Mødedato: 28.04.2005, kl. 17:30

Hviids Vinstues udeservering på Kongens Nytorv og flytning af cykelparkering ved Café Victor (Ny Østergade/Hovedvagtsgade)

Hviids Vinstues udeservering på Kongens Nytorv og flytning af cykelparkering ved Café Victor (Ny Østergade/Hovedvagtsgade)

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. april 2005

 

 

BR 219/05

Hviids Vinstues udeservering på Kongens Nytorv og flytning af cykelparkering ved Café Victor (Ny Østergade/Hovedvagtsgade)

Hviids Vinstues udeservering på Kongens Nytorv og flytning af cykelparkering ved Café Victor (Ny Østergade/Hovedvagtsgade)

 

 

Indstilling om, at der på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg), gives en anlægsbevilling på 0 kr. til flytning af cykelstativerne i for Café Victor, udformet som en udgiftsbevilling på 100.000 kr. og en indtægtsbevilling på 100.000 kr.

Det bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor udvalgets egen ramme.

                                                                 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge og Teknikudvalget beslutter,

at  Hviids Vinstue på Kongens Nytorv tillades at have udeservering på pladsen foran Vinstuen i 2005 hvorefter tilladelsen bortfalder,

at Café Victor på hjørnet af Ny Østergade og Hovedvagtsgade tillades at have udeservering på fortovsudvidelsen foran Caféen mod at genetablere cykelparkeringen på forlængelser af den eksisterende fortovsudvidelse,

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg), gives en anlægsbevilling på 0 kr. til flytning af cykelstativerne i for Café Victor, udformet som en udgiftsbevilling på 100.000 kr. og en indtægtsbevilling på 100.000 kr.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2005

1. og 2. at godkendt

3. at anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med sagen afholdes indenfor udvalgets egen ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2005

 

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Det er politisk besluttet at de arealer på Kongens Nytorv, hvor der ønskes udeservering skal udbydes offentligt når Kongens Nytorv er omlagt og når der er truffet afgørelse om udformning af udeserveringspavillonerne (Højbro Plads/Kongens Ny Torv).

Kongens Nytorv forventes færdigomlagt til sommer, men da pavillonerne først forventes klar til 2006, foreslår forvaltningen at der i 2005 gennemføres en midlertidig ordning. Ordningen består af to dele, på arealet udfor Hviids Vinstue, hvor der ikke skal være udeservering forslås det at Hviids Vinstue gives tilladelse til at have udeservering uden udbud. Tilladelsen gives udelukkende for 2005. Samtidig foretages der et udbud af de to udeserveringspladser på Promenaden også kun gældende for 2005.

Café Victor der ligger på hjørnet af Ny Østergade og Hovedvagtsgade har anmodet forvaltningen om lov til at flytte de cykelstativer der er opstillet ud for ejendommen, således at Café Victor kan råde over et større areal til udeservering som Café Victor endvidere foreslår omkranset af flytbare blomsterkasser. 

Forvaltningen mener, at der på baggrund af en konkret vurdering af byrummet, parkeringsforholdene og antallet af udeserveringer i lokalområdet kan anbefales at i-mødekomme Café Victors ønske. Forvaltningen lægger især vægt på, at der er tale om en hjørnegrund, hvor aktiviteten i mindre grad vil dominere byrummet, og samtidig vil være til stor glæde for byens borgere.

Da forvaltningen ikke mener, at de pågældende cykelparkeringspladser kan undværes, har forvaltningen udarbejdet et forslag til en alternativ placering af cykelstativerne.

Forslaget indebærer at 3 bilparkeringspladser nedlægges, og at cykelparkeringen flyttes hen foran naboejendommene på en fortovsudvidelse.

For en tilladelse taler, at der er få udeserveringssarealer i denne del af byen, og at et større udeserveringsareal sikkert vil blive meget brugt. Endvidere er Caféen placeret på et hjørne i et byrum, hvor pladsforholdene er gode. Det er således forvaltningens vurdering, at det udvidede fortov og udeserveringen vil bidrage positivt til byrummet.

Imod en tilladelse taler, at der nedlægges 3 meget anvendte parkeringspladser.

Ændringen af arealanvendelsen ved at indrette udeservering på det tidligere parkeringsareal er økonomisk neutral for kommunen, idet den anslåede mindreindtægt på bilparkeringspladserne opvejes af de øgede indtægter fra udeserveringsarealet.

Forvaltningen forventer ikke at forslaget vil ændre på driftsudgifterne.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Det er politisk besluttet at de arealer på Kongens Nytorv, hvor der ønskes udeservering skal udbydes offentligt når Kongens Nytorv er omlagt og når der er truffet afgørelse om udformning af udeserveringspavillonerne (Højbro Plads/Kongens Ny Torv).

Kongens Nytorv forventes færdigomlagt til sommer, men da pavillonerne først forventes klar til 2006, foreslår forvaltningen at der i 2005 gennemføres en midlertidig ordning. Ordningen består af to dele, på arealet udfor Hviids Vinstue, hvor der ikke skal være udeservering forslås det at Hviids Vinstue gives tilladelse til at have udeservering uden udbud. Tilladelsen gives udelukkende for 2005. Samtidig foretages der et udbud af de to udeserveringspladser på Promenaden også kun gældende for 2005.

Café Victor, der ligger på hjørnet af Ny Østergade og Hovedvagtsgade, har anmodet forvaltningen om lov til at flytte de af kommunen opstillede cykelstativer, således at Café Victor kan råde over et større areal til udeservering foran caféen.

Café Victor foreslår endvidere, at udeserveringsarealet omkranses af flytbare blomsterkasser efter klassisk parisisk model (bilag 1).

Da forvaltningen ikke mener, at de pågældende cykelparkeringspladser kan undværes, har forvaltningen udarbejdet et forslag til en alternativ placering af cykelstativerne. Forslaget kræver imidlertid, at 3 bilparkeringspladser skal nedlægges. 

Forvaltningen finder, at det er en forudsætning, at Café Victor fastholder tilbudet af 18. juni 2004, om at de vil betale samtlige udgifter forbundet med ændringen.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Cykelstativerne på hjørnet af Ny Østergade og Hovedvagtsgade er opstillet i 2002 i overensstemmelse med Bygge- og Teknikudvalgets beslutning om at forbedre forholdene for cyklisterne i Indre By (BTU 543/2001) ved at oprette en række cykelparkeringspladser.

Cykelparkeringspladsen er anlagt inden for den såkaldte 10 meter zone, hvor bilparkering i forvejen ikke er tilladt, og hvor fortovet derfor kan udbygges uden at det koster parkeringspladser (bilag 2).

Forvaltningen mener ikke, at den pågældende cykelparkeringsplads med i alt 25 pladser kan undværes, da disse er med til at sikre fremkommeligheden på fortovene, ved at cyklerne ikke står op ad husmurene m.v.

Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til en alternativ placering at cykelstativerne. Forvaltningens forslag er at forlænge fortovsudbygningerne i Ny Østergade og Hovedvagtsgade med henholdsvis 9 og 11m og flytte cykelstativerne der til (bilag 3).

Cykelparkeringspladserne placeres således delvist foran Café Victor og delvist foran den tøjforretning der ligger ved siden af Café Victor i Ny Østergade.

Ved udbygningen af fortovet nedlægges 3 bilparkeringspladser. Som alle andre steder i Indre By er disse pladser meget benyttet og udgør ca. 1/6 af de almindelige pladser, der findes i dag i Hovedvagtsgade og Ny Østergade (Grønnegade - Østergade).

 

 

Hovedvagtsgade

Ny Østergade        

(Grønnegade - Østergade)

Parkeringspladser uden restriktioner

13

4

Parkeringspladser med restriktioner

(ambassadepladser)  4

(parkeringsforbud kl. 8-12) 2

Handicapparkering

1

1

 

Økonomi

Udbygningen af fortovet i Ny Østergade og Hovedvagtsgade, samt flytningen af cykelstativerne forventes at koste ca. 100.000 kr. inkl. udgifter til projektering (15 %).

Cafe Victor har i brev af 18. juni 2004, tilbudt at betale samtlige udgifter forbundet med ændringen og forvaltningen foreslår derfor, at der på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg), gives en anlægsbevilling på 0 kr. til flytning af cykelstativerne, udformet som en udgiftsbevilling på 100.000 kr. og en indtægtsbevilling på 100.000 kr.

Ved udbygningen øges udeserveringsarealet foran Café Victor med ca. 35 m2, hvilket giver kommunen en merindtægt på ca. 78.000 kr. pr. år. da det forventes at Café Victor ønsker at råde over arealet i 7 af årets måneder.

Til gengæld kræver udbygningen af der nedlægges 3 parkeringspladser, der ud fra en gennemsnitsberegning af indtægterne i Rød Zone, giver en årlig indtægt på 27.200 kr. pr. parkeringsplads.

Samlet giver dette kommunen en mindre indtægt på 4.000 kr. pr. år. ved udbygningen af udeserveringsarealet foran Café Victor.

 

 

Før udvidelse af fortov

Efter udvidelse af fortov

Indtægt fra

udeserveringsareal

(19,2 m2 x 7 mdr. x 317,5 kr.)   

kr.42.700,-

(54,3 m2 x 7 mdr. x 317,5 kr. )

  kr. 120.700,-

Indtægt fra

Parkeringspladser

kr. 82.200,-

kr. 0,-

I alt

 kr. 124.900,-

kr. 120.900,-

Mindre indtægt pr. år

 

kr. 4.000,-

 

Forvaltningen forventer ikke at forslaget vil ændre på driftsudgifterne.

 

Høring

Ingen

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1          Café Victors forslag til indretning af udeserveringsareal

Bilag 2          Eksisterende forhold ved Café Victor

Bilag 3          Fremtidig placering af cykelparkering

 

 

Ole Bach

 

Til top