Mødedato: 28.02.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel om initiativer i folkeskolen om chikane og had mod jøder

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsborgmesteren bedes redegøre for følgende:

  • Har Børne- og Ungdomsborgmesteren iværksat eller påtænker borgmesteren at iværksætte konkrete initiativer mod chikane og had mod jøder i folkeskolen?

(Stillet af Dansk Folkeparti)

MOTIVERING

Plads til mangfoldighed har nærmest været et mantra i København de sidste par år. Den seneste måned har imidlertid illustreret, at jøder udsættes for chikane og at det særligt sker på Nørrebro. Det er derfor desværre tydeligt, at mantraet om mangfoldighed ikke gælder for jøderne.

Høringen d. 12. februar om chikane af jødiske borgere i København viste med al tydelighed at unge jøder chikaneres blandt andet på deres folkeskole, og at jødiske elever fra deres utvivlsomt velmenende lærere har fået råd om at fornægte deres egen identitet for at gøre hverdagen lettere. Det er et stort problem.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse bør det udnyttes, at jøder på det seneste har fået modet til at stå frem med deres oplevelser med trusler, vold og chikane.

Borgmesteren bør redegøre for de helt utålelige forhold, som der er visse steder i København og komme med bud på handling i form af en række nye og håndfaste regler, der understreger, at det danske samfund ikke finder sig i den slags.

Jødehad er et alvorligt problem visse steder i København, og vi må slå hårdt ned på det. Der skal mere end snak og fine ord til, hvis vi for alvor skal gøre noget ved problemet.

Dansk Folkeparti vil derfor gerne høre, om Børne- og Ungdomsborgmesteren har i sinde at iværksætte en række nye og håndfaste regler til afhjælpning af problemet på de københavnske folkeskoler.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. februar 2013

Forespørgslen blev besvaret.
Til top