Mødedato: 28.02.2002, kl. 17:30

Det Fælles Fjernsynsnævn

Det Fælles Fjernsynsnævn

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002

 

BR 129/02

Det Fælles Fjernsynsnævn

Det Fælles Fjernsynsnævn i Københavns-området

Indstilling om, at der udpeges yderligere 3 medlemmer til Det Fælles Fjernsynsnævn i Københavnsområdet.

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Borgerrepræsentationen vælger yderligere 3 medlemmer til Det Fælles Fjernsynsnævn i Københavnsområdet.

 

 

 

RESUME

Der henvises til sagsbeskrivelsen.

SAGSBESKRIVELSE

Det Fælles Fjernsynsnævn i Københavnsområdet er nedsat i henhold til kapitel 6 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Fjernsynsnævnet består af 19 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges direkte af Borgerrepræsentationen, 4 medlemmer vælges af Foreningen af Kommuner i Københavns Amt (FKKA), 2 medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og 10 medlemmer vælges blandt interesserede foreninger og organisationer i nævnsområdet.

En indstilling om udpegning af 3 medlemmer til Det Fælles Fjernsynsnævn for Københavnsområdet blev forelagt Borgerrepræsentationen på det konstituerende møde den 6. december 2001. På mødet blev formanden for Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiget til at indkalde og afholde det møde, der ifølge loven skal afholdes med interesserede foreninger og organisationer.

Efter annoncering i dagspressen, blev der afholdt valgmøde den 4. februar 2002. Der mødte repræsentanter fra 19 interesserede foreninger og organisationer, men det lykkedes ikke at opnå enighed om valg af de 10 forenings- og organisationsmedlemmer. Der blev foretaget en vejledende afstemning blandt de fremmødte foreninger og organisationer, idet der blev udtrykt ønske om, at resultatet af afstemningen blev vedlagt indstillingerne til de politiske forsamlinger.

Af vedtægten fremgår det, at de politiske forsamlinger herefter skal vælge de 10 forenings- og organisationsmedlemmer blandt de indkomne forslag således, at FKKA vælger 5 medlemmer, Københavns Borgerrepræsentation 3 medlemmer og Frederiksberg Kommunalbestyrelse 2 medlemmer.

FKKA har herefter udpeget Ole Larsen fra LO Storkøbenhavn, Gregers Christensen fra Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Kirsten Nøhr Christiansen fra Lejernes LO i Hovedstaden og Digterkvarterets Signalforening, Hans Diamant fra Handelsstandsforeningen i Gentofte samt Peter Tretow-Loof fra Turistforeningen for Kgs. Lyngby og omegn.

Det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen vælger 3 medlemmer fra de interesserede foreninger og organisationer til Fjernsynsnævnet.

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger.

ØKONOMI

Ingen bemærkninger.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

HØRING

Ingen bemærkninger

BILAG

  1. Indstillinger om repræsentation i Det Fælles Fjernsynsnævn for Københavnsområdet (bortset fra de foreninger og organisationer, der allerede er udpeget af FKKA) (fremlægges)
  2. Fortegnelse over interesserede foreninger og organisationer
  3. Fortegnelse - opdelt i interessegrupper m.v.
  4. Resultat af vejledende afstemning

 

 

Ida Munk

/Preben Rohde

 

Til top