Studietur til Paris
Studietur til Paris
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. april 2005
BR 231/05
Studietur til Paris
Studietur til Paris
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen anmoder Økonomiudvalgets medlemmer om at deltage i en studietur til Paris i perioden fra den 2. maj til den 4. maj (begge dage inkl.)
(Overborgmesteren)
INDSTILLING
at Borgerrepræsentationen anmoder Økonomiudvalgets medlemmer om at
deltage i en studietur til Paris i perioden fra den 2. maj til den 4. maj 2005
(begge dage inkl.).
RESUME
Nærværende sag vedrører en indstilling til Borgerrepræsentationen om en studietur for Økonomiudvalget til Paris i perioden fra den 2. maj til den 4. maj 2005. Hovedtemaerne på studieturen er erhvervspolitik og erhvervsfremmende aktiviteter, byudvikling og borgerinddragelse samt Paris kommunes arbejde for at få store events til byen, herunder OL i 2012. Det er en forudsætning for afholdelse af udgiftsgodtgørelse og evt. udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at Borgerrepræsentationen anmoder Økonomiudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen.
SAGSBESKRIVELSE
Det indstilles, at Borgerrepræsentationen anmoder Økonomiudvalgets medlemmer om at deltage i en studietur til Paris i perioden fra den 2. maj til den 4. maj 2005. Hovedtemaerne på studieturen er erhvervspolitik og erhvervsfremmende aktiviteter særligt i forhold til kulturelle erhverv og kreative erhverv, byudvikling og borgerinddragelse samt Paris kommunes arbejde for at få store events til byen, herunder OL i 2012. Studieturen er bl.a. arrangeret som et led i opfølgningen på den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem Paris og Københavns kommuner den 16. marts 2005.
Udbetaling af udgiftsgodtgørelse og evt. erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til deltagerne kan kun ske, såfremt Borgerrepræsentationen anmoder medlemmerne om at deltage i studieturen, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5 og stk. 10 samt Borgerrepræsentationens beslutning af 5. september 2002 (BR 461/02). Det er i øvrigt en forudsætning for at få udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at man har valgt denne ordning for 2005.
Det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen anmoder Økonomiudvalgets medlemmer om at deltage i studieturen.
ØKONOMI
Udgifterne
afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetramme.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Lars Engberg