Medlemsforslag om at undersøge muligheden for indførsel af road-pricing i Københavns Kommune
Medlemsforslag om at undersøge muligheden for indførsel af road-pricing i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 28. april 2005
Nr. 54 BR 257/05. Medlemsforslag om at undersøge muligheden for indførsel af road-pricing i Københavns Kommune
(Stillet af Socialdemokraterne):
Socialdemokraterne fremsætter hermed forslag om at undersøge
muligheden for at indføre road-pricing i København.
I undersøgelsen skal indgå:
Konsekvenser for forskellige grupper, der berøres af ordningen: beboerne (københavnerne), erhvervslivet (forsyning af butikker og forhold for kunderne, håndværkere, affaldshåndtering mv) samt konsekvenser for andre trafikanter, herunder den kollektive trafik.
De miljømæssige og sundhedsmæssige forbedringer af ordningen, fx mindre støj og luftforurening.
De økonomiske forhold i ordningen
Den tekniske løsning, herunder den geografiske afgrænsning i København
Erfaringer fra byer, der allerede har indført lignende ordninger, herunder ændring af butiksstruktur og lokalisering af arbejdspladser.
Fordele og ulemper ved enten at gennemføre ordningen alene i København eller ved at gå sammen med Frederiksberg og omegnskommunerne.
Endelig skal der gives et konkret bud på, hvordan ordningen kan indføres, og et bud på tidshorisonten i forhold til en godkendelse i Folketinget.
Undersøgelsen skal forelægges Borgerrepræsentationen senest august 2005.
Sagen blev udsat til Borgerrepræsentationens møde torsdag den 12. maj 2005.