Endelig vedtagelse af tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde
Endelig vedtagelse af tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. april 2005
BR 243/05
Endelig vedtagelse af tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde
Endelig vedtagelse af tillæg til Københavns
Kommuneplan 2001 om husbåde
Indstilling om, at tillæg til Kommuneplan 2001vedrørende husbåde vedtages endeligt med de anførte ændringer.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
at tillæg til Kommuneplan 2001vedrørende husbåde vedtages endeligt med de anførte ændringer.
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 8. marts 2005
Udsat ved mødets start med henblik på høring af Bygge- og Teknikudvalget.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. april 2005
Enhedslisten stillede ændringsforslag om, at muligheden for at placere husbåde ved "Nokken" udgår af planforslaget.
Økonomiudvalget besluttede at oversende sagen, inklusiv Enhedslistens ændringsforslag, til behandling i Borgerrepræsentationen uden stillingt agen.
RESUME
Den 11. juni 2003 vedtog Borgerrepræsentationen at offentliggøre et forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 om husbåde. Forslaget var udsendt i offentlig høring fra den 23. juni til den 14. november 2003. Forvaltningen foreslog på baggrund af den offentlige høring en række ændringer af forslaget til kommuneplantillæg. Nogle af disse ændringer giver nye muligheder for anvendelse eller placering af husbåde og kan ikke vedtages endeligt, før parter, som kan have en interesse deri, har været hørt. På denne baggrund vedtog Økonomiudvalget den 31. august 2004 at udsende 4 ændringsforslag i supplerende høring. Disse ændringer er:
· muligheden for at anvende husbåde i Frederiksholms Kanal (side 46 i planforslaget, Bilag C) til publikumsorienterede serviceerhverv,
· muligheden for at anvende husbåde ved Havneholmen (side 54 i planforslaget, Bilag C) til publikumsorienterede serviceerhverv, idet placeringen også rettes efter at kajkanten er ændret,
· muligheden for at anvende husbåde på en mindre del af Teglholmen (side 56 i planforslaget, Bilag C) til publikumsorienterede serviceerhverv,
· samt et forslag til friere rammer for den konkrete placering af et reduceret antal husbåde i Søndre Frihavn (side 50 i planforslaget, Bilag C).
De 4 forslag blev annonceret i aviser og fremlagt på biblioteker i de relevante områder, bekendtgjort på kommunens hjemmeside, og grundejere, beboere mv. samt andre parter med interesse i forslagene fik dem tilsendt, idet der blev udsendt over 1000 breve. I høringen 13. oktober til 3. november indkom 54 indsigelser og bemærkninger, mens der indkom 3 efter fristens udløb. En oversigt over bemærkningerne fremgår af Bilag A. 5 indsendere (heraf 4 ud af 5 myndigheder) havde ingen bemærkninger, en række kunne i større eller mindre grad støtte ændringerne, mens de fleste gjorde indsigelse imod dem. En vurdering heraf fremgår af indstillingen.
De samlede ændringer i forbindelse med endelig vedtagelse af kommuneplantillægget fremgår af indstillingen og af tekst og kort i Bilag D. Baggrunden og vilkårene for etablering af husbåde i København er præciseret på en række punkter. Dette gælder især hensynet til at sikre husbådenes kvalitet og sammenhæng med omgivelsernes karakter samt det særlige mål, at muligheden for husbåde kan medvirke til at styrke og synliggøre den maritime kulturarv, som udgøres af de mange nordiske skibstyper.
De fleste konkrete ændringer af rammerne indskrænker mulighederne og har ikke krævet en supplerende høring. Der er således udtaget en række placeringsmuligheder, andre er indskrænket og/eller der er sat grænser for antallet af husbåde. I en del tilfælde er den maksimale størrelse af husbådene reduceret. Antallet af placeringer, hvor der alene tillades ombyggede fartøjer og ikke nye husbåde, er også udvidet til at omfatte hovedparten af de indre og en del af de sydlige havneområder.
Dette betyder samlet, at rammerne for etablering af husbåde i København er indskrænket betydeligt i forhold til det offentliggjorte planforslag. Det skønnes, at den mulige rummelighed i rammeområderne næppe overstiger 500. Af disse pladser er ca. 200 forbeholdt fartøjer, der oprindelig er bygget til sejlads, mens de resterende pladser både kan anvendes til disse fartøjer og til nye husbåde, der konstrueres til formålet. Dette forventes i praksis at give en ligelig fordeling mellem de to typer. Der er en teoretisk rummelighed på godt 250 syd for Langebro, ca. 50 i Nordhavn, godt 100 i Indre By og Christianshavn/Holmen, mens resten af rummeligheden findes på Refshaleøen/Østamager.
Planforslaget (uddrag heraf er vedlagt som Bilag C) afspejlede et formål om, at husbådene tilfører havnen liv, aktiviteter og variation. Det sikres via bestemmelser for størrelse, antal og tæthed, at bebyggelser mv. på land bevarer kontakten til vandet og at offentlighedens adgang ikke indskrænkes. Samtidig sikres det, at husbåde primært etableres i tilknytning til kajerne, så havnens karakter søges bevaret og vandfladerne i høj grad friholdes til sejlads mv., og således at udsynet på langs og tværs af havnen ikke påvirkes væsentligt. Med de foreslåede ændringer kan formålet opfyldes.
Et kommuneplantillæg medfører ikke handlepligt for de grundejere mv., der får mulighed for at etablere pladser til husbåde, ligesom den eksisterende lovlige anvendelse til f.eks. sejlende både kan fortsætte. Derfor vil mange grundejere ikke gøre brug af mulighederne, således at der også på længere sigt må forventes etableret markant færre pladser til husbåde, end de foreliggende rammer giver mulighed for.
Med et samlet
kommuneplantillæg kan kommunen regulere husbåde såvel i lokalplanlægning som
ved byggetilladelser baseret på de udstukne rammer for beliggenhed, størrelse,
tæthed mv. Det følger af udpegningen af rammeområder, at de øvrige områder ikke
er udpeget til husbåde. Uden et plangrundlag vil det derimod være byggelovens
krav, der som udgangspunkt er gældende.
SAGSBESKRIVELSE
Vurdering og besvarelse af indsigelser i den supplerende høring
Frederiksholms Kanal,
Indre By
Slots- og Ejendomsstyrelsen henviser til, at naboskabet til Slotsholmen stiller visse æstetiske og sikkerhedsmæssige krav. De øvrige indsendere er med nogle undtagelser imod publikumsrettede serviceerhverv i kanalen eller i dele af den (del af strækning 11-12 overfor Christiansborg Ridebane), eller ønsker mulighederne indskrænket til bestemte erhverv eller bestemte erhvervsdrivende. Sidstnævnte er ikke muligt. Hensynet til de særlige historiske og arkitektoniske rammer vil kunne varetages i forbindelse med en revision af den gældende fredning, som er en forudsætning for placeringen af husbåde, i yderligere kommunal planlægning og kommunale tilladelser samt af staten m.fl. som grundejere. Der vil kun kunne etableres forholdsvis små erhverv (300 m2) og støjkrav mv. (virksomhedsklasse 1, ingen forurening) skal naturligvis overholdes.
Det foreslås, at indsigelserne imødekommes delvis, idet muligheden for husbåde til publikumsrettede serviceerhverv i kanalen indskrænkes til strækningen fra Inderhavnen til Prinsens Bro (Ny Kongensgade), se Bilag D.
Søndre Frihavn, Indre
Østerbro
Nogle indsendere støtter den ændrede udformning af rammeområdet med friere rammer for placering (så husbåde kan placeres fri af kajerne og dermed længere fra beboelse) og et reduceret antal husbåde, mens mange generelt er imod husbåde, og en del også imod alle andre både. Langt de fleste indsendere finder, at publikumsrettede serviceerhverv vil være generende for beboere og ansatte i området. Der henvises også til deklarationer for områdets benyttelse. Det skal understreges, at bolværksejerne ikke har handlepligt, men fortsat kan anvende deres kajer til de hidtidige formål. Det er dog vurderingen, at en blanding af lyst- og husbåde kan medvirke til at skabe mere liv i området, der i den almindelige debat om havnens udvikling er betegnet som livløst og for lidt attraktivt for offentlighedens ophold.
Det foreslås, at indsigelserne imødekommes delvis, idet antallet af husbåde reduceres til 20, så der sikres mulighed for rekreative aktiviteter, mens muligheden for husbåde til publikumsrettede serviceerhverv udgår. Det vurderes, at dette ikke vil hindre for eksempelvis flydende klublokaler for en evt. kommende sejlklub og lign.
Havneholmen, Vesterbro
Københavns Havn A/S gør indsigelse mod en reduktion af placeringsmulighederne for husbåde. Denne reduktion er primært foreslået af hensyn til etablering af bademuligheder. Skanska gør indsigelse imod husbåde generelt, men forholder sig ikke til den supplerende hørings mulighed for anvendelse af husbåde til publikumsrettede serviceerhverv. Det synes på denne baggrund ikke sandsynligt, at man med ændringsforslaget vil opnå den ønskede grad af liv og aktivitet. Derfor foreslås det, at denne strækning friholdes til andre aktiviteter.
Det foreslås, at indsigelserne imødekommes delvis, idet kajstrækningen til husbåde på den nordlige del af Havneholmen udtages, mens den sydlige del ikke ændres.
Teglholmen, Kongens
Enghave
Der er indkommet indsigelser fra nogle få beboere. De frygter, at publikumsrettede serviceerhverv vil tiltrække så mange mennesker, at det virker forstyrrende for beboerne. Der er imidlertid tale om en forholdsvis kort strækning, der vil kun kunne etableres forholdsvis små erhverv (300 m2) og støjkrav mv. (virksomhedsklasse 1, ingen forurening) skal overholdes. Store støjende anlæg er derfor udelukket. Det er en del af planlægningens formål at skabe attraktive mål for offentlighedens færden i havnen, så en vis øget færden på promenader mv. må ses som tilsigtet.
Det foreslås, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer.
Formål med planlægningen
Med tilvejebringelsen af et kommuneplantillæg sikrer kommunen sig muligheden for at regulere husbåde, såvel i lokalplanlægning som ved byggetilladelser baseret på de udstukne rammer for beliggenhed, størrelse, tæthed mv. Kommuneplantillægget udgør en samlet plan og fastlægger i hvilke områder, der må placeres husbåde, og hvilke særlige bestemmelser, der skal opfyldes i de enkelte områder. Det følger af udpegningen af rammeområder, at de øvrige områder ikke er udpeget til husbåde. Kommuneplantillægget udstikker rammer for lokalplanlægning, som efterfølgende kan udstikke mere detaljerede retningslinier med udgangspunkt i de enkelte områders karakter og i hensynet til kvalitet og variation.
Uden et
plangrundlag vil det derimod være byggelovens krav, herunder bl.a. de afstandsbestemmelser,
der følger af regler for brandsikkerhed, der som udgangspunkt er gældende for
kommunens forvaltning af husbåde. Disse lovkrav regulerer ikke størrelse eller
udformning af husbåde på samme måde, som planlægning kan. Der vil skulle
udfærdiges planlægning i de konkrete tilfælde, hvor der ansøges om husbåde på
placeringer, som strider mod kommunens ønsker, eller om husbåde af en størrelse
eller udformning, som findes uhensigtsmæssig.
Baggrund
Københavns havn er et vigtigt element i byen, og de tilstødende arealer har en central beliggenhed i forhold til byens mange funktioner. Mange traditionelle havneaktiviteter er flyttet til havnens udkant, og dermed kan store havnearealer overgå til andre formål. Et element, der kan medvirke til at skabe en levende, afvekslende havn, er husbåde. For Københavns Kommune er det væsentligt at sikre husbådenes kvalitet og sammenhæng med omgivelsernes karakter. Hertil hører også en målsætning om, at muligheden for husbåde kan medvirke til at styrke og synliggøre Danmarks maritime kulturarv, som udgøres af mindre skibstyper med funktioner som handels- og fiskeskibe, færger mv.
Med vedtagelsen af Kommuneplan 2001 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes et samlet forslag til områder for husbåde i kommunen. Resultatet var et forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 udarbejdet i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og med inddragelse af Københavns Havn A/S.
Den 11. juni 2003 vedtog Borgerrepræsentationen at offentliggøre forslaget til tillæg til Kommuneplan 2001 om husbåde, og det var udsendt i offentlig høring fra den 23. juni til den 14. november 2003. Der indkom 89 forskellige henvendelser og indsigelser i høringsperioden, og hertil kommer, at en række personer indsendte kopier af samme indsigelse eller vedlagde underskriftindsamlinger. Der var kun få indsigelser fra myndigheder. Der blev afholdt et offentligt møde, hvor ca. 140 personer deltog.
Den oprindelige offentlige høring
Indsigelserne og spørgsmålene i høringen spændte vidt. En stor del kom fra ejere og lejere i byggeri beliggende ved kajer, hvor der er givet mulighed for husbåde. De ønsker overvejende at bevare deres uhindrede udsigt. Der var til gengæld meget få indsigelser fra brugere af vandet (lyst- eller erhvervssejlere). Mange indsigelser var detaljerede og vedrørte emner, som ikke kan reguleres med et kommuneplantillæg. En besvarelse af indsigelserne blev fremlagt ved beslutningen om afholdelse af den supplerende høring. De er her samlet i en række emner og koncentreret om den detaljeringsgrad og de forhold, der svarer til indholdet af kommuneplanlægning.
Grundlag for
planlægningen
Kompetencen til at planlægge for husbåde har været genstand
for debat. Det centrale spørgsmål var, om kommunen som planmyndighed også kan
og skal planlægge for søterritoriet. Trafikministeriet har ansvaret for statens
interesser på dette område, og Trafikministeriet sendte bemærkninger til
planforslaget. I bemærkningerne fra Trafikministeriet står som følger: "Det er Trafikministeriets opfattelse, at
planloven ikke gælder for søterritoriet. Det skal dog bemærkes, at på et møde i
Miljøministeriet den 18. september 2003 er det på Københavns Kommunes og Københavns
Havn A/S´ foranledn
ing aftalt, at Miljøministeriet udarbejder et notat om
Miljøministeriets opfattelse af planlovens anvendelighed vedrørende husbåde, og
at Trafikministeriet bidrager med betydningen af statens højhedsret over
søterritoriet i relation til husbåde og bestemmelsen i § 7, stk. 2, i lov om
Københavns Havn A/S. På mødet gav Miljøministeriet udtryk for, at der kan
planlægges for husbåde, fordi disse er omfattet af byggelovgivningen."
Miljøministeriet har efterfølgende fastslået, at husbåde falder ind under planlovens krav til kommuneplaners indhold vedrørende regulering af bebyggelse. I august 2004 udsendte ministeriet et udkast til vejledning i lokalplanlægning for husbåde. Bygge- og Teknikforvaltningen har på Københavns Kommunes vegne indsendt kommentarer hertil, og en endelig udgave af vejledningen forventes udsendt snarest. Kommunen får dermed et godt grundlag for fremtidig lokalplanlægning for husbåde.
Københavns Havn A/S anmodede i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2001 om en kommunal planlægning for husbåde, og der vurderes på denne baggrund ikke at være en konflikt i forhold til lovgivningen om havnens kompetence.
Formål
Mange indsendere med virksomhed eller bolig ved vandet finder ikke, at der er behov for mere liv og aktivitet i havnen, og særligt ikke, hvis dette skal kunne skabes gennem tilstedeværelsen af husbåde. Andre indsendere peger dog netop på de samme områder som tomme og triste, og finder dem velegnede til husbåde.
En del indsendere mener, at lystbåde giver mere liv. De aktiviteter, der fremhæves af indsendere fra flere områder har dog som fællestræk, at de er begrænset til sommersæsonen og hovedsageligt til de lyse timer. Husbåde kan, også sammen med lystbåde, give liv uden for disse perioder. Dette vil også medvirke til at skabe tryghed i områder uden eksisterende boliger.
I en række indsigelser ytres bekymring for, om der bliver tilstrækkelig plads til andre anlæg og aktiviteter i forbindelse med en Blå Plan. Denne bekymring kommer dog ikke fra de aktive brugere af vandet (sejlere, roere etc.). Muligheden for at placere husbåde i en række rammeområder udelukker ikke andre aktiviteter. Disse områder kan fortsat indeholde eksempelvis sejlende skibe, og formålet har ikke været at skabe områder forbeholdt en anvendelse, men at fremme variation. Det er også muligt at udnytte husbåde til mange formål i en Blå Plan, f.eks. som flydende klubhuse for foreninger, til aktivitetshuse for børn og unge eller i nogle områder som cafeer, der giver adgang til at nyde vandet på nærmeste hold. Af hensyn til god plads til aktiviteter er der dog foreslået en række reduktioner i omfanget af rammeområder til husbåde, herunder i lystbådehavne.
Nogle indsendere udtrykker frygt for, at målet om variation ikke vil blive nået, hvis der primært kommer nybyggede husbåde med et moderne bygningsudtryk. Husbåde skabt ved ombygning af skibe er som udgangspunkt mere forskellige. Det foreslås derfor, at der for at styrke formålet om at få varierede og spændende husbåde, reserveres væsentligt flere områder til fartøjer, der oprindeligt er bygget til sejlads. Disse områder er bl.a. valgt ud fra en betragtning om, at det eksisterende miljø vil have et godt samspil med sådanne husbåde eller at de i særlig grad vil kunne udgøre en attraktion for brugere og besøgende i områderne, f.eks. Kalvebod Brygge. Områderne fremgår af gennemgangen af de enkelte bydele.
De væsentlige mål med planlægningen er præciseret og gennemgået mere udførligt i beskrivelsen ag baggrunden for kommuneplantillægget (se Bilag D).
Eksisterende forhold
Der er modstridende synspunkter vedr. de husbåde, der allerede findes forskellige steder i havnen. Flere indsendere opfordrer til, at kommunen får dem fjernet. Andre ønsker tværtimod, at kommunen gør en indsats for at sikre dem bedre lejevilkår, sikkerhed for lange kontrakter mv., samt at der ikke stilles krav til deres miljøforhold, byggetekniske stand og. lign.
Planlægningen er i sit sigte fremadrettet og har ikke virkning for de eksisterende forhold, der som hovedregel kan forblive uændrede. Det er ikke planlægningens formål at gribe ind over for forhold, der er etableret i de forgangne år, hvor der har hersket usikkerhed om behovet for kommunale byggetilladelser og lign. til etablering af husbåde. Der kan være bestemmelser i lovgivning varetaget af kommunen (f.eks. vedr. miljø), der vil finde anvendelse på eksisterende husbåde, men dette er ikke en følge af kommuneplantillægget. De kontraktmæssige forhold for eksisterende husbåde ligger som for andre husbåde uden for Københavns Kommunes kompetence.
Generelle vilkår
Der er overvejende et ønske om, at husbåde omfattes af de almindeligt gældende regler for miljø, forsyning, parkering etc. Enkelte indsendere ønsker dog en mere lempelig og fleksibel behandling af husbåde. Det vurderes, at det teknisk er muligt at finde løsninger på forsyningsforhold, parkering og anden infrastruktur, som i det store hele er på linie med andre boliger mv. i kommunen. Der er ikke afgørende argumenter for, at der generelt skulle være andre regler for husbåde. På den baggrund må de bekymringer vedr. røggener, affaldsproblemer etc., der er kommet fra beboere ved havnen, betegnes som ubegrundede.
Der er en række indsendere, der finder det forkert at muliggøre husbåde, når der ikke er fuldt færdige faciliteter til forsyning etc. til stede. Disse henvendelser kommer også fra områder, hvor der allerede findes ledninger etc. i nærheden af kajerne, og det derfor er enkelt at etablere de nødvendige løsninger.
Forvaltningen vurderer, at der ikke er noget usædvanligt i, at tilslutning til forsyning først etableres, når planlægningen er gennemført. Der vil blive stillet krav til husbådes forsyning i lighed med anden bebyggelse, idet der bl.a. i lokalplaner kan stilles krav om tilslutning til fælles forsyningsanlæg. Dette gælder også en tilfredsstillende placering af ledninger og andre installationer, så de ikke påvirker den almindelige brug af områderne. Der vil således skulle være uhindret adgang til promenader mv., som det eksempelvis allerede er fastlagt i lokalplan 310 med tillæg.
Med hensyn til parkering stilles der krav om dækning, som det også sker til anden bebyggelse. Dette betyder dog ikke, at parkering skal etableres i umiddelbar nærhed af husbåden. Man må som husbådsejer tåle, at der kan være en vis afstand til parkeringsmuligheden. Forslaget om egentlige parkeringshuse til husbådenes beboere anses i forhold til det forventede antal i de enkelte områder ikke for realistisk, men der kan etableres anlæg, der både betjener boliger på land og vand.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anmodet om, at der sikres fri passage gennem broer i hele havnen, så husbåde med børneinstitutioner mv. kan flyttes efter behov. Det er væsentligt at udnytte den særlige mulighed, der ligger i at husbåde kan flyttes, men der er dog broer i havnen, der i dag kun har en meget lav gennemsejlingshøjde, og her vil det være nødvendigt at holde sig til en ringe højde på husbåde eller at konstruere dem, så de kan adskilles ved flytning. Gennem broerne over havneløbet er der langsigtet sikret en gennemsejlingshøjde på 5,4 m.
Foreningen Aktiv Havn har indsendt en række forslag, hvoraf ideer om offentlig adgang mv. allerede er en del af planlægningens grundlag. Ønsker om at placere husbåde frit i havnebassiner og løb vurderes at kunne være i modstrid med intentionerne for udviklingen af havnen, da det vil vanskeliggøre fritidsbrugen af vandet. Muligheden for oplæg ved broer udvides derfor ikke væsentligt. Andre af foreningens ideer ligger uden for kommunens planlægningsmæssige kompetence.
Størrelse
I indsigelserne er der fra nogle indsendere givet udtryk for, at de tilladte størrelser i planforslaget er for store, og samtidig fra andre, at de til en række formål er for små. De valgte størrelser afspejler, at der findes flere typer af husbåde. I den hidtil eneste endeligt vedtagne plan for husbåde i København, tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 310, har Borgerrepræsentationen givet mulighed for en højde på 7 m.
Denne højde er primært relevant for nybyggede husbåde, der oftest har en sluttet form med en længde under 20 m, men til gengæld er forholdsvis høje. For at fremme variationen er der dog samtidig nogle steder givet mulighed for en længde på maksimalt 30 m. Mange ældre fartøjer, som det kan være ønskeligt at bevare, er nemlig lange, men til gengæld ikke høje. Det er ikke muligt at udnytte størrelsen fuldt ud med en husbåd på 30 m længde og 7 m bredde/højde, da det samlede areal (alle etager) ikke må overstige 150 m2 for boliger og 300 m2 for andre formål.
Der er i planforslaget udpeget en række områder med en maksimal højde på 7 m og længde på 30 m. Det foreslås at antallet af disse områder reduceres, så højden her bliver 5,4 m og længden 26 m. Områderne fremgår af gennemgangen af de enkelte bydele.
Nogle indsigere finder, at husbåde ikke må være højere end kajkanten, dvs. ca. 2 m over vandet. Sådanne husbåde findes i form af flodpramme og lign., men de er ikke typiske for Danmark. Ældre færger, fragt- og fiskefartøjer mv. er væsentlig højere, og det er målet, at Københavns havn kan rumme disse typer af fartøjer med en ny anvendelse, der kan sikre deres eksistens. Variationen og kvaliteten af boliger, cafeer osv. på husbåde vil heller ikke være den samme, hvis højden reduceres så voldsomt. Derfor foreslås disse indsigelser ikke imødekommet, men det er naturligvis muligt for en udlejer af et kajareal at betinge sig, at husbåde er lavere end de maksimale størrelser i kommuneplantillægget.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt en række private indsendere mener, at størrelserne er utilstrækkelige. De ønsker større areal for at kunne rumme henholdsvis børneinstitutioner og vandrehjem/hoteller. I planlægningen har det imidlertid været vurderingen, at den generelle forståelse af, hvad en husbåd er, ikke omfatter så store fartøjer eller nybygninger. Der er mulighed for at drive institution eller vandrehjem på flere husbåde i samme område, og derved opnå et større samlet areal.
Der foreslås ikke en ændring af de maksimale størrelser, så de nævnte indsigelser imødekommes ikke. Oplæg af større fartøjer til bygningsmæssige formål vurderes at skulle ske efter en særskilt planlægning, hvis dette ønskes.
Anvendelse
Planlægningen er gennemført ud fra den definition af en husbåd, at der er tale om et varigt oplæg, hvor den kun undtagelsesvis flyttes, og at der sker en bygningsmæssig udnyttelse som bolig, institution, cafe mv. Et skib, der ikke længere sejler, men eksempelvis fungerer som museum, vil være en husbåd. En del indsigelser er imod husbåde, men ønsker flydende cafeer og butikker på både. Disse anvendelser falder imidlertid ind under definitionen og kræver derfor, at der er udpeget et rammeområde for husbåde.
En række indsigelser karakteriserer boliger på husbåde som meget private og ønsker, at der i højere grad gives mulighed for andre anvendelser, bl.a. cafeer, klubhuse og butikker. Anvendelsesbestemmelserne i planforslaget omfatter også institutioner og kulturelle formål (som f.eks. klubhuse) blandt boligerne, mens kun et mindre antal placeringer er udpeget til at omfatte publikumsorienterede serviceerhverv.
For at imødekomme indsigelserne har muligheden for publikumsorienterede serviceerhverv i yderligere tre rammeområder været udsendt i en supplerende høring. Som resultat heraf foreslås, at denne mulighed gælder for dele af Frederiksholms Kanal, for Havneholmen og for en strækning ved Teglholmen.
Husbåde med boliger fastholdes som helårsboliger. En stillingtagen til, om de kan fungere som udlejningsboliger, så selskaber eller private ejer en eller flere og udlejer dem, ligger i overensstemmelse med planloven ikke inden for den kommunale planlægnings regulering.
Sikkerhed
En enkelt indsender frygter, at det vil være farligt at have husbåde, fordi personer der falder i vandet kan komme ind under dem. Dette vurderes dog ikke at være anderledes end for andre både, skibe etc. Andre frygter, at der ved etablering af husbåde bliver for lidt plads til gennemsejling i kanalerne. Dette hensyn er varetaget i planlægningen og vil i de konkrete tilfælde blive yderligere tilgodeset af Københavns Havn A/S.
Fra indsendere i Søndre Frihavn er der rejst spørgsmål vedr. naboskabet til færgelejet. Forholdene i havnen er vidt forskellige og dette vil stille krav til fortøjning etc. Der med Søfartsstyrelsens regler for stabilitet er taget højde for de sikkerhedsmæssige aspekter.
Planlægningens
virkninger
Enkelte indsendere udtrykker tvivl om den rette fordeling af kompetence til at planlægge for søterritoriet. Kystdirektoratets kompetence for så vidt angår faste anlæg - også til husbåde - er på ingen måde anfægtet i planlægningen.
Det følger af udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægning, at der efterfølgende kan laves lokalplaner for husbåde i det omfang, det vurderes at være nødvendigt, hvorved der kan stilles mere detaljerede krav til udformning, materialevalg mv. I disse planer eller i konkrete tilladelser vil de detaljerede forhold vedr. ledninger, afmærkning mv. kunne varetages.
Nogle indsendere ønsker ikke, at der sker en overordnet planlægning, før der foreligger flere praktiske erfaringer med husbåde. Disse tænkes opnået gennem konkrete projekter, men der peges ikke på placeringer. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det er ønskeligt at sætte en række konkrete projekter i gang uden en overordnet vurdering. Dette vil ikke være i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2001.
Decideret besejlingsmæssige hensyn varetages i første række af Københavns Havn A/S. Der er tale om en velkendt kompetencefordeling, og der vurderes derfor ikke at være væsentlige vanskeligheder knyttet til en fremtidig sagsbehandling for husbåde. Dette gælder også opretholdelsen af den hidtidige anvendelse af rammeområder, som Københavns Havn A/S udlejer til andre formål/brugere, f.eks. bådklubber. Denne anvendelse hindres ikke af planlægningen for husbåde.
Der er overvejende kommet indsigelser fra grundejere og beboere i ejendomme i umiddelbar tilknytning til kajstrækninger, hvor der er foreslået rammer for husbåde. Der er imidlertid ikke pligt til at udnytte denne mulighed. Grundejernes accept er, hvad enten der er tale om virksomheder, boligselskaber eller ejer-/andelsforeninger, nødvendig, når adgangen til kajen skal ske over deres areal, eller når der er lavet aftaler om kajernes brug, der ikke omfatter husbåde (f.eks. Søndre Frihavn). Det er derfor en selvfølge, at de har en afgørende rolle, når der kommer konkrete projekter. Der er derfor ikke tale om værdiforringelser i forbindelse med, at der fra kommunens side gives mulighed for at etablere husbåde. Ligeledes har grundejerne forsat mulighed for faciliteter for både til sejlads etc., som ikke er omfattet af den kommunale planlægning.
Grundejerne er en aftalepart, der kan stille vejadgang mv. til rådighed for husbåde, hvis de ønsker det. Til gengæld kan de præcisere krav til husbådene i kontrakter - f.eks. ved at undtage bestemte placeringer eller reducere højden - ud over detaljeringsniveauet i den kommunale planlægning. Og de kan opkræve leje, så behov for eksempelvis ekstra affaldscontainere er ikke en økonomisk belastning.
Vedrørende husbådes udformning er der stillet forslag om konkurrencer og lign. Kommunen ønsker variation og iderigdom i såvel om- som nybygninger, men da der er tale om private boliger, kan det ikke fastlægges, hvordan de kommende beboere finder frem til udformningen af deres husbåde.
Økonomiske forhold
Der har i debatten, været fokus på prisen for husbåde og leje af pladser. Indsigelserne peger på, at det ikke må blive så dyrt, at boligformen kun er mulig for et fåtal.
Kommunen har ingen adgang til at regulere priserne på husbåde og på den leje, der skal betales for vandareal og adgang over landarealer. Det er dog tilstræbt, at planlægningen ikke i sig selv medvirker til, at priserne bliver høje. Dels er der givet mulighed for husbåde på forskellige placeringer, så knaphed på mulige pladser og en koncentration på ganske få ejere af disse ikke bevirker, at den store interesse for at få en plads fører til meget høje priser. Dels er husbådenes areal begrænset, primært for at varetage hensyn til bybilledet og andre borgeres adgang til vandet, hvilket også kan medvirke til, at der ikke bliver tale om meget store og dyre boliger.
De krav, som kommunen stiller af hensyn til miljøet (kloak-, varmeforsyning mv.), vil medføre udgifter for husbådenes beboere, og vil - især hvor der er tale om få husbåde - medføre, at der næppe kan blive tale om billige boliger sammenholdt med tilsvarende på land. Det vurderes imidlertid at være af afgørende betydning, at husbåde ikke medfører en forringelse af miljøet i byen. Derfor foreslås det ikke, at der gås på kompromis med de gældende regler, for disse forsyningsforhold kan løses, så husbåde vil få lige så miljømæssigt betryggende forhold som anden bebyggelse.
Indre By (side 46 i
Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
Der er indsendt ønske om, at der gives mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv i Frederiksholms Kanal. Dette vil være i overensstemmelse med målene for Indre By som byens centrum med en bred vifte af tilbud til beboerne og byens gæster. Denne ændring har været i supplerende høring. Retningslinierne for kajstrækningerne ved Frederiksholms Kanal (9-10 og 11-12) foreslås ændret, så der er mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv undtagen mellem Marmorbroen og Prinsens bro (se Bilag D).
Christians Brygge og Kalvebod Brygge foreslås af enkelte indsendere friholdt for husbåde. Det vurderes dog, at disse strækninger hører til de dele af havnen, som det har været ønsket at tilføre mere liv. Det foreslås derfor ikke, at rammerne for disse strækninger udtages, men i stedet at disse strækninger i lighed med de øvrige i Indre By forbeholdes et antal fartøjer, der oprindelig er bygget til sejlads.
Christianshavn (side
48 i Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
Planforslaget fastlægger de fleste områder af Christianshavn til husbåde, der oprindeligt er bygget til sejlads. Flere indsendere foreslår, at dette bør gælde hele Christianshavn eller alle ældre bykvarterer. Det foreslås at imødekomme disse indsigelser delvis ved at udvide de områder på Christianshavn, der forbeholdes ombyggede fartøjer, så de også omfatter Maskingraven (14-15), strækningen ved Dokøen (18-19), Christiansholm (20-21) og Trangraven (24).
Forsvarets Bygningstjeneste har anmodet om, at de militære søområder ikke berøres. For at sikre dette foreslås, at der på Christiansholm (20-21) alene gives mulighed for at lægge skibe på langs af kajen.
Enkelte indsigelser omhandler naboskab mellem boliger og publikumsorienterede anvendelser såsom cafeer. Det gælder både hvor boligerne er på land og i et tilfælde, hvor et serveringssted på land frygter nye boliger som nabo. Det vurderes ikke, at der vil opstå væsentlige gener i disse tilfælde.
De kulturhistoriske interesser og de fredede fortidsminder i bydelen betragtes af nogle indsendere som værende i modstrid med ideen om at placere husbåde. Der er dog ikke indkommet bemærkninger fra de myndigheder, der overordnet har ansvaret for at varetage disse interesser. Kommunen vil i de konkrete tilfælde naturligvis tage vare på sin del af ansvaret for fortidsmindernes beskyttelse.
I kanalerne på Christianshavn ligger en del ældre fartøjer mv., der vurderes at blive benyttet som husbåde i dag. Forslaget til kommuneplantillæg har tilstræbt på længere sigt at samle anvendelsen til husbåde på nogle strækninger samt at udvide mulighederne på steder, hvor der i dag er en beskeden anvendelse af kajerne, f.eks. den sydlige del af Christianshavns Kanal. Sammenholdt med situationen i dag vurderes dette ikke art være en så markant ændring af miljøet, som en række indsigere anfører. Gamle færger etc. har længe været en del af miljøet netop i denne bydel. Og der er ledig kapacitet i kanalerne, hvor der ikke ligger både. Der er indkommet meget få indsigelser mod husbåde fra sejlere i området.
Dersom der ikke planlægges for husbåde i kanalen, vil det kunne have betydning for de eksisterende både, idet en række har tidsbegrænsede fredningsdispensationer, som i så fald ikke vil blive søgt erstattet af en revideret fredning. Dette kan forpligte kommunen til at fjerne disse husbåde.
Indsigelserne foreslås delvis imødekommet ved at reducere størrelser og antal af husbåde en lang række steder i bydelen. I lystbådehavnene Margretheholm (9) og Trangraven (24) reduceres antallet til henholdsvis 20 og 6, også for at sikre bedre plads til lystbåde. I Trangraven (24) reduceres størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde. For at sikre plads i indsejlingen til kanalen udtages kajstrækningen på sydsiden af Christiansholm (22-23), således at denne kaj i en senere byudvikling kan bruges til andre formål.
Ved Grønlandske Handels Plads, Krøyers Plads og i Inderhavnen (25-26 og 27-28) reduceres størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde.
I den nord-syd-gående del af Christianshavns Kanal (29-36) reduceres antallet af husbåde til 18. I den sydlige del af kanalen udtages den solvendte nordside af kanalen (37-38), mens antallet af husbåde på kanalens sydside (39-40) begrænses til 8. Resultatet af disse ændringer fremgår af bilag D.
Indre Østerbro (side
50 i Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
Der er enkelte indsigelser mod placering af husbåde i de nordlige dele af Indre Østerbro, hvor denne anvendelse på grund af miljøforholdene først vil kunne komme på tale på længere sigt. Det er ikke en følge af planen, at en ændring af miljøforholdene eller af anvendelsen af kajerne til erhvervsformål vil blive fremskyndet. På baggrund af indsigelserne foreslås en række ændringer i den nordlige del af Indre Østerbro. Kajstrækning 1-2 vil af miljømæssige årsager først på meget langt sigt kunne tages i brug til boliger. Dette må ske i forbindelse med en byomdannelse i området. Derfor foreslås området udpeget til senere planlægning, i lighed med de to bassiner i Nordhavn (område A og B). Kajstrækning 3-4 ønskes i indsigelse fra Østerbro Lokalråd benyttet til andre formål. Derfor begrænses antallet af husbåde til 10, hvilket på den meget lange strækning giver god plads til andre aktiviteter. Samtidig begrænses placeringsmuligheden til at være på langs af kaj, så vandarealet i højere grad holdes frit.
I Søndre Frihavn har mange virksomheder og beboere gjort indsigelse mod planforslaget, som de finder vil ændre områdets karakter. Dette er vel til dels også målet med planlægningen; nemlig at tilføre dette såvel som andre områder mere liv og aktivitet. Det har fra starten været intentionen med omdannelsen af Søndre Frihavn til byområde, at der kan være både i bassinerne, men det er ikke blevet således i praksis.
De enkelte grundejeres rettigheder og de eksisterende deklarationer om brugen af kajer ændres ikke af planlægningen. De nævnte bekymringer vedr. støjgener, affald, udsigtsforhold vurderes ikke at være af en karakter, så det giver anledning til at foreslå ændringer. Der er gode muligheder for at løse disse forhold konkret.
Der er imidlertid fra flere grundejere stillet forslag om at etablere et havneanlæg for især større lystfartøjer. Dette vil kunne kombineres med husbåde og samlet give det liv, der er målet med planlægningen. Placeringen af husbåde langs kajerne er begrundet i, at de ellers vanskeligt kan fortøjes i de dybe bassiner, men ved etablering af en egentlig marina stiller dette sig anderledes. Andre former for placering vil give bedre udsigtsforhold for beboerne.
Det er derfor foreslået derfor, at rammerne ændres, så Søndre Frihavn (6-7 til 12-13) gøres til et samlet havneområde for lyst- og husbåde, dvs. med rammer, der også muliggør placering vinkelret på kaj eller ved flydende og faste broer, så det samlede antal husbåde reduceres til 30 og der gives mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv i området. Denne ændring har været i supplerende høring. På baggrund af indsigelserne foreslås det, at antallet af husbåde i rammeområdet begrænses yderligere til 20 og at muligheden for publikumsorienterede serviceerhverv udgår. De ændrede rammer fremgår af bilag D.
Ydre Østerbro (side 52
i Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
Østerbro Lokalråd og Foreningen til Hovedstadens forskønnelse er imod husbåde blandt lystbådene i Svanemøllehavnen, men der er ikke kommet andre bemærkninger hertil. Det vil være frivilligt for havnen at udnytte muligheden, eksempelvis også til flydende klubhuse mv. Det foreslås, at indsigelserne imødekommes delvis ved at reducere antallet af husbåde i rammeområdet til 10.
Vesterbro (side 54 i
Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
Flere indsendere vender sig imod placering af husbåde ved Kalvebod Brygge. Argumenterne om manglende faciliteter eller gener for brugere af bebyggelsen på land vurderes dog ikke at være så væsentlige, at de giver anledning til større ændringer. Men det foreslås, at denne strækning (1-2) i lighed med den nordlige del af Kalvebod Brygge (i Indre By bydel) forbeholdes fartøjer, som oprindelig er bygget til sejlads, der i særlig grad vurderes at kunne tilføre området variation.
Vesterbro Lokalråd og Skanska ytrer bekymring for antallet af husbåde og mulighederne for at få plads til andre aktiviteter. Der er også ønske om at få flere udadvendte aktiviteter på husbåde i området. I lyset af de ideer, der er til området omkring Fisketorvet/Havneholmen vurderes det, at indsigelserne bør imødekommes delvis ved nogle ændringer.
Kajstrækningerne ved Fisketorvet (3-4) og ved den nordlige del af Havneholmen (5-6) foreslås derfor udtaget for at give plads til andre aktiviteter. På Havneholmen rettes placeringen af husbåde i overensstemmelse med de opfyldninger der er sket. Der foreslås en flytning af husbåde fra ydersiden af holmen (7-8), hvorved der også skabes endnu bedre plads til et badeanlæg, til sydsiden af den. På Havneholmen (7-8) foreslås størrelsen af husbådene reduceres til 26 m længde og 5,4 m højde. Her gives også mulighed for anvendelse til publikumsorienterede serviceerhverv, hvilket har været genstand for supplerende høring. Da der ikke er kommet indsigelser imod ændringen af denne strækning, foreslås den vedtaget.
Miljøet i Tømmergraven er i dag præget af et mangfoldigt liv, og det tilstræbes, at planlægningen giver mulighed for at bevare dette. Området (9-10 og 11-12) foreslås derfor forbeholdt fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads. Ændringerne i rammerne kan ses af bilag D
DONGs bemærkninger om en gasledning indgår i den kommunale planlægning for omdannelse af havneområderne i Vesterbro Bydel, og vil også indgå i den konkrete behandling af placering af husbåde i det relevante område.
Kongens Enghave (side
56 i Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
Nokia har givet udtryk for bekymring for, at husbåde ud for virksomheden vil kunne bruges til spionage. Det vurderes dog ikke at være et væsentligt problem, idet grundejeren selv har råderetten over, hvem der i givet fald lejer pladser til husbåde. Der er offentlig adgang til promenaderne, uden at dette vurderes at give væsentlige problemer for virksomhederne.
Også i denne del af Sydhavnen kan der være behov for at give mere plads til andre aktiviteter og at muliggøre flere publikumsorienterede anvendelser. På Teglholmen foreslås kajstrækning (3-4) reduceret, således at den planlagte grønne kile mod vandet friholdes, sådan som bl.a. Danmarks Naturfredningsforening har ønsket. Syd for den grønne kile (og en evt. kommende bro) begrænses anvendelsen til husbåde, så de alene kan ligge på langs af eller vinkelret på kaj.
På Teglholmen (7-8) har muligheden for anvendelse til publikumsorienterede serviceerhverv været i supplerende høring. Da der kun er kommet ganske få indsigelser imod denne ændring, foreslås den vedtaget.
Boligøen i Teglværkshavnen (9-10) tilrettes i overensstemmelse med det i mellemtiden endeligt vedtagne lokalplantillæg. På Sluseholmen (5-6) foreslås strækningen med husbåde afkortet lidt mod øst for at skabe bedre plads til andre formål, herunder sikre mulighed for at placere et badeanlæg i tilknytning til spidsen af Sluseholmen.
Kajstrækningen ved Nokia (13-14) foreslås reduceret ved, at antallet af husbåde begrænses til maksimalt 6.
For at sikre mere plads til ombyggede fartøjer foreslås det, at også et par områder i Kongens Enghave forbeholdes denne type af husbåde. Det vurderes, at områder ved Sluseholmen er bedst egnede hertil, så de (15-16 og 17) foreslås forbeholdt fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads. I bådklubbens område (17) foreslås antallet reduceret til 10 og størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde for at sikre det bestående miljø og plads til andre aktiviteter.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har gjort indsigelse mod husbåde i forbindelse med de fredede områder syd for Sjællandsbroen. Kommunen har ikke vur deret, at der var en modstrid med fredningen, men det foreslås at imødekomme indsigelsen ved at udtage området (18) for at sikre plads til andre aktiviteter
Vestamager (side 58 i
Bilag C, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort i det
offentliggjorte planforslag)
For at imødekomme ønsker om mere variation og tilknytning til havnens historiske karakter, der jo i høj grad har været retningsgivende for fornyelsen af Islands Brygge, foreslås det, at kajstrækning 1-2 og den nordlige halvdel af 3-4 forbeholdes fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads.
Der har i høringen kun været indsigelser mod den del af rammeområderne i bydelen, der befinder sig nærheden af Nokken. En del af debatten har været koncentreret om den forventede økonomi for husbåde her. Planlægningen kan ikke regulere de økonomiske forhold. Det vurderes ikke, at en placering her taler for samme pris som andre placeringer i havnen, f.eks. i de mere centrale bydele. Det har været et mål for planlægningen at opnå en vis bredde i typer af placering, i håb om at dette afspejler sig i differentierede priser. Der har i indsigelserne været tolkninger af, hvad planlægningen giver mulighed for, der overstiger det reelle indhold af retningslinierne med hensyn til antal og størrelse.
En række indsigere finder, at der skal være plads til rekreative aktiviteter. Der er en samlet strækning på over en kilometer syd for området, der er fredet og forbeholdt rekreative formål, så der vil fortsat være god plads til disse aktiviteter. En mindre gruppe husbåde vurderes at være en interessant og markant afslutning på byudviklingsområdet fra Islands Brygge i nord og en god mulighed for at få aktiviteter, der supplerer de nærliggende roklubber mv., så området præges af en varieret brug.
Det foreslås dog på baggrund af høringen, at indsigelserne imødekommes delvis ved at ændre retningslinierne for rammeområdet på en række punkter. Strækningen (5-6) foreslås afkortet mod syd for at give mere plads til andre aktiviteter, herunder de bestående brugeres anvendelse af området (se bilag D). Antallet af husbåde foreslås fastlagt til maks. 15 og størrelsen reduceret til 26 m længde og 5,4 m højde. For at få en bedre sammenhæng med det eksisterende miljø foreslås området forbeholdt fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads.
Samlet resultat af ændringer
De ovennævnte ændringer betyder samlet, at rammerne for etablering af husbåde i København er indskrænket betydeligt i forhold til det offentliggjorte planforslag. Det skønnes, at den teknisk mulige rummelighed i rammeområderne næppe overstiger 500. Heraf må væsentlig færre forventes realiseret, idet grundejere mv. i vid udstrækning har ønske om at fortsætte den nuværende anvendelse. Dertil kommer, at miljøforholdene i mange områder ikke tillader, at der etableres boliger eller andre følsomme anvendelser i de nærmeste år.
Af de mulige pladser er ca. 200 forbeholdt fartøjer, der oprindelig er bygget til sejlads, mens de resterende pladser både kan anvendes til disse fartøjer og til nye husbåde, der konstrueres til formålet. De ombyggede fartøjer er særligt fremmet i de indre dele af havnen (de ældre bydele) og i Sydhavnen. I Nordhavnen er der generelt få pladser til husbåde, mens nogle områder er udpeget til nærmere planlægning med inddragelse af muligheden for husbåde i byomdannelsen. På det tidspunkt vil der således også kunne tages stilling til, om en del pladser skal reserveres fartøjer, der oprindelig er bygget til sejlads.
Øvrige ændringer
Der udføres enkelte rettelser i kommuneplantillæggets redegørelse vedr. henvisninger til de af staten udarbejdede vejledninger og deres betydning for byggesager, lokalplaner, krav til forsyningsforhold samt rettelse af evt. faktuelle forhold, der har ændret sig siden planforslaget blev udarbejdet (opfyldning af mindre vandarealer, ændrede miljøkonsekvenszoner ved virksomheder mv.). Herefter optrykkes og offentliggøres kommuneplantillægget.
ØKONOMI
De økonomiske
konsekvenser af planlægningen vurderes at være neutrale eller positive, idet
udgifterne til de nødvendige kommunale servicetilbud modsvares af øgede
indtægter i form af personskatter, forbrugsafgifter mv. Der er ikke sket en
afklaring af problemet om ejendomsbeskatning. Vandarealer (der udlejes til
husbåde) er ikke som landarealer fast ejendom og dermed ikke pålagt
ejendomsskat. På samme baggrund er husbåde placeret på lejede vandarealer
heller ikke fast ejendom og derfor ikke pålagt ejendomsværdiskat. Københavns
Kommune har over for staten påpeget dette forhold, men der vurderes ikke at
være udsigt til umiddelbare ændringer.
MILJØVURDERING
Sagstypen er
ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes (idet miljøvurdering er gennemført i forslagsfasen).
ANDRE KONSEKVENSER
Som konsekvens
af rammerne for placering af husbåde langs de kajer i Indre By og på
Christianshavn, der er omfattet af en ældre fredning, vurderes der at være behov
for at rejse nye fredningssager med henblik på fredningsbestemmelser, der åbner
mulighed for husbåde og præciserer vilkårene herfor under hensyn til
bevaringsværdierne. Der er givet en række fredningsdispensationer til
eksisterende husbåde.
HØRING
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 8. marts 2005 at indhente Bygge- og Teknikudvalgets kommentarer til indstillingen inden den endelige behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Bygge- og Teknikborgmesteren har den 8. april fremsendt udvalgets bemærkninger. Brevet fra Bygge- og Teknikborgmesteren er vedlagt som bilag E. Økonomiforvaltningen tager bemærkningerne til efterretning.
Etablering af faste anlæg på vandet som brygger og broer til husbåde kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Den senere virkeliggørelse af kommuneplantillæggets muligheder for husbåde kan kræve høring af parter afhængig af placeringen, eksempelvis nabohøring og høring af statslige myndigheder.
BILAG
Bilag vedlagt:
Bilag A: Oversigt over indsigelser i den supplerende høring om 4 ændringsforslag til kommuneplantillæg om husbåde.
Bilag B: Oversigt over indsigelser i den oprindelige høring om forslag til kommuneplantillæg om husbåde.
Bilag C: Uddrag af forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 om husbåde (de dele, der foreslås ændret).
Bilag D: Oversigt over ændringer i forslaget til kommuneplantillæg om husbåde i forbindelse med den endelige vedtagelse.
Bilag E: Brev med bemærkninger fra Bygge- og Teknikforvaltningen.
Bilag fremlagt til gennemsyn i Borgerrepræsentationens Sekretariat:
Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 om husbåde (som udsendt i høring i 2003).
Kopier af indsigelser fra den supplerende høring om 4 ændringsforslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde.
Kopier af indsigelser fra den oprindelige offentlige høring om tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde.
Referat fra offentligt møde den 7. oktober 2003 på Københavns Rådhus.
/Holger Bisgaard