Mødedato: 28.02.2002, kl. 17:30

Klage fra skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole

Klage fra skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002

 

BR 102/02

Klage fra skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole

Klage fra skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole

Indstilling om, at en klage fra skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole over Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens håndtering af en ansættelsessag besvares i overensstemmelse med optrykte udkast til svarskrivelse.

(Økonomiforvaltningen)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at en klage fra skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole over Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens håndtering af en ansættelsessag besvares i overensstemmelse med vedlagte udkast til svarskrivelse.

RESUME

Skolebestyrelsen på Sundbyøster Skole har klaget til Borgerrepræsentationen over Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fremgangsmåde i forbindelse med besættelse af den ledige stilling som inspektør på skolen. Forvaltningen har genplaceret en allerede ansat skoleleder, der ville blive overtallig i forbindelse med bydelsforsøgets ophør, i stillingen. Skolebestyrelsen mener, at forvaltningen skulle have fulgt de almindelige procedureregler ved ansættelse af skoleinspektører, herunder at sagen skulle have været behandlet i et indstillingsudvalg.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har handlet i overensstemmelse med den forpligtelse til at genplacere overtallige tjenestemænd, som Økonomiudvalget har indskærpet. Herved undgås en situation, hvor det bliver nødvendigt at afskedige en arbejdsdygtig medarbejder med rådighedsløn (= hidtidig løn i 3 år) og efterfølgende pension fra kommunen for resten af livet.

SAGSBESKRIVELSE

Skoleinspektøren ved Sundbyøster Skole opsagde sin stilling til fratræden med udgangen af november måned 2001.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen besluttede, at stillingen skulle besættes ved genplacering af en tjenestemandsansat skoleleder, der gjorde tjeneste som souschef på skoleområdet i Indre Østerbro Bydel, og som ville blive overflødig i denne stilling ved bydelsforsøgets ophør pr. 31. december 2001.

Skolebestyrelsen reagerede kraftigt imod beslutningen og har nu fremsat klage overfor Borgerrepræsentationen. Skolebestyrelsen klager over, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sat et indstillingsudvalg ud af kraft, og at borgmester Per Bregengaard og Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke har ført behørigt opsyn med forvaltningens overholdelse af gældende regler. Bestyrelsen bemærker desuden, at flere af de spørgsmål og forslag til nærmere belysning af sagen, der er stillet, aldrig er blevet besvaret.

Af korrespondancen mellem skolebestyrelsen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremgår det, at der er uenighed mellem bestyrelse og forvaltning om, hvorvidt der i sagen er blevet nedsat et indstillingsudvalg eller ej.

Regelgrundlag og vurdering:

Borgerrepræsentationen har vedtaget en tjenestemandsvedtægt for Københavns Kommune, der bl.a. indeholder bestemmelser om ansættelseskompetence.

Vedtægten indeholder tillige bestemmelser om ansættelsesmyndighedens muligheder for på visse betingelser at pålægge allerede ansatte tjenestemænd at overtage en anden stillling.

Når en ledig stilling bliver slået offentligt op, har ledelsen i kommunens institutioner pligt til at sørge for, at en eller flere medarbejderrepræsentanter gives mulighed for at medvirke i bedømmelsen af ansøgerne efter en procedure fastlagt i samarbejdsudvalget. Ofte sker denne medvirken ved deltagelse i et bedømmelsesudvalg/indstillingsudvalg.

Når der er tale om en skoleinspektør, skal en udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse efter folkeskolelovens bestemmelser indgå i ansættelsesmyndighedens beslutningsgrundlag.

Deltagerne i bedømmelsesarbejdet er rådgivere for ansættelsesmyndigheden, der træffer den endelige beslutning i sagen.

Det er ikke altid, at besættelse af en ledig tjenestemandsstillling sker som ovenfor beskrevet efter opslag og valg imellem et antal ansøgere. Tjenestemandsvedtægtens § 13 indeholder nemlig regler om tjenestemænds pligt til i visse situationer at overtage en anden passende stilling. Det betyder, at arbejdsgiver har mulighed for at overflytte en tjenestemand, der ellers ville blive overtallig i forbindelse med fx nedskæringer eller omstruktureringer, til anden tjeneste og derved undgå en situation, hvor det er nødvendigt at afskedige en fuldt arbejdsdygtig medarbejder med rådighedsløn (= hidtidig løn i 3 år) og derefter som regel livslang pension.

I en sådan situation skal arbejdsgiver hverken opslå stillingen ledig eller indhente en udtalelse fra bedømmelsesudvalg/ skolebestyrelse. I tilfælde, hvor normal ansættelsesprocedure allerede er iværksat, kan denne formelt set afbrydes på et hvilket som helst tidspunkt, hvis det findes hensigtsmæssigt at besætte den ledige stilling med en allerede ansat tjenestemand.

Det er af både menneskelige og økonomiske grunde dyrt at afskedige tjenestemænd på grund af stillingsnedlæggelse. Økonomiudvalget har derfor i juni 2001 understreget, at forvaltningerne er forpligtede til at genplacere overtallige tjenestemænd, således at overgang til rådighedsløn undgås.

For at sikre den størst mulige grad af tilfredshed i en vanskelig situation, hvor hensynet til en allerede ansat medarbejder og Københavns Kommunes økonomi vejer tungere end hensynet til den enkelte arbejdsplads umiddelbare ønske om "frit valg", bør forvaltningen i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag sørge for, at såvel tjenestemanden som repræsentanter for den nye arbejdsplads på et tidligt tidspunkt og i muligt omfang inddrages i et genplaceringsforløb.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i forbindelse med bydelsforsøgets ophør handlet helt i overensstemmelse med den forpligtelse til at genplacere en af forvaltningens tjenestemænd, som Økonomiudvalget for nylig har indskærpet.

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI

-

MILJØVURDERING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Udkast til svarskrivelse

Skolebestyrelsens henvendelse af 6. januar 2002 med bilag.

 

 

Erik Jacobsen

/

Hans Simmelkjær

Til top