Kultur- og Fritidspolitikken efter høring

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-19 forelægges til godkendelse.

Indstilling

Indstilling om,

1. at Kultur- og Fritidspolitikken 2016-19 godkendes med de ændringer, der blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget, jf. Oversigt over politisk behandling.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 15. maj 2014, at der skal udarbejdes en ny kultur- og fritidspolitik. I politikken indarbejdes en række eksisterende politikker, f.eks. folkeoplysningspolitikken, eventpolitikken og handicappolitikken.

Udvalget besluttede 19. februar 2015, at udkast til kultur- og fritidspolitik skulle sendes i høring.

Løsning

Kultur- og Fritidspolitikken har afsæt i København som en by med storbykultur. Byen skal være en "storby med kant". Det er en vision, der betyder, at ikke alt er planlagt og besluttet på forhånd. Kultur- og fritidslivet i København skal favne aktuelle udfordringer, spørgsmål og ønsker. Brugere og interessenter skal mødes med interesse og respekt.

Det er på denne baggrund, at Kultur- og Fritidspolitikken er sendt i høring.

Høringen er afsluttet, og politikken er tilrettet ud fra de 32 indkomne høringssvar (bilag 1) . Høringssvarene er vedlagt som bilag 3 og en opsummering af de centrale pointer som bilag 4.

Helt overordnet er de fleste høringsparter tilfredse med udkastet. Kommentarerne fra de enkelte høringsparter afspejler i høj grad deres interesser og position i byen. 

Særligt 5 temaer er fremherskende i høringssvarene:

• Brugerdemokrati. Hvordan man sikrer, at brugerne inddrages både vedr. drift og udvikling af faciliteter. 
• Decentralisering. Alle bydele skal tænkes med, også i forhold til store events, som sjældent foregår i yderbydelene. Decentralisering skaber øget engagement og motivation. 
• Vækstlaget (især det kulturelle og kreative). Bedre muligheder for kunstneriske og kreative foreninger. Byudviklingen skubber ofte disse foreninger ud.
• Tilgængelighed (fysisk og økonomisk). Alle grupper af borgere kan deltage i kultur- og fritidslivet enten som aktive medskabere eller som publikum. Det gælder også ældre og handicappede samt borgere med dårlig økonomi.  
• Folkeskolereformen. Vi skal skabe en kultur, hvor skoler og foreningerne naturligt taler sammen, fordi det giver mening for børns trivsel, sundhed og læring.

Politikken bygger bl.a. på demokrati og decentralisering, hvilket ligger i umiddelbar forlængelse af tilkendegivelserne i høringen. Flere efterlyser mere tydelighed og klar forventningsafstemning. Det skal der følges op på.

Generelt arbejdes der med større tydelighed i indgangene til kultur- og fritidslivet. Et element heri er, at Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder med en klar og tydelig proces for involvering af borgere og interessenter i udviklingen af nye faciliteter. Det skal være tydeligt og nemt tilgængeligt, hvor og hvordan man får indflydelse på både proces og produkt.

Der er tilkendegivelser om, at det opleves, som om driften centraliseres. Anlæggene er imidlertid bygget til københavnerne, og de skal gerne opleve medejerskab og indflydelse på relevante dele af drift og udvikling af faciliteterne. Lokalt vil institutionerne efter den nye organisering have fokus på det lokale samarbejde og drøfte samarbejdsform i brugerorganer og med lokaludvalg.
 
Politikken har særligt fokus på vækstlag. Det er et indsatsområde, der også fremadrettet vil have høj prioritet.

Blandt tilkendegivelserne i høringen er et særligt fokus på fysisk tilgængelighed. Dette vil også være et særligt indsatsområde. Bygningsreglementet sikrer handicaptilgængelighed, men tilgængelighedsbegrebet skal integreres i hele tænkningen omkring indretning i alt nybyggeri. Ved renoveringer indarbejdes tilgængeligheden i beslutningsoplæg. Herudover vil Kultur- og Fritidsforvaltningen rette henvendelse til Økonomiforvaltningen, som er ansvarlig for nybyggerier og renoveringer. Målet er at sikre særligt fokus på dette element i opgaven.

Tilgængelighed er også den økonomiske tilgængelighed. Der arbejdes dels med at introducere kulturen og idrætten til alle målgrupper, dels at der også er gratis og/eller billige tilbud. Eksempler herpå er FerieCamp og idrætsfaciliteter til fri benyttelse i byrummet.

Folkeskolereformen er også et særligt indsatsområde i politikken. KFF vil centralt i samarbejde med landsorganisationer drøfte og udvikle samarbejdet om folkeskolen og folkeskolereformen. Decentralt understøttes samarbejder mellem foreninger og kultur og skoler og fritidstilbuddene.

Der er indarbejdet nedenstående ændringer i Kultur- og Fritidspolitikken:

Indledningen
Udvidet med mere om, hvad kultur- og fritidslivet kan.

Visionen
Tilføjet en præcisering om, at man skal kunne opleve spændet fra det sublime til undergrundskulturen, samt at den skal understøtte, at københavnerne bringer sig selv i spil.

Principper
Generel præcisering af, at der er tale om kultur- og fritidslivet; ikke blot kultur eller fritid.

• Kulturens egenværdi
  Tilføjelse af kreative kompetencer og entreprenørskab
• Demokrati
  Tilføjet ønske om gennemsigtighed i demokratiske processer, samt at brugerne agerer på tværs af byen og derfor også nemt skal kunne tilgå information om hele København
• Kvalitet
  Tilføjet pointe om, at de nye borgere er en gevinst for byen, og at der skal afsættes plads til dem på kultur- og fritidsområdet.
• Decentralisering
  Tilføjet sætning om, at det er et mål, at større events godt kan foregå i forskellige bydele

Indsatsområder

• Faciliteter
  Tilføjet præcisering om, at faciliteter skal være tilgængelige for alle og på tværs af brugergrupper. Endvidere er der indføjet en sætning om havnen, samt at eksperimenter kan bruges til fremadrettet læring
• Styrk borgerne
  Indføjet sætning om borgerservicefunktioner på biblioteker, samt at de borgere som kan selv, skal selv
• Den digitalt lækre by
  Tilføjet, at vi skal udnytte de gode IT-kompetencer, som mange borgere har. Indføjet, at tilbud skal være tilpasset den enkelte borgers behov, samt at borgere med behov for støtte kan få dette gennem kurser på biblioteker
• Det historiske København
  Præcisering af synergien til statslige institutioner i København og en mere aktiv brug af nutidskunst. Det kommende arkiv er tilføjet 
• Det internationale
  Mere om samarbejdet med andre kommuner
• Nyt afsnit om Byens gæster (turisme)
• Nyt afsnit om Foreningerne og Aftenskoleliv 
• Det hele barneliv
  Pointe om, at grønne rum i byen med fordel kan bruges i undervisningen, og præcisering af, at det er gensidigt arbejde, der skal gøres mellem kultur- og fritidslivet og skolerne
• Vækstlaget
  Uddybning af de kreative erhvervs vigtighed for København, og at dette skal understøttes
• Samarbejde om byen
  Tilføjelse om, at samarbejde også handler om forbindelser på tværs af forvaltninger, og at man arbejder gensidigt med hinandens politikker.

Parallelt med udvikling af Kultur- og Fritidspolitikken har Teknik- og Miljøforvaltningen sendt udkast til strategien Fællesskab København i høring. Denne strategi falder godt i tråd med kultur- og fritidspolitikken, og der er fælles fokus på at skabe et bedre København. Fællesskab København måler f.eks. på, om københavnerne synes, at byen har kant.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidspolitkken 2016-2019 forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på godkendelse.

Politikken træder i kraft i 2016.
 
        
Carsten Haurum                               / Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Kultur- og Fritidspolitikken 2016-19 godkendes.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. oktober 2015

Neil Bloem fremsatte følgende ændringsforslag:

ÆF1: Under princip 1 tilføjes: ”udvikling af fællesskab på tværs af sociale skel”

ÆF2: Der tilføjes et nyt princip: ”Rummelighed og lige adgang”

”Alle skal have mulighed for at nyde Københavns mangeartede kulturliv. Hverken handicap, seksualitet, religion, alderdom, etnicitet eller sociale forhold må skabe forhindringer for at kunne være en del af et kulturelt fællesskab. Derfor skal de kulturelle tilbud også indrettes så flere end i dag har mulighed for at deltage. Derudover skal flere ressourcesvage støttes i at opøve evner som kulturskabere”

ÆF3: Der tilføjes et afsnit under indsatsområder, som beskriver indsatser for lige adgang og rummelighed.

ÆF4:Under ”Faciliteter” tilføjes der: Faciliteterne skal være ”fysisk” tilgængelige for alle – ”inklusiv mennesker med funktionsnedsættelse” 

ÆF5: Den digitalt lækre by” ændres til ”den digitalt tilgængelige (el. funktionelle by)”

Simon Strange fremførte følgende bemærkninger:

Der udsendes kvitteringssvar til de, der har afgivet de mange gode og konkrete høringssvar, herunder hvordan høringssvarene er imødekommet. 

I indledningen ønskes en uddybning af sammenhængen mellem politiken og handleplaner. 

Der er flere bemærkninger om kreative zoner, herunder om deres levetid kan forlænges og styrkes. Tilsvarende gælder de kreative vækstlag. Behov for en uddybning af, hvad der kan gøres for at understøtte dem, med inspiration fra høringssvarene. Der er fortsat behov for flere billige lokaler – politikken bør suppleres med f.eks. omdannelse af bunkers eller kælderlokaler i samarbejde med boligforeninger.  

Politikken bør udbygges med mere om selvbetjent adgang og herunder inddrage nogle af høringsparternes erfaringer. 

Politikken bør komme ind på, om man kan lave idrætsanlæg ved plejehjemmene efter samme principper som med skoleidrætshaller, sådan som Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslår. 

Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar om en eventplads og samarbejde med områdeløftene - eksempelvis om at sikre billige lokaler til det eksperimenterende vækstlag - indarbejdes. 

Socialudvalgets ønsker om i højere grad at bruge bibliotekerne til nogle af deres fremskudte rådgivningstilbud bør om muligt indarbejdes.  

Politikken bør udbygges med et indsatsområde med samlokalisering, samtænkning og samarbejdskonstruktioner med Børne- og Ungdomsudvalget, som foreslået af dette udvalg.


Kultur- og Fritidsudvalget tilsluttede sig Neil Bloems ændringsforslag og Simon Stranges bemærkninger, og bemyndigede forvaltningen til konkret at indarbejde ændringerne i Kultur- og Fritidspolitikken.

Indstillingen blev godkendt med disse ændringer.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. januar 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. januar 2016

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.