |
4.proj.år |
5.proj.år |
6.proj.år |
7.proj.år |
Satspuljetilskud |
100 |
100 |
80 |
60 |
40 |
20 |
0 |
Bloktilskud |
0 |
0 |
20 |
40 |
60 |
80 |
100 |
Finansieringsformen forudsætter således Borgerrepræsentationens godkendelse af, at de tilførte bloktilskud udmøntes i en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.
5. Aftale mellem Socialministeriet og Københavns Kommune
Aftalen mellem Københavns Kommune og socialministeriet fremgår af Socialministeriets rapport. Her er de enkelte projekter skitseret, og projektets etablerings- og årlige driftsudgifter er anført. Af skitsen fremgår ligeledes, hvornår projektet påtænkes iværksat.
Resultatet af forhandlingerne svarer med en enkelt undtagelse - tilskud til Clean House - til, hvad der tidligere er redegjort for i notat "Orientering om forhandlinger i Socialministeriet om tilskud til Københavns Kommune fra Satspuljen til indsats overfor socialt udsatte " , som er givet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer ved omdeling i "dueslaget" den 4. marts 2003.
Udgangspunktet for drøftelserne med Socialministeriet har været de projektforslag, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte ved indstilling af 27. november 2002, suppleret med projektansøgning vedrørende Gaderummet samt forslag om aktiviteter til socialt udsatte grønlændere.
Aftalen indebærer desuden varige tilskud til aktiviteter - forebyggende og understøttende såvel samt botilbud - udført i regi af en række private organisationer. Tilskud til de private, udbetales til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som efterfølgende forankrer de omhandlede aktiviteter gennem tilskud til de respektive organisationer i henhold til en driftsaftale. Følgende private/organisationer vil herefter modtage tilskud via Københavns Kommune til konkrete aktiviteter:
· Kirkens Korshær
· Metodistkirkens hjemløsekollektiver
· Frederiksbergscentret (alkoholbehandling)
· Dannerhusets Krisecenter
· Center for Narkotika Indsats :SVOB-projektet (Støtte, Vejledning, Omsorg, Brobygning)*
· Kvindely
· Clean House
I Socialministeriets Rapport er i en note vedrørende ovennævnte SVOB-projekt (s. 23 n.) anført, at projektet etableres, forankres og administreres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ambulatoriet Stæren. Denne note er baseret på Center For Narkotika Indsats ansøgning til Socialministeriet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i samarbejde med CFNI konkretisere samarbejdets indhold og organisering og målgruppe, idet man umiddelbart finder der mere hensigtsmæssigt, at projektet ikke begrænses til en enkelt behandlingsinstitutions klientgruppe.
Af det samlede tilskud til Københavns Kommune medgår 1 mill. kr. af anlægsmidlerne og 9,9 mill. kr. af de årlige driftsudgifter til private aktiviteter, som Københavns Kommune efter aftalen forpligter sig til at forankre og videreføre , f.eks. gennem indgåelse af en driftsaftale med organisationen.
Mill. kr. |
Anlægsudgifter |
Dritfsudgifter fra 2006 |
Købehavns Kommunes projektforslag |
18,2 |
37,5 |
Private ansøgere |
1,0 |
9,9 |
I alt |
19,2 |
47,4 |
Flertallet af de private projekter omfatter forebyggende og understøttende aktiviteter i form af værestedstilbud o.lign., Beløbsmæssigt vejer dog 2 private botilbud Clean House-projekterne og Kvindely tungt.
5.1. Tilskud til
forebyggende og
understøttende aktiviteter
Til forebyggende og understøttende aktiviteter i Københavns Kommunes regi gives tilskud til forankring af det opsøgende gadeplansarbejde blandt hjemløse m.fl. , til en natcafé med 30 pladser samt i alt 96 pladser i to væresteder og et idrætshus til psykisk syge.
Der afsættes endvidere midler til indsats i forhold til udsatte grønlændere.
Forskellige private organisationer gives tilskud til forskellige former for samværs- og aktivitetstilbud, lige som Center for Narkotika Indsats modtager tilskud til opsøgende gadeplansarbejde blandt de dårligst stillede stofmisbrugere.
5.2 Tilskud til varige og midlertidige boliger til socialt udsatte
Til varige og midlertidige boliger til socialt udsatte gives tilskud til i alt 84 boliger i forskellige former for botilbud: kollegielignende boliger til unge psykisk syge, plejekollektiv til alkoholdemente, botilbud til psykisk syge stofmisbrugere, plejekollektiv til ældre, selvhjulpne stofmisbrugere, halfway-house til stofmisbrugere og krisecenter til kvindelige prostituerede samt bofællesskaber/skæve boliger til forskellige grupper, herunder socialt udsatte grønlændere.
I forbindelse med etablering af skæve boliger i opgangsfællesskaber eller lignende, ydes desuden tilskud til ansættelse af en social vicevært, idet boligen som sådan økonomisk forudsættes at hvile i sig selv.
Til Gaderummet har Socialministeriet reserveret tilskudsmidler under forudsætning af at :
· Gaderummet omdannes til en selvejende institution med en juridisk holdbar bestyrelse
· Gaderummet fastholder indhold, målgrupper og økonomi, således som det fremgår af ansøgning til satspuljen
· det er Gaderummets ansvar selv at finde nye lokaler, som opfylder myndighedernes krav til brandsikkerhed
Efter særskilte forhandlinger mellem Socialministeriet, den selvejende institution The Clean House og Københavns Kommune afsættes 4,0 mill. kr. årligt til videreførelse af projekterne "Care House" og "Kris-Danmark", som retter sig mod kriminelle og stofmisbrugere. Gennem informations- og motivationsgrupper, som på initiativ af "Kris Danmark" allerede er etableret i fængslerne, forberedes og motiveres indsatte, som står for at skulle løslades, til at deltage i "Kris"-projektet, der for den enkelte indebærer undervisning, personlig udvikling og opkvalificering og aktivering med henblik på jobformidling til arbejdsmarkedet. I forløbet tilbydes efter løsladelsen midlertidig bolig i "Care House" efterfulgt at udslusningsbolig i bofællesskab/halfway-house, for senere at blive tildelt bolig via Københavns Kommunes sociale boliganvisning. De nuværende aktiviteter i projekterne "Care House" og Kris-Danmark" udbygges med udslusningsboliger/halfway-house organiseret som et §91-bofællesskab med plads til 10-12 personer. Til denne aktivitet afsættes yderligere 1,3 mill. kr. årligt.
Til imødegåelse af uforudsete udgifter i forbindelse med etableringen af de forskellige aktiviteter er desuden afsat en pulje på i alt 5 mill. kr. i 2003-2004.
6. Dokumentation mm
6.1. Regnskabsaflæggelse og rapportkrav
Københavns Kommune modtager tilskudsbrev fra Socialministeriet for hvert af de projekter, der er givet økonomisk støtte til Tilskudsbrevene indeholder de detaljerede bestemmelser om regnskabsaflæggelse, rapportkrav mv.
6.2 Dokumentation
Der skal indsendes årlige statusrapporter til Socialministeriet. Statusrapporten skal bl.a. indeholde status for projektets udførelse og en dokumentation for, at tilvækstgarantien er opfyldt.
6.3. Tværgående evaluering
Socialministeriet vil igangsætte en overordnet tværgående evaluering af nogle af indsatsområderne i de store byer. Københavns Kommune er indstillet på at deltage i denne evaluering
6.4. Følgegruppe i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Til implementering af projekterne og varetagelse af de særlige opfølgnings-, dokumentations- og regnskabskrav i forhold til Socialministeriet og Økonomiforvaltningen nedsættes en særlig følgegruppe med repræsentanter for 1., 3., 7., 8., 9. og 10. kontor.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Etableringsudgifter
Iværksættelse af de aftalte aktiviteter indebærer etableringsudgifter på 7,2 mill. kr. i 2003 og 12,0 mill. kr. i 2004. Etableringsudgifter finansieres ved 100 pct. tilskud fra Socialministeriets satspulje til indsats overfor socialt udsatte. Herudover er til imødegåelse af uforudsete, dokumenterede udgifter i forbindelse med etableringen afsat en bufferpulje på 2 mill. kr. i 2003m og 3 mill. kr. i 2004.
Driftsudgifter
Efterfølgende indebærer de aftalte aktiviteter nettodriftsudgifter på 12,0 mill. kr. i 2003, 32,5 mill. kr. i 2004 og 46,7 mill.kr. i 2005 og fra 2006 nettodriftsudgifter på i alt 47,4 mill. kr.
Finansiering
Nettodriftsudgifterne finansieres i realiteten ved 100 pct. statstilskud , i de to første projektår ved tilskud fra Satspuljen til indsats overfor socialt udsatte, i 3. - 6. projektår af en blanding af satspulje og bloktilskud , og fra 7. projektår ved rent bloktilskud.
Samlede udgifter og finansiering fremgår af tabel 2:
Tabel 2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgifter i alt 1.000 kr. |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Anlæg/etablering |
7200 |
12000 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Årlig
driftsudgift |
12.834 |
35.546 |
50.668 |
51.368 |
51.368 |
51.368 |
51.368 |
51.368 |
Årlig
driftsindtægt |
180 |
580 |
1.420 |
1.420 |
1.420 |
1.420 |
1.420 |
1.420 |
Statsrefusion |
625 |
2.500 |
2.500 |
2.500 |
2.500 |
2.500 |
2.500 |
2.500 |
Nettodriftsudgift |
12.029 |
32.466 |
46.748 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
Bufferpulje |
2.000 |
3.000 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Etablering og drift netto, i alt |
21.229 |
47.466 |
46.748 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Finansiering*: |
21.229 |
47.466 |
46.748 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
47.448 |
Satspuljetilskud |
21.229 |
47.466 |
46.748 |
37.958 |
28.469 |
18.979 |
9.490 |
0 |
Bloktilskud |
0 |
0 |
0 |
9.490 |
18.979 |
28.979 |
37.958 |
47.448 |
· Da et projektår ikke nødvendigvis svarer til et kalenderår, kan balancen mellem satspuljetilskud og bloktilskud forskydes i forhold til tabellens tal afhængig af det konkrete tidspunkt for implementering af det enkelte projekt.
I tilknytning den forhandlede aftale henledes opmærksomheden på, at der ved bortfaldet af Socialministeriets særtilskud til gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet i 1999-2003, fra 2004 opstår et finansieringsbehov på 10 mill. kr., som ikke kan dækkes indenfor den eksisterende budgetramme. Et vigtigt element i den forhandlede satspuljeaftale er, at der skal kunne dokumenteres en reel meraktivitet (tilvækstgaranti) i forbindelse med anvendelse af satspuljemidler. Lukning af pladser på hjemløseområdet, til dækning af dette finansieringsgab, vil sandsynligvis tolkes således, at satspuljeaftalen ikke kan opfyldes fra Københavns Kommunes side. Beløbet til dækning af det omtalte finansieringsbehov tilføres ønskelisten for 2004
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Nabohøring i forbindelse med den konkret lokalisering af det enkelte botilbud kan komme på tale
BILAG
· Socialministeriets "Rapport om udmøntning af Pulje til socialt udsatte grupper", april 2003
Grethe Munk
/
Torben Brøgger