Demografiregulering af budget 2016 og budgetårene 2017-2020
Indstilling
Indstilling om,
1. at udvalgenes budgetter for 2016 efterreguleres med i alt -43,6 mio. kr. i overensstemmelse med tabel 1, bilag 2.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Det endelige folketal 1. januar 2016 er 26 personer lavere end i befolkningsprognosen fra februar 2015. Det var forventningen, at der ville være 591.511 personer 1. januar 2016, men det faktiske tal var 591.485. Det svarer til en stigning på 11.210 borgere fra 2015 til 2016. Se bilag 1 for en oversigt over befolkningsudviklingen.
Løsning
Efterregulering af budget 2016
Budgetrammerne for Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget korrigeres som følge af den nye befolkningsprognose. Udvalgenes rammer efterreguleres med i alt -43,6 mio. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Efterregulering af budget 2016
1.000 kr. ( p/l) |
Efterregulering 2016* |
Effekt i 2017 af efterreguleringen |
Børne- og Ungdomsudvalget |
-20.768 |
-20.970 |
Socialudvalget |
-458 |
-1.099 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-22.351 |
-28.659 |
I alt |
-43.576 |
-50.729 |
*Børne- og Ungdomsudvalget reguleres i 2016 med 10/12-dele på skoleområdet og 12/12-dele på det resterende demografiregulerede serviceområde. "Køb af pladser" under Sundheds- og Omsorgsudvalget efterreguleres med 12/12-dele, mens den resterende del af det demografiregulerede serviceområde under Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget efterreguleres med 5/12-dele, jf. Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2011, pkt. 10. I beregningerne på Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget indgår effekten af henholdsvis sund aldring og den socioøkonomiske faktor, som blev indført med demografireguleringen for 2015, jf. Borgerrepræsentationens møde den 30. april 2015, pkt. 3.
Korrektionen på -43,6 mio. kr. indgår i overførselssagen 2015-2016, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 26. april 2016 og i Borgerrepræsentationen den 28. april 2016. Reguleringen af udvalgenes budgetter foretages på bevillingsområder og funktioner jf. bilag 2.
Tilpasning af budgetrammerne 2017-2020
Udvalgenes rammer reguleres herudover i forhold til de udmeldte rammer i Indkaldelsescirkulæret for budget 2017. Udvalgene reguleres samlet med -41,1 mio. kr. i 2017. Årsagen til den store nedregulering i 2017 er, at efterreguleringen i 2016 også har effekt i 2017 og frem. Reguleringen i 2016 består således af efterreguleringen for 2016 på -50,7 mio. kr. og en regulering på 9,6 mio. kr. som følge af, at prognosen for den demografiske udvikling fra 2016 til 2017 især på børneområdet er højere end forventet i sidste års prognose.
Tabel 2. Regulering af budgetrammerne for 2017-2020 (marginale ændringer mellem årene)
1.000 kr. (2016-p/l) |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
-11.311 |
7.985 |
2.008 |
6.069 |
Socialudvalget |
-1.839 |
-646 |
-52 |
146 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-27.949 |
161 |
2.956 |
2.460 |
I alt |
-41.099 |
7.499 |
4.912 |
8.675 |
Bilag 3 giver en grafisk præsentation af sammenhængen mellem befolkningsudviklingen og de økonomiske reguleringer. I tabel 3 nedenfor ses de samlede udgifter til demografiregulering som følge af befolkningsudviklingen. Tabel 3 ses også i sagens bilag 5.
Tabel 3. Samlede udgifter til demografiregulering 2017-2020 (marginale ændringer mellem årene)
1.000 kr. (2016-p/l) |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
129.873 |
130.265 |
133.030 |
144.586 |
Socialudvalget |
26.707 |
25.087 |
23.922 |
22.572 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
3.093 |
13.988 |
25.422 |
33.616 |
I alt |
159.673 |
169.340 |
182.374 |
200.774 |
Både inputdata og resultatet af beregningerne af demografireguleringen er kvalitetskontrolleret af de berørte forvaltninger.
De priser og mængder, som ligger til grund for demografireguleringen, kan ses i Københavns Kommunes enhedspriskatalog, der findes i publikationen "Vedtaget budget 2016 med enhedspriskatalog" på www.kk.dk.
I den befolkningsprognose, der ligger til grund for efterreguleringen i 2016 og reguleringen af budgetrammerne for 2017-2020, er der ikke taget højde for den forventede tilgang af flygtninge i 2016 og frem, da de forventede merudgifter, som følge af tilgangen af flygtninge, vil fremgå af selvstændige indstillinger herom.
Økonomiforvaltningen har den 16. marts 2016 udsendt opdaterede budgetrammer til forvaltningerne, så de kan tage højde for demografireguleringen i de budgetbidrag, som udvalgene indsender til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2016 og som ligger til grund for forvaltningernes redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslaget.
I forbindelse med Borgerrepræsentationens godkendelse af indstillingen Demografiregulering af budget 2015 og budgetårene 2016-2019 den 30. april 2015 blev det besluttet, at Socialforvaltningen hvert år skal give Socialudvalget og Økonomiudvalget en orientering om udviklingen i antallet af borgere med handicap set i sammenhæng med den socioøkonomiske udvikling. Orienteringen er vedlagt i bilag 4.
Revision af demografimodellen
På baggrund af den seneste befolkningsprognose vil der frem mod 2020 være stigende udgifter på alle de demografiregulerede områder, og den årlige udgift til demografiregulering vil i 2025 overstige 230 mio. kr. Økonomiforvaltningen vil derfor i samarbejde med de relevante forvaltninger udarbejde et kommissorium for tilpasning af kommunens demografimodel, som fortsat tilgodeser forvaltningernes demografibetingede udgiftsbehov samtidig med, at kommunens serviceråderum fastholdes. Kommissoriet forelægges Økonomiudvalget i forbindelse med juniindstillingen for budget 2017. Eventuelle ændringer i modellen kan indgå i budget 2018.
Økonomi
Social-, Sundheds- og Omsorgs- samt Børne- og Ungdomsudvalgets budgetter for 2016 efterreguleres med -43,6 mio. kr. De frigjorte midler indgår i overførselssagen 2015-2016, som behandles af Borgerrepræsentationen den 28. april 2016. Modposten til reguleringen i denne sag er derfor kassen. Reguleringerne fremgår af bilag 2, tabel 1.
Herudover korrigeres udvalgenes rammer med -41,1 mio. kr. i 2017, 7,5 mio. kr. i 2018, 4,9 mio. kr. i 2019 og 8,7 mio. kr. i 2020. Korrektionerne indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen har udsendt til forvaltningerne den 16. marts 2016, og dermed også i juniindstillingen til budget 2017 og budgetforslaget. Reguleringen fremgår af bilag 2, tabel 2.
Videre proces
Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, indarbejdes efterreguleringen for 2016 i udvalgenes rammer.
Mikkel Hemmingsen
/Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at udvalgenes budgetter for 2016 efterreguleres med i alt -43,6 mio. kr. i overensstemmelse med tabel 1, bilag 2.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
2. at udvalgenes rammer for budget 2017-2020 korrigeres i overensstemmelse med tabel 2, bilag 2, godkendes,
3. at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de demografiregulerede forvaltninger frem mod junindstillingen udarbejder kommissorium for et servicetjek af kommunens demografimodel, således at demografimodellen fortsat tilgodeser forvaltningernes demografibetingede udgiftsbehov samtidig med, at kommunens serviceråderum fastholdes.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2016
Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning, og indstillingens 2. og 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. april 2016
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.