Mødedato: 28.02.2002, kl. 17:30

Formidlingscenter Storkøbenhavn

Formidlingscenter Storkøbenhavn

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002

 

BR 134/02

Formidlingscenter Storkøbenhavn

Formidlingscenter Storkøbenhavn

Indstilling om at udpege Fuldmægtig Janie Lis Olsen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. kontor - kontoret for voksne med særlige behov - til bestyrelsen for Formidlingscenter Storkøbenhavn for perioden 1.januar 2002 – 31.december 2005.

(Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen)

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

At Borgerrepræsentationen udpeger Fuldmægtig Janie Lis Olsen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. kontor - kontoret for voksne med særlige behov - til bestyrelsen for Formidlingscenter Storkøbenhavn for perioden 01.01.2002 – 31.12.2005.

 

 

 

RESUME

Formålet med centret er at sætte fokus på social udvikling og formidling af praksisviden om socialt udsatte grupper.

Bestyrelsen for Formidlingscenter Storkøbenhavn består af 12 medlemmer, der sammensættes således:

1 medlem udpeges af Københavns kommune

1 medlem udpeges af Frederiksberg kommune

1 medlem udpeges af Københavns Amt

1 medlem udpeges af Socialchefforeningen, Kreds 1

1 medlem udpeges af Den Sociale Højskole i København

1 medlem udpeges af Boligselskabet AKB

1 medlem udpeges af Kommunernes Landsforening

1 medlem udpeges af Socialministeriet

3 medlemmer udpeges personligt

1 medlem vælges blandt Formidlingscenter Storkøbenhavns medarbejdere

I den sidste valgperiode har Københavns Kommune været repræsenteret ved en embedsmand fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Borgerrepræsentationen anmodes om at udpege en repræsentant for perioden 01.01.2002 – 31.12.2005

SAGSBESKRIVELSE

Den Sociale Sikringsstyrelse har i brev af 16.11.2001 anmodet Københavns Kommune om at udpege 1 medlem til bestyrelsen, hvorefter Den Sociale Sikringsstyrelse vil foretage beskikkelsen. Det bemærkes, at genbeskikkelse kan finde sted. I brevet gøres opmærksom på, at myndigheder og organisationer, der skal opstille forslag om et medlem af bestyrelsen for statslige forvaltningsmyndighed, skal foreslå både en mand og en kvinde. Der henvises til § 11 i Lov om ligestilling af kvinder og mænd ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v.

Centret er en selvejende institution under Socialministeriet, oprettet den 01.01.1995.

Centrets virkeområde er Københavns amt, Københavns og Frederiksberg kommuner. Centrets temaer er landsdækkende. Projekter kan både være lokale og landsdækkende. Centret udfører vidensopsamling og formidlingsopgaver på landsplan.

Centrets overordnede tema er "Social udsatte grupper". Formålet med centret er at sætte fokus på social udvikling og formidling af praksisviden om socialt udsatte grupper.

Formidlingscentrets bestyrelse beskikkes af Socialministeriet for en 4-årig periode, som følger af den kommunale valgperiode.

Vedtægter for formidlingscentret Storkøbenhavn er vedlagt som bilag.

I den sidste valgperiode fra januar 1998 – december 2001 har Københavns Kommune været repræsenteret ved projektleder Helle Rasmussen fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 8. kontor - kontoret for handicappede og psykisk syge.

ØKONOMI

Ingen bemærkninger

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

HØRING

Ingen

BILAG

Vedtægter for Formidlingscentret Storkøbenhavn

Grethe Munk / Torben Brøgger

 

Til top