Vestegnens Vandsamarbejde I/S
Vestegnens Vandsamarbejde I/S
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002
BR 101/02
Vestegnens Vandsamarbejde I/S
Vestegnens Vandsamarbejde I/S
Indstilling om, at miljøborgmester Winnie Berndtson udpeges som medlem af Vestegnens Vandsamarbejde I/S.
(Miljø- og Forsyningsforvaltningen)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen udpeger miljøborgmester Winnie Berndtson som medlem af Vestegnens Vandsamarbejde I/S.
RESUME
Københavns Kommune skal udpege et medlem af Vestegnens Vandsamarbejde I/S. Vestegnens Vandsamarbejde I/S er oprettet i 2002. Borgerrepræsentationen tiltrådte den 17. januar 2002, at Københavns Kommune sammen med kommunerne på Vestegnen i Københavns Amt stifter Vestegnens Vandsamarbejde I/S. Det indstilles, at miljøborgmester Winnie Berndtson udpeges som medlem af Vestegnens Vandsamarbejde I/S.
SAGSBESKRIVELSE
Vestegnens Vandsamarbejde I/S er oprettet i overensstemmelse med kommunens deltagelse i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde.
Formålet med Vestegnens Vandsamarbejde I/S er at fremme en aktiv og konkret beskyttelse af grundvandet mod forurening samt fremme en bæredygtig vandindvinding gennem koordinering af beskyttelsesindsatsen.
Interessenterne i Vestegnens Vandsamarbejde I/S er følgende 7 kommuner: Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune.
Udgifterne finansieres gennem den særlige pulje til grundvandsbekyttelse i Københavns Energis indvindingsområder. Puljen administreres af Københavns Energi.
Vestegnens Vandsamarbejde har ikke myndighedskompetence.
Det indstilles, at miljøborgmester Winnie Berndtson udpeges som medlem af Vestegnens Vandsamarbejde I/S.
MILJØVURDERING
Der foretages ikke miljøvurdering af indstillinger om personsager
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
Ingen høringsforpligtigelse
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
Ingen
Peter Elsman
/Annette Egetoft