Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet
Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. april 2005
BR 215/05
Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet
Anlægsbevilling til puljer til afhjælpende
foranstaltninger, ekstraarbejder og planlægning på skoleområdet
Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet. Der anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler, at der gives en anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til ekstra-/restarbejder, som led i gennemfø relse af anlægsprojekter på folkeskole og specialskoleområdet. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler, samt at der gives anlægsbevilling til en pulje på 1 mio. kr. til diverse planlægningsopgaver og strukturanalyser. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til
Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives en
anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til afhjælpende foranstaltninger
på folkeskoleområdet. Der anvises dækning for udgiften på Uddannelses- og
Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for folkeskoler
at der gives en anlægsbevilling til en pulje på 5,0 mio. kr. til
ekstra-/restarbejder, som led i gennemførelse af anlægsprojekter på folkeskole
og specialskoleområdet. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets
budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler
at der gives anlægsbevilling til en pulje på
1 mio. kr. til diverse planlægningsopgaver og strukturanalyser. Der anvises
dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3,
rådighedsbeløb for Folkeskoler
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2005
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiudvalgets behandling af sagen:
På vegne af Økonomiudvalget
meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag
søges gennemført i den foreliggende form.
RESUME
I lighed med tidligere år søges om en pulje til afhjælpende foranstaltninger på skoleområdet på 5 mio. kr. og en pulje på 5 mio. kr. til ekstraarbejder på folkeskole- og specialskoleområdet. Endvidere søges om en pulje til planlægningsopgaver og strukturanalyser. Alle puljer indgår i den reviderede Udbygningsoversigt, som en del af Børneplanen, og alle tre puljer er tilsvarende blevet anvendt i de tidligere år.
Alle tre puljer skal bruges til at afhjælpe kapacitetsproblemer i skoleåret 2005/06.
Forvaltningen vil i lighed med tidligere år over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget redegøre for brugen af puljerne til ekstraarbejder og afhjælpende foranstaltninger.
Det
forventes, at alle arbejder udføres i 2005. Arbejderne vil blive drøftet og
udført efter aftale med de enkelte skoler og institutioner.
SAGSBESKRIVELSE
Pulje til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet
Puljen på 5 mio. kr. skal anvendes til afhjælpning af akutte kapacitetsproblemer i skoleåret 2005/06 på de skoler, som har det største kapacitetsunderskud, og hvor der på grund af manglende anlægsøkonomi eller af andre årsager ikke tidligere har været mulighed for at igangsætte en egentlig udbygning.
De afhjælpende foranstaltninger vil så vidt muligt blive gennemført som arbejder, der alligevel senere skulle have været udført som led i skolernes helhedsplaner, men der vil også være nogle skoler, hvor man er tvunget til at leje sig midlertidigt ind i lokaler, indtil der bliver bygget ny og permanent kapacitet. Endvidere vil puljen blive brugt på skoler, hvor der er behov for mindre ændringer af de fysiske rammer som led i gennemførelsen af en søskendegarantien, jf. udvalgets beslutning på mødet den 9. februar 2005 om klassedannelse i forbindelse med søskendehensyn på folkeskoler i skoleåret 2005/06 (U 225/04).
Der foreligger p.t. ikke konkrete projektforslag til brugen af puljen, men puljen vil primært blive brugt til afhjælpende foranstaltninger på de skoler, der i forhold til indskrivningen til det kommende skoleår, har kapacitetsunderskud. Det drejer sig bl.a. om Sølvgades Skole, Jagtvejens Skole, Enghave Plads Skole og en række skoler på Østerbro.
  ;
Det foreslås, at forvaltningen i lighed med tidligere år i slutningen af året redegør over for udvalget for brugen af puljerne.
Pulje
til ekstraarbejder
I lighed med tidligere år søges en pulje på 5 mio. kr. til mindre ekstraarbejder til imødekommelse af rimelige mindre ønsker fra skolerne og til at undgå uhensigtsmæssige besparelser på de enkelte skoler primært i forbindelse med afslutningen af igangværende anlægsprojekter/handleplaner. Hertil kommer eventuelle udgifter til etablering af nye børnehaveklasser (inventar og mindre byggearbejder) på skoler uden for udbygningsoversigten (Børneplanen).
På baggrund af de tidligere års erfaringer vurderer forvaltningen, at en sådan pulje er et hensigtsmæssigt og smidigt redskab i forbindelse med gennemførelse af større anlægsprojekter.
Som
følge af et voksende antal anlægsprojekter på specialskoleområdet foreslås, at
puljen til ekstraarbejder i lighed med sidste år også omfatter
specialskoleprojekter.
Det foreslås, at forvaltningen i lighed med tidligere år i slutningen af året redegør for brugen af puljerne over for udvalget.
Pulje
til planlægningsopgaver og strukturanalyse
I Udbygningsoversigten for 2004-07 (Børneplanen) er der i 2005 afsat et samlet beløb på 1,0 mio. kr. til planlægning af kommende anlægsopgaver. Der er tale om forskellige planlægningsopgaver, som i væsentligt omfang er knyttet til indpasning og etablering af skole- og institutionsforsyningen i nye større boligområder. Planerne for disse boligområder er i forskellige faser, hvilket selvsagt har indvirkning på skole- og institutionsplanlægningens karakter. På indeværende tidspunkt er der behov for at iværksætte planlægningsopgaver på følgende områder:
1. Sydhavn – endelig fastlæggelse af skolestruktur, placering m.v. herunder eventuel indpasning af et Aqua Science Center
2. Ørestad – samlet skolestruktur for Ørestad, herunder fastlæggelse af første etape, placering m.v.
3. Nordhavn, herunder Øster Gasværksgrunden
4. Østamager
Hertil kommer mindre projekter vedrørende
1. Eventuel etablering af en idrætsskole
2. Ændring af skolestruktur på Nørrebro (blandt andre Sjællandsgades Skole og Stevnsgades Skole og eventuelt Jagtvejens Skole) og muligvis på Indre Østerbro (Øster Farimagsgades Skole)
3. Planlægningsarbejder i forbindelse med omlægning af fritidshjem til førskole-institutioner (Børneplanen), herunder opdatering af basismateriale
Flere af planlægningsopgaverne skal gennemføres i tæt samarbejde med andre forvaltninger, herunder kommune- og lokalplanmyndigheder m.fl. På indeværende tidspunkt er det derfor vanskeligt at fastlægge en konkret oversigt over ressourceforbruget ved den enkelte planlægningsopgave.
På denne baggrund søges om en samlet anlægsbevilling på 1,0 mio. kr.
Fælles
for alle tre puljer
Puljerne og deres finansiering indgår i Børneplanen.
Det
forventes, at alle arbejder udføres i 2005. Arbejderne vil blive drøftet og
udført efter aftale med de enkelte skoler og institutioner.
Økonomi
Alle beløb er opgivet ved byggeindeks 104,8 (forventet middelindeks for 2005).
De samlede udgifter til puljen til afhjælpende foranstaltninger på folkeskoleområdet er 5,0 mio. kr. Udgiften forventes anvendt i 2005. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.
De samlede udgifter til puljen til ekstraarbejder på skole- og specialskoleområdet er 5,0 mio. kr. Udgiften forventes anvendt i 2005. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.
De samlede udgifter til pulje til planlægningsopgaver og strukturanalyse er 1,0 mio. kr. Udgiften forventes anvendt i 2005. Der anvises dækning på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.3, rådighedsbeløb for Folkeskoler.
Miljøvurdering
Sagstypen er
omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der
skal miljøvurderes. I forbindelse med realiseringen af de mange projekter,
som puljerne for afhjælpende foranstaltninger og ekstraarbejder forventes at omfatte,
vil forvaltningen bestræbe sig på at opfylde retningslinierne i Københavns Kommunes
Miljøorienterede Byfornyelse.
Høring
Projekterne vedrørende afhjælpende foranstaltninger vil
blive udført i samarbejde med skolerne og institutionerne.
BILAG VEDLAGT
Ingen
Peter Rasmussen
Henrik Jøhnk