Fodterapeutskolen i København
Fodterapeutskolen i København
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002
BR 120/02
Fodterapeutskolen i København
Fodterapeutskolen i København
Indstilling om, at der udpeges 1 medlem som Københavns Kommunes repræsentant i bestyrelsen for Fodterapeutskolen i København for perioden 1. april 2002 – 31. marts 2006.
(Sundhedsforvaltningen)
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at der udpeges 1 medlem som Københavns Kommunes repræsentant i bestyrelsen for Fodterapeutskolen i København for perioden 1. april 2002 – 31. marts 2006.
RESUME
Efter vedtægterne for den selvejende institution Fodterapeutskolen i København ledes skolen af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af Københavns Kommune.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til § 5 i Lovbekendtgørelse nr. 790 af 28. september 1993 om erhvervsskoler, hvorunder Fodterapeutskolen i København henhører, ledes disse skoler af en bestyrelse. I henhold til vedtægterne for den selvejende institution består bestyrelsen af 6 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af Københavns Kommune.
Bestyrelsen har følgende sammensætning:
1 medlem udpeget af Sundhedsstyrelsen
1 medlem udpeget af Københavns Kommune
1 medlem udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark
1 medlem udpeget af Hovedstadens Sygehusfællesskab (tidligere Kommunernes Landsforening)
1 medlem udpeget af Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter
1 medlem udpeget af Forbundet af Offentlige Ansatte
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 4 år. Den første udpegningsperiode var fra den 1. januar 1995 til den 1. april 1998. Der kan ske genudpegning.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen og fastlægger efter indstilling fra skolens leder det årlige program for skolens virksomhed samt godkender budget og regnskab.
Bestyrelsen er over for Undervisningsministeriet ansvarlig for skolens drift, herunder forvaltningen af de statslige tilskud.
Københavns Kommune har hidtil været repræsenteret i skolens bestyrelse med en repræsentant fra Sundhedsforvaltningen, idet forvaltningen har en særlig interesse i uddannelsen, idet man administrerer sygesikringsoverenskomsten med Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter. Man har således en faglig interesse i at være med til at præge fodterapeutuddannelsens form og indhold.
Vicekontorchef Frank V. Poulsen, Københavns Sundhedsforvaltning blev pr. 1. januar 1995 udpeget som Københavns Kommunes repræsentant og blev genudpeget den for perioden 1. april 1998 til 31. marts 2002.
MILJØVURDERING
Ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Ib Haurum
/
Karis Hagild