Mødedato: 28.02.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til overborgmesteren om ringere busservice

Se alle bilag

 

Forespørgsel

Overborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvordan og hvornår overborgmesteren og Økonomiforvaltningen blev orienteret om, at Movia ikke længere ved busstoppestederne vil orientere om bussernes ruter og afgangstider?
  2. hvad overborgmesteren synes om den ringere service, når man ved et stoppested ikke længere kan læse, hvilken rute busserne kører ad samt deres afgangstidspunkter?
  3. hvorfor overborgmesteren ikke selv har taget initiativ til, at Københavns Kommune sørger for, at der fortsat er oplysninger om bussernes ruter og afgangstidspunkter på de stoppesteder, der findes i København, og som ovenikøbet via udbud drives af Københavns Kommune?
  4. hvorfor overborgmesteren ikke har inddraget Ældrerådet, Handicaprådet, lokaludvalgene og Borgerrepræsentationen i beslutningen om, at der ikke længere skal være oplysninger på de københavnske stoppesteder om bussernes ruter og afgangstidspunkter?
  5. hvad overborgmesteren vil gøre fremad for at genindføre den service, hvor borgerne på stoppestederne kan se bussernes ruter og afgangstidspunkter?

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

  

Motivering

På de københavnske busstoppesteder er oplysningerne om bussernes ruter og afgangstidspunkter fjernet. De kan nu kun læses digitalt ved at slå op på internettet. 

Man kan på stoppestederne nu kun se bussernes ende destination, men ikke læse om bussernes ruter. Man kan derfor ikke uden digitalt opslag se, hvor en bus kører hen, eller hvilken rute, som den kører.

Det er en meget ringe service, at man kun digitalt kan se ruter og afgangstidspunkter. For personer, der ikke er rutinerede bruger af smartphones, og for mange turister, der ikke kan læse, hvor de skal finde bussernes ruter og afgangstidspunkter, er det meget svært at orientere sig og rejse med bus i København.

Traditionelt udskiftes køreplanen kun to gange årligt - ved overgang til sommer- og til vinterkøreplan. Det burde derfor ikke være nogen stor udgift eller megen besvær at bevare og opdatere ruter og køreplaner på stoppestederne.

Det virker som en centralistisk beslutning bag lukkede døre, når hverken Ældreråd, Handicapråd, lokaludvalg eller Borgerrepræsentation er inddraget i beslutningen om at ændre på serviceniveauet.

Hvis Movia ikke ville fortsætte med at orientere brugerne ved stoppestederne, bør det overvejes, om kommunen selv skal fortsætte med at opdatere busstoppestederne med beskrivelse af bussernes ruter og afgangstidspunkter.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. februar 2019

Forespørgslen blev taget af dagsordenen ved mødets start.

Til top