Københavns Kommunes regnskab 2004

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. april 2005

BR 245/05

Københavns Kommunes regnskab 2004

Københavns Kommunes regnskab 2004

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab og beretning for 2004 til revisionen.

(Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

1. at Økonomiudvalget aflægger regnskab og beretning for 2004 til Borgerrepræsentationen.

2. at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen afgiver kommunens regnskab og beretning for 2004 til revision.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2005

Indstillingen blev godkendt med en bemærkning om, at Økonomiudvalget tager forbehold for, at den manglende lønstyring kan have konsekvenser for kommunens regnskab.

RESUME

Københavns Kommunes regnskab fremlægges i Beretning 2004, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 2004, og i Regnskab 2004, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene samt et omkostningsbaseret regnskab for 2004.

I beretningen er der desuden fokuseret på nøgletal for kommunen og København som by, brugertilfredshed og på sammenligninger med 6-byere. Kommunens beretning indeholder endvidere et tema, hvor der sættes fokus på integrationsområdet.

Regnskab 2004 viser, at Københavns Kommune i 2004 har haft en bruttoomsætning på 44 mia. kr. og nettoudgifter for 29 mia. kr.

I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens prioriteringer er udgifterne til serviceområderne øget, hvilket bl.a. har resulteret i, at en større andel af kommunens midler er anvendt på service end tidligere.

På indtægtssiden har kommunen, trods en skattenedsættelse på 0,1 pct. point haft en stigning i indtægterne i 2004. Det skyldes bl.a. højere indtægter fra selskabsskatter. Kommunens samlede skatteindtægter var på 27 mia. kr.

Det finansielle resultat, dvs. årets kasseopbygning før kursreguleringer, blev et plus på 454 mill. kr. Resultatet betyder, at kommunen ved udgangen af 2004 havde en kassebeholdning på 2,8 mia. kr. (efter kursreguleringer).

Kommunens reelle kasse - dvs. kassebeholdningen ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene – udgør 406 mill. kr. primo 2004.

Det samlede mindreforbrug, dvs. forskellen mellem det korrigerede budget og regnskabsresultatet, blev 2.579 mill. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 1.393 mill. kr. på rammebelagt anlæg og 735 mill. kr. på rammebelagt drift samt mindreudgifter på det takstfinansierede område på 4 mill. kr. Hertil kommer merindtægter på de finansielle poster på 447 mill. kr. og et mindreforbrug på lovbundne udgifter på 1. mill. kr.

Mindreforbruget skal ses i lyset af, at udvalgene ventes at fremsætte ønsker om overførsel af indtil 1,9 mia. kr. i uforbrugte midler fra 2004 til 2005, hvoraf 865 mill. kr. allerede er overført fra 2004 til 2005 (BR 94/05).

I alt udgør mindreforbruget 4 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på de rammebelagte områder, hvilket er på niveau med sidste år.

Kommunen har i 2004 afdraget på den langfristede gæld med i alt 430 mill. kr., hvilet er 90 mill. kr. mindre end budgetteret. Den langfristede gæld var ultimo 2004 på 7.203 mill. kr.

Kommunens samlede resultat opgjort efter principperne i det omkostningsbaserede regnskab blev på 375 mill. kr. I resultatet er indeholdt afskrivninger m.v.

Kommunen har i forbindelse med lønadministrationen oplevet problemer med bogføring af korrekt løn på de enkelte institutioner og forvaltninger, som helhed i 2004. De mangelfulde lønbogføringer vurderes ikke at have betydning for kommunens samlede regnskab, men kan medføre problemer med at styre lønforbruget på den enkelte institution, da der mangler et opdateret styringsgrundlag. Økonomiforvaltningen har som led i prognosen for april 2005 bedt udvalgene om at redegøre nærmere for hvilke konsekvenser, de mangelfulde bogføringer har for udvalgets kvartalsregnskab og forventede regnskab i 2005.

SAGSBESKRIVELSE

I henhold til styrelsesloven aflægger Økonomiudvalget årsregnskab til Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen afgiver årsregnskabet til revision senest den 31. maj 2004. I tabel 1 ses kommunens samlede regnskab for 2004.

Tabel 1. Regnskab 2004

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Års	Afvigelse
(Mill. kr.)	Budget	bevillinger	Budget	regnskab	(1)

Rammebelagte områder	23.475	1.463	24.938	22.806	-2.132
Rammebelagte driftsområder	21.927	703	22.630	21.895	-735
Rammebelagte anlægsområder	1.762	672	2.434	1.041	-1.393
Takstfinansierede driftsområder	-1.010	32	-978	-907	71
Takstfinansierede anlægsområder	796	56	852	778	-75
Lovbundne områder og finansposter	-22.884	71	-22.812	-23.260	-448
Lovbundne områder	6.508	-13	6.494	6.494	-1
Skatter og udligning	-29.823	-2	-29.825	-29.937	-112
Øvrige finansielle poster	431	87	518	183	-335
Kassebevægelse	592	1.534	2.126	-454	-2.579

(1) - er mindreforbrug/merindtægt. I tabellen indgår indtægter og udgifter vedr. Amager Strandpark og Skorstensfejrene.

Afvigelserne forklares indgående i regnskabet. For at øge informationsniveauet om kommunens udgifter og indtægter sammenholdes regnskabstallene i Beretning 2004 og Regnskab 2004 med flere aktivitetsoplysninger og enhedspriser end tidligere. Hvor det er muligt, er der også medtaget aktivitetsoplysninger og enhedspriser for 2003, så det er muligt at sammenligne over tid. Desuden er der fulgt op på kommunens overordnede målsætninger og udvalgte mål for udvalgene i regnskabet, mens der i beretningen indgår udvalgte oplysninger om enhedspriser og opfyldelse af resultatkrav.

Regnskabsaflæggelsen er de senere år blevet fremrykket. Dette regnskab fremlægges således til beslutning 16 dage tidligere end regnskabet for 2003. Som led i den tidligere regnskabslukning vil også udvalgenes anmodninger om overførsler kunne behandles tidligere på året. Der er samtidig i 2005 gennemført en tidlig overførselssag 2 måneder tidligere end sidste år, hvor udvalgene på baggrund af mindreforbruget i oktoberprognosen kunne få overført beløb fra 2004 til 2005. I 2005 vil oktoberprognosen ligeledes fungere som grundlag for vurdering af hastende overførsler mellem 2005 og 2006 således, at udvalgene allerede kan få overført dele af mindreforbruget inden året er omme. Med den tidligere overførsel gives udvalgene en større fleksibilitet i planlægningen og udførslen af projekterne hen over årsskiftet, hvilket kan føre til at færre projekter forsinkes.

Der vil frem mod trykning af regnskab og beretning kunne komme redaktionelle ændringer.

1. Mindreforbrug i 2004

Regnskab 2004 viser et samlet mindreforbrug på 2.579 mill. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2004.

Mindreforbruget fordeler sig med 1.393 mill. kr. på rammebelagt anlæg og 735 mill. kr. på rammebelagt drift samt mindreudgifter på det takstfinansierede område på 4 mill. kr. Hertil kommer merindtægter på de finansielle poster på 447 mill. kr. og et mindreforbrug på lovbundne udgifter på 1. mill. kr.

Mindreforbruget på anlægsområdet er større end i de foregående år. Det samlede mindreforbrug udgør 40 pct. af anlægsbudgettet i 2004. Det store mindreforbrug skyldes især, at der i oktober 2002 blev afsat 403 mill. kr. finansieret af en efterregulering af skatteindtægter (selvbudgetteringspuljen, BR 519/02) til en række anlægsprojekter i 2003 og efterfølgende år. Der blev herudover afsat ekstraordinære midler i budget 2004 til børneplan på 845 mill. kr., hvor projekterne er forskudt over flere år. Flere af midlerne var således på forhånd tiltænkt til projekter, der strækker sig over flere budgetår. Konsekvensen er, at der skubbes midler foran i budgetterne, hvilket bliver til mindreforbrug i regnskaberne. Dette er også tilfældet i regnskabet for 2004.

Mindreforbruget på driftsområdet er på niveau med tidligere år, svarende til 4 pct. af kommunens driftsudgifter. Mindreforbruget skyldes bl.a. puljemidler til aktiviteter, der forskydes over årsskiftet, samt det forhold, at flere institutioner som følge af kommunens overførselsadgang opbygger reserver til investeringer m.m. i efterfølgende år.

Regnskabet indeholder på udvalgte områder en uddybende analyse af kommunens udgifter i 2004, herunder kommunens puljemidler.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 10. februar 2005, at udvalgene fik 865 mill. kr. overført til 2005, hovedsageligt til igangværende anlægsopgaver (BR 94/05). Det forventes yderligere, at op mod 1 mia. kr. kan overføres i en kommende overførselssag, forudsat at betingelserne herfor er opfyldte. Sagen forventes forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i maj måned 2005.

I alt udgør det samlede mindreforbrug på de rammebelagte områder 4 procent af kommunens samlede bruttoudgifter på drift og anlæg, hvilket er på niveau med sidste år.

I forbindelse med rettelser som følge af overgang til nyt lønsystem, er der efter regnskabslukningen den 4. februar 2005 bogført i alt 18 mill. kr. i regnskab 2005, der vedrører regnskab 2004. De mangelfulde lønbogføringer vurderes ikke at have betydning for kommunens samlede regnskab, men kan medføre problemer med at styre lønforbruget på den enkelte institution, da der mangler et opdateret styringsgrundlag. I det omfang de enkelte udvalg har bemærkninger eller korrektioner til lønbogføringer i 2004, der række ud over de 18 mill. kr., der det nævnt under udvalgenes regnskabsforklaringer.

Økonomiforvaltningen har som led i prognosen for april 2005 bedt udvalgene om at redegøre nærmere for hvilke konsekvenser, de mangelfulde bogføringer har for udvalgets kvartalsregnskab og forventede regnskab i 2005

2. Det finansielle resultat

I det korrigerede budget var forudsat et kassetræk på 2.126 mill. kr. Heraf vedrører 592 mill. kr. et kassetræk i budgettet for 2004 bl.a. til børneplanen. De øvrige tillægsbevillinger på 1.532 mill. kr., der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen i årets løb, vedrører primært overførsler mellem 2003 og 2004. Grundet mindreforbruget på 2.579 mill. kr. viser regnskabet i stedet en kasseopbygning før kursreguleringer på 454 mill. kr. i 2004.

Medtages kursreguleringer på 9 mill. kr. får kommunen en samlet kasseopbygning på 445 mill. kr. i 2004 fra 2.354 mill. kr. primo 2003 til 2.799 mill. kr. ultimo året.

Borgerrepræsentationen har disponeret over en del af midlerne i budgetoverslagsårende 2006-2008. Tages der bl.a. højde herfor, udgør kommunens reelle kasse 406 mill. i regnskabet for 2004. I regnskabsprognosen for kommunens økonomi, januar 2005 (ØU 92/05), der blev behandlet af ØU den 1. marts 2005 blev den reelle kasse opgjort til 319 mill. kr.

3. Kommunens overordnede målsætninger

De tiltrådte tillægsbevillinger for 2004 vurderes alle på linie med tidligere år finansieret i budgettet enten ved opsparede midler fra forudgående år eller ved ekstraordinære indtægter i løbet af budgetåret bl.a. på ejendomssalg. Som led i budgettet for 2004 blev der givet en række tillægsbevillinger til at gennemføre ny aktiviteter og til at dække forventede merforbrug i 2004 i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Regnskabet for 2004 viser, at der på en række områder, hvor der blev tildelt flere midler optræder et mindreforbrug i 2004.

Kommunens har som målsætning at gælden skal nedbringes. I 2004 blev gælden nedbragt med samlet 430 mill. kr. til 7.203 mill. kr. ultimo året. Nedbringelsen skyldes budgetterede gældsafdrag samt en valutakursregulering ultimo året på de udenlandske lån og afskrivninger som følge af regeringsaftalen for 2004. Afdraget er 90 mill. kr. mindre end budgetteret, hvilket der ventes korrigeret for i 2005.

Kommunen har i 2004 modtaget ekstraordinære engangsindtægter. I tidligere år er indtægterne anvendt til ekstraordinære afdrag på kommunens langfristede gæld. Kommunen har i 2004 bl.a. engangsindtægter på ejendomssalg, der ikke er disponeret, og et mindreforbrug på byfornyelse, der er finansieret gennem låneoptag. Økonomiforvaltningen vil indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der på linie med foregående år sker en korrektion af afdragene på den langfristede gæld i 2005 således, at Borgerrepræsentationens målsætninger om at nedbringe gælden kan opfyldes. Korrektionen omfatter manglende afdrag i 2004, uudnyttede lånte byfornyelsesmidler samt ekstraordinære engangsindtægter på ejendomssalg i regnskabet for 2004.

I opgørelsen af den reelle kasse (jf. ovenfor) er der taget højde for disse reguleringer for så vidt angår indtægterne fra ejendomssalg og mindreudgifterne på byfornyelse.

I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens prioriteringer er udgifterne til forskellige serviceområder øget i 2004. Det har bl.a. givet sig udslag i, at serviceudgifters andel af kommunens indtægter er steget fra 80 til 81 procent. Der er således en større andel af indtægterne, der anvendes til service end tidligere år. Serviceudgifterne er steget med 2,6 pct. i forhold til 2003, mens indtægterne er steget med 1,6 pct. (2004 priser).

4. Mindreforbrug i regnskabet fordelt på udvalg

I tabel 2 ses mindreforbruget fordelt på udvalg. I regnskabet forklares mindre- og merforbrug under de forskellige udvalg på de specifikke udgiftsområder, og forbrug sammenholdes med aktivitet, enhedspriser og mål.

For at øge gennemsigtigheden yderligere vil sammenkædningen af økonomiske afvigelser, aktiviteter, enhedspriser og mål blive styrket yderligere i den fremadrettede økonomirapportering. Det sker i de kvartalsmæssige prognoser og i den nye budgetmodel, der indføres i budget 2006..

Tabel 2. Mindreforbrug fordelt på udvalg

Mill. kr.	Rammebelagt		Indtægts-	Lov-	Finans-
	Drift	Anlæg	dækket	Bundne	poster*	I alt
REV	0	-	-	-	0	0
ØU	-259	-612	-	-10	-5	-885
KFU	-10	-138	-	-	-33	-180
UUU	36	-184	-	-	103	-44
SOU	7	-6	-	34	-1937	-1902
FAU	-403	-181	-	-16	1873	1274
BTU**	-82	-262	-	-9	-363	-716
MFU	-23	-11	-4	-	-86	-125
Kassebevægelse i alt	-735	-1.393	-4	-1	-447	-2.579
* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning
** Under BTU er medtaget Amager Strandpark og Skorstenfejer

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har i regnskabet et merforbrug på det rammebelagte driftsområde. De øvrige udvalg har alle mindreforbrug på de rammebelagte områder.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har et merforbrug på 36 mill. kr. på rammebelagt drift i regnskabet. I henhold til reglerne skal et merforbrug i regnskabet tilbagebetales i det følgende år. Udvalget fik endvidere overført på 28 mill. kr. i den tidlige overførselssag (BR 94/05). På baggrund af udvalgets merforbrug i regnskabet for 2004 vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen igangsætte en undersøgelse af baggrunden for merforbruget, herunder merforbrugets konsekvenser for 2005 og årene derefter.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har et merforbrug på driften på 7 mill. kr. Merforbruget er lavere end det merforbrug, der var forventet i kommunens juliprognose. I prognosen var der et forventet merforbrug på 27 mill. kr. Partierne bag budgetforliget 2004 har tidligere tilkendegivet, at de i Borgerrepræsentationen vil foreslå et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. dækket ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Samtidigt har partierne tilkendegivet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle søge at reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring. Regnskabsresultatet viser, at det delvist er lykkedes at bremse merforbruget. Borgerrepræsentationen vil skulle tage stilling til størrelse af en eventuel tillægsbevilling over kassen til dækning af underskuddet i forbindelse med overførselssagen, der ventes behandlet i maj måned.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har et samlet mindreforbrug på det rammebelagte driftsområder på 403 mill. kr., heraf fik udvalget i den tidligere overførselssag overført 62 mill. kr. på driften og 136 mill. kr. på anlæg. I det forventede regnskab, juli 2003 forventede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der i 2004 ville mangle 81 mill. kr. på udvalgets budget i 2004. I budget 2004 blev udvalget tildelt 81 mill. kr. til dækning af underskuddet i 2004. På de bevillingsområder, hvor der er tildelt merbevillinger til dækning af det forventede underskud, viser regnskabet samlet set mindreforbrug.

Som bilag til denne indstilling vedlægges en afrapportering fra det arbejde, der blev igangsat i 2003 mhp., at styrke økonomistyringen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Den fremadrettede opfølgning i 2005 på initiativerne til Økonomiudvalget vil ske som en integreret del af regnskabsprognoserne for 2005 med fokus på de områder, hvor initiativerne endnu ikke er implementeret.

5. Kommunens balance og udskillelsen af Københavns Energi

Kommunens balance er påvirket af et Københavns Energi blev udskilt i selvstændige aktieselskaber pr. 31. december 2004. Udskillelsen påvirker bl.a. kommunens langfristede tilgodehavender, udlæg til forsyningsvirksomheder, kortfristede tilgodehavender og aktiekapitalen.

Som led i udskillelsen har Borgerrepræsentationen vedtaget at indfrielse af tilgodehavender skal anvendes til afdrag på kommunens langfristede gæld (BR 603/04). Det var i indstillingen forventet, at Københavns Energi samlede gæld til kommunen kunne opgøres til 3,9 mia. kr. Dette beløb er betalt aconto til kommunen i starten af januar og anvendt til at indfri langfristet gæld, som forudsat af Borgerrepræsentationen. En foreløbig opgørelse i regnskabet viser, at den samlede gæld blev 400 mill. kr. større end forventet. Størrelsen af indfrielsen af tilgodehavenderne fastlægges endelig i en refusionsopgørelse, der udarbejdes i forbindelse med at det endelige årsregnskab for Københavns Energi. Årsregnskabet for Københavns Energi ventes at foreligge endeligt i maj 2005.

6. Det omkostningsbaserede regnskab

Som noget nyt kan kommunen vise et regnskab for 2004, der har afsæt i de regnskabsprincipper som private virksomheder anvender. Regeringen har ønsket at skabe større sammenlignelighed mellem den private og offentlige sektor og et omkostningsbaseret regnskab er et af tiltagene. Københavns Kommunen har forventning om øget gennemsigtighed af omkostninger og indtægter samt mulighed for at forbedre kommunens økonomistyring.

Rapporteringen af et omkostningsbaseret regnskab består af en resultatopgørelse, der har fokus på årets resultat og forbrug af ressourcer, en balance, der viser, hvordan kommunens økonomiske situation var ved årsskiftet fordelt på aktiver og passiver samt en pengestrømsopgørelse, der viser, hvilken likviditetsvirkning årets aktiviteter har haft.

Københavns Kommune har et samlet overskud på 375 mill. kr. Årsresultatet for det skattefinansierede område er et overskud på 228 mill. kr. og for forsyningsområdet er årets resultat et overskud på 147 mill. kr.

Kommunens samlede indtægter er 44 mia. kr. Heraf kommer de 26 mia. kr. fra skatteindtægter og 8,5 mia. kr. fra brugerbetaling. Kommunens samlede kontante omkostninger er 42,7 mia. kr. Heraf er 13 mia. kr. løn, 10 mia. kr. til varekøb og tjenesteydelser og 11 mia. kr. i overførsel til borgerne.

Dækningsbidraget er 1,5 mill. kr., hvilket svarer til en dækningsgrad på 3,5 pct. Dækningsbidraget er tilstrækkeligt til at dække årets afskrivninger på 1,2 mia. kr. og resultatet er herefter et overskud af den primære drift på 296 mill. kr. Københavns kommune har en netto renteindtægt på 79 mill. kr. incl. leasing renter.

Tabel 3. Resultatopgørelse 2004 for Københavns Kommune, mill. kr.

	Skattefinansieret	Takstfinansieret	I alt
Samlede indtægter	38.935	5.308	44.243
Samlede omkostninger	-38.343	-4.361	-42.704
Dækningsbidrag	592	947	1.539
Afskrivninger	-445	-798	-1.243
Resultat af primær drift	147	150	296
Finansielle indtægter	385	0	385
Finansielle omkostninger	-304	-2	-306
Årets resultat	228	147	375

Københavns Kommunes samlede balancesum er 48 mia. kr. pr. 31. december 2004. Balancesummen er i 2004 øget med 8 pct. svarende til 3,4 mia. kr.

Egenkapitalen er øget med knap 20 pct. svarende til 2,2 mia. kr. Hovedårsagen til væksten i egenkapitalen skyldes aktieudskillelse af KE's aktiviteter. Hertil kommer et gældsafdrag på samlet 430 mill. kr. samt årets overskud på knap 400 mill. kr. Kommunens soliditetsgrad er 23 procent. Den primære grund til den forøgelse i egenkapitalen er, at kommunens aktiver i KE og kommunens ejerandele i virksomheder er opgjort efter andre principper end i regnskab 2003.

Kommunens hensættelser til tjenestemænd udgør 68 pct. af kommunens samlede forpligtigelser. Langfristet gæld udgør 20 pct. og kortfristet gæld 12 pct.

Tabel 4. Balance 2004, mill. kr.

	Primo	Ultimo
Materielle anlægsaktiver	29.260	13.272
Immaterielle anlægsaktiver	55	2
Finansielle anlægsaktiver	7.268	24.552
Anlægsaktiver i alt	36.583	37.825
Omsætningsaktiver	8.286	10.470
AKTIVER I ALT	44.869	48.295

Egenkapital	9.182	11.347
Hensatte forpligtigelser	20.947	25.170
Kort gæld	6.809	4.404
Lang gæld*	7.932	7.374
Gæld i alt	14.741	11.778
PASSIVER I ALT	44.869	48.295

* I den langfristede gæld er der medtaget gæld fra leasingforpligtelser m.m., hvorfor gælden ikke er ens med den gæld der opgøres i det normale regnskab for kommunen.

Forholdet mellem egenfinansiering og fr emmedfinansiering er 3,3. Den største andel af fremmedkapital er hensættelsen af pension til tjenestemænd på 21,5 mia. kr. Kommunen kender tidsperspektivet i de fremtidige afdrag svarende til de udbetalinger, der frem mod 2016 årligt udgør ca. 1,1 mia. kr. og herefter ventes udbetalingerne at falde.

De materielle anlægsaktiver, tekniske anlæg, er nedskrevet med 15 mia. på grund af KE's aktieudskillelse, men samtidig er langfristet tilgodehavende i form af aktier i KE øget med 18 mill. kr. Samtlige aktiver fordeler sig med 27 pct. til materielle anlægsaktiver, finansielle anlægsaktiver udgør 51 pct. og omsætningsaktiverne udgør 22 pct. heraf kassen 6 pct.

Tabel 4. Pengestrømsopgørelse 2004, mill. kr.

DB/indtjeningsbidrag	1.539
Driftens likviditets påvirkning	3.117
Investeringens likviditetspåvirkning	-1.360
Finansieringens likviditetspåvirkning	-1.312
Periodens likviditet	445
Ultimo likviditet	2.799

Årets aktiviteter har resulteret i en kasseopbygning på 445 mill. kr. og en ultimo kasse på 2,8 mia. kr. Hvoraf 2,4 mia. kr. er prioriteret til fremtidige aktiviteter primært overførsler. Kommunens investering i anlægsaktiver var 1,4 mia. kr. i 2004. Årets afskrivninger var 1,2 mia. kr. Isoleret set har kommunens investeringer dermed oversteget afskrivningerne.

Udbetalinger til pensionerede tjenestemænd var 1,1 mia. kr. i 2004.

7. Om årsregnskabet i øvrigt

Kommunens årsregnskab for 2004 fremlægges i følgende publikationer:

· Beretning 2004, der indeholder en overordnet beskrivelse af aktiviteten i 2004

· Regnskab 2004, som indeholder specifikationer og forklaringer til regnskabstallene, samt opfølgning på aktiviteter, enhedspriser og mål.

Personaletal for 2004 er vedlagt separat vil blive indarbejdet i både den trykte beretning og det trykte regnskab for 2004.

Foruden det økonomiske regnskab og beretningen udarbejder kommunen et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og hvert andet år et personalepolitisk regnskab. Københavns Kommunens grønne regnskab 2004 ventes forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i maj/juni 2005.

Umiddelbart efter Borgerrepræsentationens behandling af Beretning 2004 og Regnskab 2004 trykkes de endelige udgaver af disse publikationer. Mindre redaktionelle ændringer kan således forekomme efter behandlingen.

Om Regnskab 2004

Regnskab 2004 indeholder regnskabets hovedtal samt specifikationer af regnskabstallene på de enkelte konti. Udvalgenes forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet er indarbejdet i tilknytning til udvalgstabellerne. Desuden har udvalgene forklaret væsentlige direkte posteringer på finansiel status. Endvidere indgår der en opgørelse af aktiviteter, enhedspriser, mål og opnåede resultater på udvalgte serviceområder i regnskabet. Som noget nyt er opgørelsen af aktiviteter, enhedspriser, mål og opnåede aktiviteter integreret i forklaringerne af økonomiske afvigelser for at give bedre overblik over sammenhængen mellem økonomi, aktiviteter og resultater.

Herudover er i regnskab 2004 indarbejdet en række tværgående, obligatoriske oversigter.

I regnskabet afrapporterer udvalgene og kommunens som helhed for første gang et omkostningsbaseret regnskab. Afrapporteringen indeholder en resultatopgørelse, en balance og en pengestrømsopgørelse for hvert udvalg. Derved synliggøres bl.a. kommunens afskrivninger og kommunens forskellige forpligtelser.

Om Beretning 2004

I beretningen for 2004 er der fokus på Københavns Kommune som servicevirksomhed. Beretningen rapporterer om serviceforbedringer i kommunen i 2004, om kommunens økonomi og blandet andet investeringer i kommunen.

Kapitlet 'København for borgerne' gennemgår kommunens væsentligste resultater på serviceområderne, herunder børne-, unge og ældreområdet, og der foretages sammenligninger med 6-byerne på udvalgte områder. I beretningen for 2004 er lagt særlig vægt på sammenligning af brugertilfredshed mellem de 6 byer.

Andre centrale emner er kommunalreformen og dens konsekvenser for kommunen – både økonomisk og organisatorisk. I beretningen er også fremhævet arbejdet med forslaget til erhvervspolitisk strategi, hvor visioner og indsatser for de kommende år er beskrevet.

Som tema er der i beretningens kapitel 4 sat fokus på integrationsområdet. Temaet beskriver Københavns særlige udfordringer, og kommunens indsats belyses på en række områder, herunder integration for førskolebørn, ved undervisning og gennem beskæftigelse.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Beretning 2004 (Bilag 1) - Til gennemsyn i Borgerrepræsentationens Sekretariat

Regnskab 2004 (Bilag 2)

Bilag 3. Opfølgning på tiltag besluttet i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forventede merforbrug i 2003.

Bilag 4. Oversigt over budget, tillægsbevillinger, korrigeret budget og mindreforbrug på rammebelagt drift og anlæg samt regnskabet som helhed (2000-2004).

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top