Model for borgerbudgetter i København

Forslag til model for brug af borgerbudgetter i Københavns Kommune. 

Indstilling

Indstilling om,  

1. at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde et budgetnotat til de kommende budgetforhandlinger med forslag til, hvordan lokaludvalgene kan tildeles midler til forsøg med borgerbudgetter fra 2017-2019, hvor den konkrete udmøntning kan ske i et mere lokalt regi, f.eks. et skoledistrikt.

2. at det godkendes at forpligte forvaltningerne til at bistå lokaludvalgene i arbejdet med borgerbudgetter, såfremt der bevilges midler til forsøg med borgerbudgetter i budget 2017.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Socialistisk Folkeparti stillede den 26. marts 2015 medlemsforslag til Borgerrepræsentationen om at pålægge Økonomiforvaltningen med inddragelse af øvrige forvaltninger at udarbejde forslag til en model for brug af borgerbudgetter i København. Endvidere foreslog Socialistisk Folkeparti, at forslaget skal fremlægges til politisk behandling inden d. 1. juni 2015. Borgerrepræsentationen henviste den 26. marts 2015 medlemsforslaget til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalgets besluttede den 16. juni 2015:
"at udarbejdelse af forslag til en model for brug af borgerbudgetter i København håndteres inden udgangen af 2015, i forbindelse med Økonomiforvaltningens udarbejdelse af forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgerne fremadrettet skal involveres og engageres i byen."

Økonomiforvaltningen vurderer, at den foreslåede model for brug af borgerbudgetter ligger i forlængelse af de foreslåede kommunale principper for øget samarbejde og dialog, som behandles på samme møde som denne indstilling.

Om borgerbudgetter
Borgerbudgetter er midler udmøntet til borgerstyret budgettering uden at de konkrete aktiviteter er udvalgt på forhånd. Det er de forsamlede borgere, der kan træffe beslutning om fordeling af midlerne, og der er ikke efterfølgende en administrativ eller politisk godkendelse.

Økonomiforvaltningen har kendskab til brug af borgerbudgetter i en række danske kommuner fx Faaborg-Midtfyn, Odense, Århus, Kolding og Hedensted, jf. bilag 2. Erfaringerne indikerer, at metoden kan bruges til at understøtte samarbejdet mellem borgerne og kommune, herunder bidrage til at øge lokalt ejerskab til lokale beslutninger og understøtte netværk og naboskab i lokalområder. Dermed kan brug af borgerbudgetter understøtte Københavns Kommunes ambition om at øge dialog og samarbejde med københavnerne, herunder at Københavns Kommune altid bestræber sig på at skabe en tidlig, tydelig, engagerende og mangfoldig dialog sammen med københavnerne om byens udvikling og i kommunale kerneopgaver, jf. bilag 1.

Løsning

Økonomiforvaltningen indstiller, at ansvaret for borgerbudgetterne placeres i lokaludvalgene i de 12 bydele, og at lokaludvalgenes puljemidler finansierer borgerbudgetterne. I 2016 har lokaludvalgene 23.9 mio. kr. i puljemidler samlet set. Med denne løsning vil det være lokaludvalgene, der er ansvarlige for borgerbudgetprocessen, herunder at sikre information til og inddragelse af københavnerne. Implementering af de vedtagne forslag, som skal borgerbudgetfinansieres, skal ske i samarbejde med de relevante forvaltninger. Forvaltningerne er forpligtet til at bistå lokaludvalgene i dette.  
Det bemærkes, at et bærende princip i dette arbejde skal være, at borgerbudgetter udmøntes til almengyldige formål.

Proces for udvikling af konkret borgerbudgetteringsmodel
Økonomiforvaltningen vil med inddragelse af de øvrige forvaltninger nedsætte en projektgruppe på tværs af lokaludvalg og med deltagelse af relevante kompetencer i kommunen, der skal udvikle de overordnede principper for borgerbudgetter i København, herunder

• udarbejde relevant informations- og vejledningsmateriale,
• opstille succeskriterier, der skal danne grundlag for en afsluttende evaluering.

I dette arbejde anbefales det, at projektgruppen trækker på erfaringer med borgerbudgetter fra andre danske kommuner jf. bilag 2. Projektgruppen skal desuden gennemføre en evaluering af forsøget med brug af borgerbudgetter (2017-2019) og sikre tilbagemelding til Økonomiudvalget. 

Det foreslås, at den konkrete udmøntning af ovenstående model forankres i hver bydels lokaludvalg, som dermed får projektejerskabet for borgerbudgetprocessen i deres bydel.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Det forudsættes, at udgifter til gennemførelse af borgermøder og lignende i forbindelse med borgerbudgetteringsprocessen afholdes inden for lokaludvalgssekretariaterne driftsmidler.  

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, igangsætter Økonomiforvaltningen arbejdet med borgerbudgetter i foråret 2016, herunder etableres den tværgående projektgruppe med deltagelse af relevante forvaltningsrepræsentanter med tyngde på deltagelse fra lokaludvalgssekretariaterne. Økonomiudvalget forelægges konkret model for implementering af borgerbudgetter i april 2016.

Bjarne Winge                                     /Mikkel Hemmingsen

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler;  

1. at det godkendes, at forsøg med borgerbudgetter i Københavns Kommune gennemføres i regi af de 12 lokaludvalg, og at midlerne til borgerbudgetter anvendes fra lokaludvalgenes eksisterende puljemidler,
2. at det godkendes at forpligte forvaltningerne til at bistå lokaludvalgene i arbejdet med borgerbudgetter,
3. at det godkendes, at brug af borgerbudgetter i de 12 bydele afprøves i en treårig periode (2017-2019), hvorefter arbejdet evalueres.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. januar 2016

Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag:

”Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen:

1. at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde et budgetnotat til de kommende budgetforhandlinger med forslag til, hvordan lokaludvalgene kan tildeles midler til forsøg med borgerbudgetter fra 2017-2019, hvor den konkrete udmøntning kan ske i et mere lokalt regi, f.eks. et skoledistrikt.

2. at det godkendes at forpligte forvaltningerne til at bistå lokaludvalgene i arbejdet med borgerbudgetter, såfremt der bevilges midler til forsøg med borgerbudgetter i budget 2017.”

Ændringsforslaget blev vedtaget med 7 stemmer mod 4. 2 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø og F.

Imod stemte: V, O og C.

Undlod at stemme: B.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. januar 2016

Indstillingen blev godkendt med 29 stemmer imod 13. 7 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø og F.

Imod stemte: V, O, C og I.

Følgende undlod at stemme: B.

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre går varmt ind for en stærkere involvering af borgerne, men vi mener, at borgerbudgetterne bør finansieres af lokaludvalgenes eksisterende puljemidler, som det var indstillet af forvaltningen. I en tid hvor vi er underlagt meget mærkbare sparekrav fra regeringen mener vi, at kommunens kernedrift – ikke mindst på børneområdet – bør prioriteres frem for at øge lokaludvalgenes budgetter.”