Byfornyelsesnævnet
Byfornyelsesnævnet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002
BR 131/02
Byfornyelsesnævnet
Byfornyelsesnævnet
Indstilling om. at der i overensstemmelse med de i indstillingen anførte bemærkninger vælges medlemmer til Byfornyelsesnævnet for perioden 1. marts 2002 til 28. februar 2006, dog ikke længere end den nuværende byfornyelseslovs bestemmelser om byfornyelsesnævn er gældende, samt at Borgerrepræsentationen – i det omfang samtlige navne ikke foreligger på Borgerrepræsentationens møde den 28. februar 2002 – bemyndiger overborgmesteren til at modtage resterende navne.
(Kultur- og Fritidsforvaltningen)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen i overensstemmelse med de i sagsbeskrivelsen anførte bemærkninger vælger medlemmer til Byfornyelsesnævnet for perioden 1. marts 2002 til 28. februar 2006, dog ikke længere end den nuværende byfornyelseslovs bestemmelser om byfornyelsesnævn er gældende,
at Borgerrepræsentationen – i det omfang samtlige navne ikke foreligger på Borgerrepræsentationens møde den 28. februar 2002 – bemyndiger overborgmesteren til at modtage resterende navne,
RESUME
I nærværende sag indstilles, at Borgerrepræsentationen vælger medlemmer til Byfornyelsesnævnet, hvis valgperiode udløber den 28. februar 2002.
SAGSBESKRIVELSE
Byfornyelsesnævn
I henhold til § 77 i lov om byfornyelse og boligforbedring (byfornyelsesloven) skal der i hver amtskommune samt i Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes et eller flere Byfornyelsesnævn. I Københavns Kommune er nedsat 1 Byfornyelsesnævn. Funktionsperioden for Byfornyelsesnævnets medlemmer (bortset fra formanden) udløber den 28. februar 2002.
Byfornyelsesnævnet består af følgende medlemmer:
- En formand, der skal være dommer; formanden beskikkes af boligministeren. Det bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem formandens og de øvrige medlemmers valgperiode.
- 2 bygningskyndige – beskikkes af Borgerrepræsentationen. De bygningskyndige medlemmer må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, private andelsbolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler
- En grundejer - beskikkes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af grundejerforeninger.
- En boliglejer - beskikkes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.
- Ved afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Medlemmet beskikkes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af private andelsboligforeninger.
- Ved afgørelse af sager, hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være erhvervslejer. Medlemmet beskikkes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.
- Ved afgørelser i henhold til byfornyelseslovens kap. VIII (om kondemnering m.v. af sundheds- eller brandfarlige boliger og opholdsrum) tiltrædes nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig sagkundskab, det andet skal være en læge med bolighygiejnisk sagkundskab. Disse medlemmer beskikkes af Borgerrepræsentationen.
Der beskikkes en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem. Udnævnelse af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.
Byfornyelsesnævnets medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at være lægdommere ved en boligret ligesom de øvrige i byfornyelsesloven anførte betingelser skal være opfyldt.
Af habilitetsmæssige årsager forudsættes, at ingen af byfornyelsesnævnets medlemmer eller suppleanter samtidig er medlem af Borgerrepræsentationen eller af Københavns boligkommission.
Under henvisning til foranstående bemærkninger har forvaltningen indhentet indstilling fra de forskellige indstillingsberettigede foreninger mv. Foreningerne er fremkommet med indstilling til medlemmer/suppleanter. Af efterstående oversigt fremgår alene navnene på de af de respektive foreninger indstillede personer. Med hensyn til de pågældende personers adresser mv. henvises til bilagsmaterialet.
Post i Byfornyelsesnævnet |
Indstillingsberettiget forening mv. |
Indstillet person |
a) formanden |
Ingen – beskikkes af Økonomi- og Erhvervsministeriet |
Ingen – beskikkes af Økonomi- og Erhvervsministeriet |
b) 2 bygningskyndige |
Ingen - beskikkes af Borgerrepræsentationen |
Ingen - beskikkes af Borgerrepræsentationen |
c) 1 grundejer |
Ejendomsforeningen Danmark |
Medlem : Niels BowmannSuppleant: Jesper Friisberg |
d) 1 boliglejer |
Lejernes Landsorganisation |
Medlem : Claus HøjteSuppleant: Kenneth Faigh |
e) 1 privat andelshaver |
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation |
Medlem : Erik HegelundSuppleant: Erik Sørensen |
f) 1 erhvervslejer |
Erhvervslejernes Landsorganisation |
Medlem : Jeanette OppenheimSuppleant: Johnny Beyer |
g) 2 medlemmer med henholdsvis brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab |
Ingen - beskikkes af Borgerrepræsentationen |
Ingen - beskikkes af Borgerrepræsentationen |
Medlemmerne til byfornyelsesnævnet vælges ved et "modificeret forholdstalsvalg". Af den kommenterede styrelseslov (note 2 til § 26) fremgår bl.a. følgende herom: "I overensstemmelse med det princip, som er angivet i § 26, må det antages, at forholdstalsvalgmåden må anvendes med fornødne modifkationer i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skal udpege medlemmer til udvalg mv., der skal opfylde forskellige kvalifikationskrav. Dette gælder eksempelvis ved kommunalbestyrelsens valg til huslejenævn af to medlemmer efter indstilling af henholdsvis de større grundejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. Endvidere kan nævnes kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til boligkommissionen, hvortil der skal vælges en læge, en jurist, en bygningssagkyndig og en person med brandmæssig sagkundskab samt to medlemmer efter indstilling af henholdsvis de større grundejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De sidstnævnte to medlemmer erstattes i sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer, af henholdsvis en boligorganisationsrepræsentant og en afdelingsbestyrelsesrepræsentant, der vælges af kommunalbestyrelsen. På denne baggrund bør det tilkomme én og samme valggruppe at besætte den plads, der repræsenterer ejerinteresser, med to alternerende personer, og tilsvarende for så vidt angår den valggruppe, der besætter pladser, der repræsenterer lejerinteresserne."
Med henblik på at sikre at byfornyelsesnævnet snarest muligt er funktionsdygtigt indstilles endvidere, at Borgerrepræsentationen – i det omfang samtlige navne ikke foreligger på Borgerrepræsentationens møde den 28. februar 2002 – bemyndiger overborgmesteren til at modtage resterende navne.
MILJØVURDERING
Ingen bemærkninger.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
HØRING
Ingen bemærkninger
BILAG
- Indstillinger fra de forskellige indstillingsberettigede foreninger mv.
Ida Munk
/Preben Rohde