Afvikling af fossile investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening
Indstilling
Indstilling om,
1. at der sker en afvikling af fossile investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening, og at det sker ud fra de nærmere angivne kriterier for screening og fravalg.
(Økonomiudvalget)
Problemstilling
Enhedslisten fremsatte på Borgerrepræsentationens møde d. 12. november 2015 forslag om at afvikle investeringer i de 200 virksomheder på den såkaldte "Carbon 200 Underground"-liste. Borgerrepræsentationen besluttede, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde en redegørelse til Økonomiudvalget.
På Økonomiudvalgets møde d. 2. februar 2016 behandlede Økonomiudvalget redegørelsen, der indeholder undersøgelse af, hvordan andre sammenlignelige kommuner håndterer en investeringspolitik uden fossile brændstoffer; en afsøgning af markedet for investeringsforeninger uden fossile investeringer; og en vurdering af konsekvenserne for risikospredning, afkast og omkostninger. I forbindelse med behandlingen vedtog Økonomiudvalget, at der skal udarbejdes et forslag til politisk behandling om afvikling af Københavns Kommunes fossile investeringer.
Værdien i Københavns Kommunes investeringsforening er på ca. 6,9 mia. kr. Midlerne er placeret i realkreditobligationer, aktier og erhvervsobligationer m.v. Placeringer i aktier - og typisk også erhvervsobligationer - sker ved, at der købes en andel i andre investeringsforeninger som f.eks. "Maj Invest Globale Aktier" eller "Jyske Invest. Højt ratede virksomhedsobligationer". Investeringer i aktier og erhvervsobligationer udgør p.t. ca. 1,4 mia. kr. af formuen i kommunens investeringsforening. Formuen forvaltes af Maj Invest, Jyske, Nordea og Danske Capital.
Økonomiforvaltningen har afsøgt markedet og har haft dialog med forvaltere og administrator af investeringsforeningen. Reelt eksisterer der i dag kun i meget begrænset omfang på det danske marked investeringsforeninger, der udelukker fossile investeringer. Derfor må der findes andre løsninger:
Efter de gældende regler må en kommune ikke investere direkte i aktier eller erhvervsobligationer, men må gerne investere i en investeringsforening, der investerer i aktier eller erhvervsobligationer. Da Københavns Kommune, i modsætning til andre danske kommuner, har sin egen investeringsforening, kan de underliggende enkelte aktier og erhvervsobligationer "udpakkes" ved at de løftes ud af f.eks. "Maj Invest Globale Aktier" eller "Jyske Invest. Højt ratede virksomhedsobligationer" og placeres direkte ind i Københavns Kommunes investeringsforening, således at de ejes direkte af Københavns Kommunes investeringsforening i stedet for indirekte via en investeringsforening med fossile investeringer. Såfremt en egentlig "udpakning" ikke er mulig eller er uhensigtsmæssig kan der ske salg / indløsning af de eksisterende investeringsforeninger og derefter køb af aktier og erhvervsobligationer direkte i kommunens investeringsforening. I forbindelse med udpakning/salg fravælges fossile investeringer.
Udpakningen/salg lægges op som en mulighed for de enkelte forvaltere; altså såfremt de ikke har mulighed for at investere i en fossilfri investeringsforening, kan de udpakke/sælge de underliggende aktier og erhvervsobligationer. Dette giver forvalterne et incitament til at etablere fossilfri investeringsforeninger. P.t. er mindst en af forvalterne ved at tilpasse en af deres investeringsforeninger til at være fossilfri. Dette sker ikke mindst på grund af Københavns Kommunes efterspørgsel efter fossilfri investeringer. I praksis vil en udpakning af investeringsforeninger, der investerer meget bredt f.eks. globalt i mange forskellige papirer, betyde at antallet af papirer bliver reduceret i forbindelse med udpakningen.
Da Københavns Kommune er i forreste række med fravalg af fossile investeringer, og det er et nyt område, foreligger der reelt ikke færdige løsninger eller mange erfaringer på markedet eller hos andre kommuner for, hvordan fravalget kan håndteres i praksis, og hvilke konkrete kriterier, der skal lægges til grund for fravalget.
I redegørelsen til Økonomiudvalget skitserede Økonomiforvaltningen forskellige mulige løsningsmodeller for fravalg. En af modellerne er fravalg af hele eller dele energisektoren f.eks. ud fra GICS-koder. Denne tilgang kan være effektiv og håndterbar ved fravalg af aktier, men det vurderes efter nærmere undersøgelse, at den ikke er tilstrækkelig effektiv i forhold til erhvervsobligationer.
En anden model er fravalg af selskaber ud fra f.eks., hvis deres primære aktiviteter kommer fra fossil energi. På et objektivt grundlag drejer det sig om f.eks. at fastsætte en grænse for, hvor stor en andel af selskabets aktiviteter, der stammer fra fossil energi. Sættes grænsen for højt, vil det ikke være tilstrækkelig finmasket, og sættes grænsen for lavt vil unødvendigt mange selskaber blive sorteret fra, hvilket er uhensigtsmæssigt henset til afkast og risiko.
En grænseværdi på 5 %, altså hvor maksimalt 5 % af omsætningen må komme fra fossile brændstoffer, vurderes at kunne frasortere udprægede kul-, olie og gasselskaber, men uden at frasortere selskaber, hvis primære aktiviteter er på andre områder, og som kun har en meget beskeden andel af omsætningen fra fossile brændstoffer (under 5 %).
Indenfor fremstilling af metaller f.eks. stålproduktion anvendes bl.a. kul. Salg af kul til disse aktiviteter bør som udgangspunkt ikke omfattes af et fravalg, da der angiveligt kun er begrænsede substitutionsmuligheder.
For at håndtere sorteringen af selskaber skal der i praksis ske en screening af selskaber for at afgøre, om de lever op til kriterierne for at være fossilfri, og der skal udarbejdes en liste med selskaber, der fravælges. Et screening-selskab som Sustainalytics anses for at være velkvalificeret på området og kan levere fleksible løsninger.
En anden og mere kategorisk tilgang til fravalg er helt at fravælge at investere i aktier og erhvervsobligationer i det hele taget, og f.eks. kun investere i statsobligationer. Imidlertid viser en sammenligning baseret på historiske afkast, at afkastet er betydeligt lavere ved kun at investere i statsobligationer. Københavns Kommune har siden etablering af sin investeringsforening fået ca. 1,5 mia. kr. i udbytte fra investeringer i en blanding af primært realkreditobligationer, aktier og erhvervsobligationer.
Løsning
Københavns Kommune fravælger fossile investeringer i sin investeringsforening ud fra følgende kriterier:
Selskaber, der udfører eftersøgning, udvinding og raffinering af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) fravælges i Københavns Kommunes investeringsforening. Ligeledes fravælges selskaber, der leverer udstyr og services til f.eks. offshore-olieindustrien. Fravalget gælder både aktier og erhvervsobligationer. Grænseværdien er 5 %: selskaber, hvor 5 % eller mere af omsætningen kommer fra kul, olie eller gas fravælges. Hvis mindre end 5 % kommer fra kul olie eller gas, fravælges selskabet ikke.
Kul til metalfremstilling f.eks. stålproduktion er ikke omfattet af fravalget.
Forsyningsselskaber (el og varme), hvor mere end 50 % af produktionskapaciteten stammer fra kul, fravælges.
Til brug for fravælgelsen udarbejdes negativlister af administrator af kommunens investeringsforening på basis af information fra screening-selskabet Sustainalytics. Negativlisterne opdateres to gange årligt.
Da forvalterne i kommunens investeringsforening p.t. ikke tilbyder investeringsforeninger, der er fossilfri, skal aktier og erhvervsobligationer udpakkes fra eksisterende investeringsforeninger, og fossile investeringer frasælges. Alternativt sælges andelen af investeringsforeningen, og der købes fossilfri aktier og erhvervsobligationer direkte. Såfremt en forvalter omdanner en eksisterende investeringsforening til at være fossilfri ud fra Københavns Kommunes kriterier, behøves der ikke at ske en udpakning.
Økonomi
Udgifterne afholdes indenfor kommunens investeringsforening. Éngangsudgifterne ved udpakning af aktier og erhvervsobligationer fra investeringsforeninger skønnes at udgøre i størrelsesordenen 1 mio. kr. De årlige merudgifter skønnes at være på ca. ca. 200 t.kr. til øget administration. Hertil kommer 100 t.kr. årligt i udgifter til screening og udarbejdelse af negativlister m.m.
Videre proces
Negativlister med selskaber indenfor kul, olie og gas forventes at være klar den 31. maj 2016. Udpakning fra investeringsforeninger og frasalg af fossile selskaber forventes at være endelig implementeret den 30. juni 2016.
Beslutning om fravalget af fossile investeringer indarbejdes i den etiske investeringspolitik, der er en del af Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik, som fremlægges for Økonomiudvalget en gang årligt, typisk i juni måned.
To gange årligt opdateres listen med selskaber, som kommunen fravælger at investere i.
Københavns Kommune er i forreste række med fravalg af fossile investeringer, og kommunens udvikling af metode og kriterier for fravalg af fossile selskaber er derfor ny og uprøvet. Såfremt det i praksis viser sig, at der er dele af f.eks. fravælgeseskriterierne, der er uhensigtsmæssige, kan en ændring/justering tages op til overvejelse. Det er tænkeligt, at kommuner og andre investorer i de kommende år vil følge Københavns Kommunes eksempel med fossilfri investeringer, og at der derfor vil blive udviklet et større marked med fossilfri investeringsforeninger og standarder for fravalg af selskaber. Såfremt det sker, kan det overvejes på ny, hvordan Københavns Kommune investerer via sin investeringsforening, og hvordan fossilfri investeringer håndteres.
Mikkel Hemmingsen
Bjarne Winge
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at det godkendes, at der sker en afvikling af fossile investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening, og at det sker ud fra de nærmere angivne kriterier for screening og fravalg.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2016
Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag:
ÆF1:
”At grænseværdien for, hvornår kommunen kan investere i et selskab, som udvinder kul, ændres til, at 0 % af et selskabs indtægt må komme fra kul.”
ÆF2:
”At grænseværdien for forsyningsselskabers (el og varme) produktionskapacitet for kul ændres til max 30 %.”
ÆF3:
”At Økonomiforvaltningen årligt rapporterer til Økonomiudvalget om status på afviklingen af fossile investeringer, herunder om CO2-indholdet i de samlede investeringer.”
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 3 stemmer mod 9. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø og F.
Imod stemte: A, B, V, O og C.
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 3 stemmer mod 7. 2 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø og F.
Imod stemte: A, V, O og C.
Undlod at stemme: B.
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 5 stemmer mod 7. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø, B og F.
Imod stemte: A, V, O og C.
Indstillingen blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 11 stemmer mod 0. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, B, F, O og C.
Imod stemte: Ingen.
Undlod at stemme: V.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. april 2016
Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1, ÆF2, ÆF3) fra udvalgsbehandlingen:
ÆF1:
”At Økonomiforvaltningen årligt rapporterer til Økonomiudvalget om status på afviklingen af fossile investeringer, herunder om CO2-indholdet i de samlede investeringer.”
ÆF2:
”At grænseværdien for, hvornår kommunen kan investere i et selskab, som udvinder kul, ændres til, at 0 % af et selskabs indtægt må komme fra kul.”
ÆF3:
”At grænseværdien for forsyningsselskabers (el og varme) produktionskapacitet for kul ændres til max 30 %.”
Enhedslisten fremsatte endvidere følgende (ÆF4):
Såfremt ÆF1-ÆF3 forkastes, foreslås det
”At Københavns Kommune arbejder hen imod en grænseværdi for selskabers indtægt fra udvinding af kul på 0 % og en grænseværdi for forsyningsselskabers produktionskapacitet for kul på 0% inden år 2025”.
Det af Enhedslisten genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 30 stemmer imod 21. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, I, O og V.
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 27 stemmer imod 16. 8 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, C, I, O og V.
Følgende undlod at stemme: B.
Det af Enhedslisten genfremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 36 stemmer imod 16. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, I, O og V.
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev forkastet med 27 stemmer imod 24. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: B, F og Ø.
Imod stemte: A, C, I, O og V.
Selve indstillingen blev herefter godkendt med 37 stemmer imod 13. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, B, F og Ø.
Imod stemte: C, I, O og V.
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Liberal Alliance mener, at det er fornuftigt at placere kommunens frie likvide midler således, at de forrentes på den bedst mulige måde og i en sund balance holdt op imod den økonomiske risiko, der ligger i at investere i hhv. aktier, realkreditobligationer og erhvervsobligationer. Men Liberal Alliance mener ikke, at det er en kommunal opgave at investere skatteborgernes penge, som står i de frie midler ud fra politiske overbevisninger. Kommunen er ikke en investeringsforening, men en forvaltning. Derfor bør de politiske beslutninger holdes ved de borgernære ydelser i selve kommunen. Investeringsforeningen skal udelukkende tjene som et teknisk forrentet og forvaltet depot af kommunens likvide midler, ikke som et politisk værktøj, der rækker udover kommunens grænser”.
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”DF mener, vi skal sælge alle aktier og placere pengene i statsobligationer.”